Til forsiden

  

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer  Bobergs slægtstavle  Navnet Munk  Kristoffer Munks efterkommere
Slægten Munk   Slægten Gesmell   Slægten Tamstrup   Slægten Wiirenfeld   Slægten Fædder   Slægten Leth   Slægten Spliid  Slægten Riber  
Slægten Rhuus

 

Slægten Munk (Vinranke)

Jon Munk ca.1220 Holbækgård

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Jonsen Munk ca.1254 Holbæk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Nielsen Munk I ca.1284 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Nielsen Munk II f.1323

 

 

 

 

 

 

 

g.m. Birgitte Bøjstrup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille Niels Nielsen Munk d.eft. 1401

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Nielsen Munk II f.1323 

 

 

 

 

 

 

 

g.m. Birgitte Bøjstrup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søren Nielsen Munk

 

Gunde Munk 1410-1468 til Havbro

 

Otte Nielsen Munk  d.1445

 

 

 

 

 

g.m. Karen Nielsen Skadeland 1400-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Malte Munk i Rodsted

 

 

 

Niels Gundesen Munk 1430-1504 Halkær
g.m. Birgitte Bøjstrup

 

Peder Gundesen Munk 1430-1476

 

 

 

 

 

 

 

G.m. Helvig Madsdatter Bolle  

 

Søren Munk ca.1435-1511 Komdrup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peder af Vinranke Munk 1470-1528

 

Søren Pedersen Munk 1465-1503

 

Jens Pedersen Munk 1490-1528 

 

 

 

 

 

g.m. Gertrud Jensdt. Rotfeld1468-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anders Klementsen Munk 1450-

 

 

 

 

 

 

 

g.m.Anne Andersdatter Kjærulff

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marine Sørensdatter Munk 1485-1513

g.m. 

Clement Andersen Munk, 1484-1536

 

Jep Andersen Munk 1485-

 

 

 

Gift 2. gang m. Thomas Poulsen

 

"Skipper Clement". 4 børn:

 
    Morten Jepsen 1525-
    Jep Mortensen 1550-
      Morten Jepsen 1580-
Johanne Thomasdatter 1540-1580 Christenze Clementdatter 1510  
g.m. Laurs Guldsmed & N.C.Bech g.m. Poul Popp Anna Poulsdatter Popp
 
  Johanne Lauridsdt.Guldsmed 1575-1652 Kirsten Clementsdatter 1519 Poul Poulsen Popp 1533-1597
  g.m. Laurids Jensen Suur  g.m. Peder Rhuus  
  Maren Povlsdatter Popp 1570-1645
    Kristiern Clementsen 1519-1578  
  Hans Kr. Kristensen 1557-1604 g.m. Anna Popp Anna Povlsdatter Popp 1595-1647
  g.m. Margrethe Sophie Miang f.1660  
    Johan Povlsen Popp 1580-1645
  Kristiern von Cappelgård, f. 1590   
  Anne Clementsdatter 1521 Hans Johansen Pop 1615-1678
    g.m.Jens Suur  
  Laurids Jensen Suur 1570-1632 Jens Hansen Pop 1641
  g.m.Johanne L.Guldsmed Kurt Hansen Pop 1643-1644
    Laurids Nielsen Bech 1646-1712 Mette Hansdt. Pop 1663-1747
  Niels Lauridsen Bech 1611-1667 g.m. Ida Humble Anne Hansdt. Pop 1664-1666
  g.m. Helvig von Achen Citzel Hansdt. Pop 1666
  Citzel Hansdt. Pop 1668
Karen Lauridsdatter Suur 1610-1671 Thomas Hansen Pop 1669-1729
  Inger Hansdt. Pop 1672-1696
Christopher de Hemmer f. 1634
Hans de Hemmer f. 1638

 

 

Jon Munk (Vinranke) f. ca. 1220 Holbækgård

Niels Jonsen Munk (Vinranke) f. ca. 1254 Holbækgård

Niels Nielsen Munk I(Vinranke) f. ca. 1284 Holbækgård

Niels Nielsen Munk II(Vinranke), f. 1325 i Rinds, død 1386, g.m. Birgitte Bøjstrup    

Lille Niels Nielsen Munk (Vinranke),  født i Holbækgård, Randers, død 1402. G.m. (ukendt). 3 Børn:

Gunde Munk var 1442 nærværende paa Viborg Landsting, pantsatte 1454 et Gaardsæde i Bonderup til Vogn Jensen, hvilket hans Sønnesønner Peder Munk til Havbro, Peder Munk til Komdrup, Søren Munk til Morum og Las Munk til Hungstrup siden søgte at vinde tilbage, var 1468 med at afsige en Borgestuedom paa Aagaard.
Kilder: Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:304.http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20354&tree=2.

Han nævnes i 1454 sammen med broderen Søren som ejer af Havbrogård i Havbro sogn ved Års.Hans sønner fik i 1486 udbetalt 8000 danske mark som bod for drabet på biskob Torluf. Denne bisp var nordmand af ukendt herkomst og hed egentlig Torleiv Olavsson og var i 1434 provst ved Apostelkirken i Bergen og Erik af Pommerns daglige klerk og højt betroede mand. Fra 1438 til 1450 var han biskop i Viborg, hvorefter han overtog bispestolen i Bergen, hvor han kom på kant med den stærke tyske handelsorganisation "Hanseaterne", som lod ham og omkring 60 andre myrde i Munkeliv klosterkirke i Bergen 2. september 1455. Kongen turde ikke røre ved sagen og først i 1486 blev mandeboden udbetalt til de jyske væbnere, som åbenbart må have været bispens eftermålsmænd og arvinger.

En kvindelig slægtning af bispen må ved hans tiltrædelse af bispestolen i Viborg 1438 være blevet gift med Gunde Munk i Havbro.Adelsårbogen oplyser at Gunde Munk i 1442 var nærværende på Viborg landsting. I 1454 pantsatte han et gårdsæde i Bonderup til Vogn Jensen og dette gårdsæde søgte hendes sønner Peder Munk i Havbro til Komdrup, Søren Munk til Morum og Lars Munk til Hungstrup at vinde tilbage. Sidste gang, Gunde Munk nævnes, var ved afsigelsen af en borgestuedom 1468 på Aagaard i Hanherred.
Hans 5 b
ørn:

Niels Munk i Halkjær (Aars H.), gav 1458 en Gaard i Hjelmager til Maribo Kloster, fik 1460 en Gaard i Blære i Pant af Fru Anne Gundesdatter, beseglede 1474 et Vidne af Aars Herredsthing, var 1482 sammen med Malte Munk nærværende paa Viborg Landsthing, fik 1485 en Gaard i Ebdrup i Pant af Hr. Erik Eriksen (Løvenbalk), hvilken han 1495 oplod til Bispen af Viborg, var 1486 med sine Brødre malte og Torlof Munk Arvinger efter Bisp Torlof i Viborg, beseglede 1496 til Vitterlighed med sin Broder Malte, var s.A. med sin Hustru nærværende ved Julelaget paa Aagaard; gift med Birgitte Ottesdatter (Bøistrup), der 1503 oplod Mariager Kloster alle de Pant, hun arvede efter sin Broder Oluf Friis og 1507 boede som Enke paa Gjessinggaard (Nørhald H.). Børn. (DA1905-).
G. før 1476 m. Birgitte Ottosdatter Bøjstrup (1455-1506), datter af Otto Nielsen Bøjstrup (død 1458) og Mette Lykke.  
To sønner:

    • Otte Nielsen Munk, f. 1470 Havbro, d. 1528, Væbner. Ejer af Gjessinggård. G.m. Kirsten Juel, død 1559, datter af Niels Juel til Åbjerg. 5 børn. 

    • Laurs Nielsen Munk f. 1480

  • Søren Gundesen Munk (Vinranke), f. 1435 i Havbro, død 1511. Han blev gift med N  Stygge 


  • Malte Gundesen Munk (Vinranke), f. 1440, d. eft. 1496  i Rodsted (Hornum H.), fik 1475 Gods i Aars H. i Pant af Malte Nielsen til Pandum, var 1476 nærværende paa Viborg Landsthing, og 1493 med at afsige en Dom i Viborg Raadhus, gav 1496 en Gaard til Helligaandshuset i Aalborg, hvor han udvalgte sit Leirsted, for sjælemesser for sig og sin Hustru og da beseglede med Ham hans Broder Niels Munk til Halkjær

  • Torlof Gundesen Munk (Vinranke), f. o. 1435, d. eft. 1490. Torlof Munk nævnes 1479 sammen med Anders Munk som Vidne ved en Tyvssag i Aarhus, nævnes 1486 blandt Arvingerne efter Bisp Torlof i Viborg, var 1490 Husfoged paa Kolding; gift med N.N. (en Søn). (DA1905-).

  • Anne Gundesdatter Munk (Vinranke), d. eft. 1460 Trogelstrup, Års Herred. Formentlig ugift.Hun skødede en gård i 1460, beliggende i Blær til Niels Munk i Halkjær.

  • Peder Gundesen Munk (c.1430 - c.1476) Selvejerbonde. G.m. Helvig Madsdatter Bolle (1430 - d.?). 2 sønner:

    • Jens Pedersen Munk (Vinranke) ca. 1490-1528 Viborg. Admiral. Ejer af Gjessinggård. G.m. Anne Christoffersdatter Kruse, død 1534.
      Han skrev sig til Gjessinggaard og beseglede 1531 sammen med sin farbror til vitterlighed et til Mourids Jepsen (Benderup) udstedt skøde. Han nævnes 1536 i den store reces og køber 1545 en skov af sin svoger Las Lunov. Han skøder 1546 til Axel Juul sin arvepart i den af Gunde Munk pantsatte gård i Bonderup. Han gjorde 1549 med sin fætter Jesper Munk krav på den af Niels Munk til Halkær til bispen afståede gård i Ebdrup og lå 1567 i proces med Axel Juul. Han var værge for Jesper Munks barn og levede endnu 30. november 1568
      .

      • Maren Pedersdatter Munk er efter Danmarks Adelsårbog født senest 1528 og døde mellem 1585 og 1594.

    • Søren Pedersen Munk, til Havbro, Års (c.1450 - 1520). Boede: 1502 Havbrogård, Havbro sogn, Ålborg amt.
      G.m.  Gertrud Jensdatter Rotfeld  
      (c.1470 - 1502) i Havbrogård, Havbro.
      Datter af Jens Nielsen Rotfeld af Bratskov.
      Hendes mødrene herkomst usikker,  datter af  Jens Nielsen Rotfeldt til Bratskov, enten søn af eller far til Niels Jensen Rotfeldt til Bratskov. Den yngre Jens Nielsen døde 1558. Den ældre nævnes til Brattskov 1477 og døde 1504. Han var gift med Christence Olufsdt Lunge fra Oddel i Mygdal sogn. PRC1-: "Jens Nielsen var to gange gift. Hans første hustru, Christence Olufsdatter Lunge, må være død i en forholdsvis ung alder. De havde to børn, en datter Mette, der blev gift til Hjermeslevgård, og en søn Niels Jensen, der arvede Bratskov. Anden gang giftede han sig - før 1487 - med Birgitte Andersdatter Bing, enke efter Ingvar Jensen Galen til Herrestadgård i Skåne, og derefter ser det ud til, at Jens Nielsen i længere perioder har taget ophold i Skåne. Hans hustru har antagelig hellere villet bo der end på det fjerne Bratskov. Hun levede som enke i Skåne endnu 2.7. 1524, da hun og hendes voksne børn gav kvittering for deres arv til stedsønnen Niels Jensen på Bratskov. En datter blev gift med ejeren af hovedgården Bellinge på Falster, en anden døde ugift på Herrestadgård. Også sønnen Jørgen døde ugift, i 1524. Ingen kilder jeg kender nævner nogen datter Gertrud af Jens Nielsen Rotfeld.

      • Maren  Sørensdatter Munk Vinranke, død efter 1637

      • Berete [Birgitte] Sørensdatter Munk Vinranke, død efter 1637. Formentlig ugift.

      • Peder Sørensen Munk Vinranke til Havbro. Født o.1505, død ca.1558. Peder nævnes 1530 i Recessen, fik 1537 tildømt sin Søster Birgittes Arvelod, optræder 1540 som Arving efter Gunde Munk til Havbro, skulde 1548 deltage i en Granskning om Gaarden Hvandstrups Tilliggende, nævnes endnu 1550 i en Rusttjenesteliste.

        Ægteskaber: Ægteskabsforbindelsen meget usikker -
        - Nogle kilder siger
        G. 1. m. Mette Sørensdatter Juul (f. 1505 i Grarup, død 1548 Lemvig. Datter af Søren Nielsen Juul og Dorte Iversdatter Skiernov).  Hun blev senere gift med Borgmester i Lemvig Svend Nielsen.

        - Andre kilder siger:
        G. 1. o. 1529 m. Mette Jepsdatter Benderup (o.1510-o.1548) , hvis søster Maren var gift med Erik Sørensen Juul til Hedegaard. Dette er baggrunden for, at dennes bror Axel Juul 1537 kalder Peder Sørensen Munk sin svoger.1 Svoger blev dengang brugt i en bredere betydning, end det nu er tilfældet. 

        Note:
        Kjærulfske Studier: Danmarks Adelsårbog 1905 oplyser ikke navnet på Pedr Munks hustru, blot at hun muligvis var en søster til Axel Juul til Villestrup, der i 1537 ses at have kaldt Peder Munk for sin svoger. Endvidere oplyser adelsårbogen, at Peder Munks hustru eftr hans død blev gift anden gang med Borgmester Svend Nielsen i Lemvig.Peder Dyrskjøt oplyser imidlertid i sine optegnelser, at Peder Munks hustru Hed Mette Bonderup, og hendes nærmeste slægtning var Munk Elbæk, der 1501-1542 skrev sig til slægtsgården Graarupgård. Begrebet nærmeste slægtning må indvolvere et hel eller halv søskendeforhold, og Mette Bonderup skal i så fald være en datter af Jens Elbæk til Grarupgård, der fødtes omkring 1450, men i så fald kan det undre, at hun ifølge Dyrskjøt skal have båret Bonderup navnet.
        I en afhandling oplyser arkivar Henning Poulsen, at Peder Munks hustru hed Mtte Jepsdatter Bendrup, og at hun skal have været ud af lavadelsslægten med dette tilnavn, der på de tider skrev sig til Hvidsten Hovedgård i Gassum sogn. I så fald må hun have været datter af Jep Andersen Bendrup til Hvidsten Hovgård, der nævnes 1499-1525, og hvis datter Maren Jepsdatter Bendrup, arvede gården efter ham. At Axel Juul til Villestrup i 1537 kaldte Peder Munk for sin svoger kan så forklares ved at Peder Munks hustrus søster har været Maren Jepsdatter Bendrup, som netop var gift med Axel Juuls bror Erik til Hedegård.
        Mod hele denne teori taler imidlertid den omstændighed, at Peder Munk og hustru ikke ses at have fået nogen søn døbt med navnet Jep, men derimod en søn med navnet Jens, der førte slægten videre på stamgården Havbrogård. Det er således ikke muligt at sige noget sikkert om Peder Munks hustrues navn og afstamningsforhold, udover at hun utvivlsomt har heddet Mette. Det sansynligste er dog, at Dyrskjøt har ret, og at hun har været ud af slægten Elbæk fra Graarupgård, som iøvrigt blot lå få kilometer nord for Havbrogård i nabosognet Ulstrup.

        Peder Sørensen Munk
        må antages at have været den Peder Munk, der i Danmarks adels årbog anføres som stamfader til den nyere slægts ældre linie, og når Dyrskjøt siger, at Mette Benderup var af Munk Elbæks slægt, og Munk Elbæk i Grarup henregnes til slægten Vognsen, ligger forklaringen vel i, at denne slægt Vognsen førte samme våben som slægten Benderup (et af sort og sølv delt skjold.)[kilde: de kjærulfske studier side 81 - nørholmlinien.]

        G.2. gang m. Johanne Nielsdatter (1515-1585) hendes slægt kendes ikke. I dette ægteskab 1 barn: sønnen Peder Munk. Hun blev senere gift med borgmester i Lemvig. Svend Nielsen


      • Gjertrud Pedersdatter Munk 1530-1590. Gift første gang med Bertel Andersen Kjærulf (1528-1579). Han ejede "Bjærum", "Aslund" og meget andet gods i Kjær herred. se: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p61885286.html
        Gift 2.gang med Niels Nielsen Winther(født o. 1509-1512, Næsborg ved Løgstør, død  i Bjergby, Flade Sogn på Mors) af herregården Nandrup. Boede (vist efter 1558) Næsborg, Næsborg sogn, Ålborg Amt.

      •  Jens Pedersen Munk til Haubro, død 1636, gift 1. gang med Kirsten Lauridsdatter Seefeld, gift 2. gang med Else Poulsdatter Fredberg

      • Niels Pedersen Munk, f. 1535 død 1577

      • Bolde Pedersdatter Munk, gift 3.8.1578 med den ufrie mand Niels Andersen Winther (1550-efter 30.10.1626) i Beltoft, Slet herred.
         

      • Peder Pedersen Munk født omkring 1550, død 13.4.1615 på Staby Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred. Peder Munk optræder i Lemvig. Hans far døde da han var 6-7 år gammel og moderen gift med borgmester Svend Nielsen i Lemvig. Her må Peder Munk have haft sin barndom og ungdom. Peder Munk døde før 13.4.1615, for denne dag solgte hans sønner det gods i Bislev sogn, som de havde arvet efter deres fader, Peder Munk i Vesterris, til Iver Juul til Villestrup. Peder Munk blev begravet i Bislev kirke, formentlig fordi hans anden hustru Anne Skade lå der, men der er nu ingen gravsten eller andet over ham.

        Han hørte til lavadelen og levede som fæster og var i tjeneste hos den højere adel, men ved at udnytte mulighederne i sin nærhed og ved ægteskab med ældre enker modstod han udviklingen, som gjorde det stadigt sværere for lavadelen at eksistere. Han skrives både ”til” Vesterris og Staby Kjærsgaard, men det var lånte fjer, og han blev aldrig ejer af en adelig sædegård. Han blev 1580 tilsagt til hyldningen af kong Christian IV.2 1585 var han fæster af Torstensgaard i Nørlem sogn ved Lemvig.

        I en tvist om Bannerslægtens gods, der 7.6.1586 var for kongens retterting, fremlægges et brev, at Jep og Peder Munk i 1585 hver har fæstet en gård, i hhv. Kjul og Horne, Vennebjerg herred af Otto Banner. Efter noterne i Danske Domme var det Jens Munk og broderen Peder Munk til Vesterris, men det er ikke troligt, at Peder Munk, der 25.8.1585 og anden påskedag 1586 nævnes som fæster i Lemvig, også skulle være fæster i Vennebjerg herred i Vendsyssel.

        Gift (før 1580) 1. gang med Maren Munk. Hun
        er efter Danmarks Adelsårbog født senest 1528 og døde mellem 1585 og 1594. Hun var datter af Jens Pedersen Munk, (død 1528 i Viborg og Anne Kruse, død 4.10.1534, begravet i Viborg Domkirke). Både Maren Munks og Peder Munks oldeforældre var Gunde Nielsen Munk til Haubro og Karen Nielsdatter Skadeland. Maren var
        enke efter Thomas Hjul til Hedegaard, der 17.5.1569 fik brev på Torstensgaard, for sin og hustruens levetid. Jørgen Friis til Vadskærgaard fik 1585 ved mageskifte med kronen en selvejergård i Lemtorp med et øde byggested kaldet Legaards ejendom samt en anden gård med fiskeri i Skallesø med fem huse på den tilliggende jord. Denne anden gård var Torstensgaard, og Jørgen Friis måtte 29.4.1585, inden han fik skødet, love ikke at fortrænge Peder Munk eller hustru af gården, og at de skulle være fri for ægt og arbejde i fru Marens livstid mod sædvanlig landgilde. Da Jørgen Friis fik skøde på Torstensgaard 25.8.1585, nævnes Peder Munk som fæster.

        G.2. o. 1584 m. Anne Madsdatter Skade (1552-1593). Hun var enke efter Laurids Bertelsen Hørby til Vesterriis i Himmerland, der døde mellem 3.4. og 21.6.1582.Ved ægteskabet med Anne Madsdatter Skade rykkede Peder Munk lidt op i graderne, idethan blev gift ind i en familie, der bl.a. omfattede en lensmand. Han blev sikkert også mere velhavende i form af hustruens gods, der ud over gården i Sahl sikkert også omfattede en gård, et bol og et gadehus iBislev sogn samt fiskestader i Limfjorden ud for Bislev, som hans sønner 3.4.1615 solgte til Ove Juel til Villestrup og Lundbæk. 

        G.2. o. 1584 m. Anne Madsdatter Skade (1552-1593). Hun var enke efter Laurids Bertelsen Hørby til Vesterriis i Himmerland, der døde mellem 3.4. og 21.6.1582.Ved ægteskabet med Anne Madsdatter Skade rykkede Peder Munk lidt op i graderne, idet han blev gift ind i en familie, der bl.a. omfattede en lensmand. Han blev sikkert også mere velhavende i form af hustruens gods, der ud over gården i Sahl sikkert også omfattede en gård, et bol og et gadehus i Bislev sogn samt fiskestader i Limfjorden ud for Bislev, som hans sønner 3.4.1615 solgte til Ove Juel til Villestrup og Lundbæk. 

        Peder Munk blev tredje gang gift med Karen Christensdatter Munk (Vinranke)  datter af Christen Nielsen Munk (Vinranke), død 1610, søn af Niels Munk til Komdrup) og Dorothea Bendixdatter Rosenkrantz, d. eft. 1608.
        Se mere om ham på: http://ferch.dk/onewebmedia/peder%20munk1.pdf.
        Efter  Peder Munks død giftede Karen Nielsdatter sig med Niels Mogensen Munk af Vejbjerggård (død før 16.2.1631 i Holstebro, efterladende sig en stor gæld).
        Slægten Munk af Vejbjerggård er egentlig en uægte linie, der stammer fra biskop Iver Munks to uægte sønner med Ide Pogwisch, Frands Iversen til Strandbygård og Niels Iversen til Vejbjerggård. De regnedes for adel, men ikke til den slægt, som faderen tilhørte. De førte tre blå kugler (2, 1) i sølv, på hjelmen tre lignende kugler på blå stilke. Den sidstnævntes sønnesøns søn, Mogens Nielsen Munk til Ørnhoved, der endnu levede 1660, var antagelig sidste mand af denne, lidet betydende slægt.

        Peder Pedersen Munks 10 børn:

      • Niels Pedersen Munk til Seridslevgård, død før 21.7. 1650.
        G. 1, gang m. Kirsten Jørgensdatter Harbou. Ingen registrerede børn.
        G. 2. gang m.  Sidsel Mortensdatter Skinkel (med Liljen), død før 24.11.1643. 10 børn:

      • Peder Nielsen Munk (Vinranke),   d. før 1650

      • Morten Nielsen Munk (Vinranke),   d. før 1650

      • Claus Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Didrik Nielsen Munk (Vinranke),   d. før 1650

      • Poul Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Niels Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Niels Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Niels Nielsen Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Laurids Nielsen Munk (Vinranke),   d. 2 mar. 1702, København

      • Ide Nielsdatter Munk (Vinranke),   d. eft. 1656

      • Kirsten Nielsdatter Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Kirsten Nielsdatter Munk (Vinranke),   d. eft. 1650

      • Niels Pedersen Munk var ejer af Serridslevgaard (Vor H.), hvortil han skrives 1615, da han med sine to Brødre skjødede en
        dem efter deres afg. Fader Peder Munk til Vesterris tilfalden Gaard i Hornum Herred til Iver Juul, kom 1599 i Sorø Skole, var
        1633 Løjtnant og havde Bolig paa Hovedgaard, 1639 Kaptain og boede paa Rosborg (Fjends H.), laa ved denne Tid i stor
        Proces og skaffede adskillige Mennesker paa Baalet ved Beskyldninger mod dem for at have forgjort ham og hans Familie,
        fik 1640 Brev paa en Gaard i Borup, men mistede denne endnu s. A. og blev kasseret som Kaptain paa Grund af sine Trolddomssager.
        Var 1642 Forlover for den menederske Niels Arenfeldt og måtte desårsag rømme Landet, hvorfor Søren Munk til Mølgaard og senere deres Sødskendebarn Peder Mund beskikkedes til Værge for hans Børn (37), holdt s. å. Skifte paa sin Gaard Allesvraa (Vends H.) efter sin anden Hustru, var 1647 kommen tilbage og skulde i den Anledning arresteres, død før 21 Juli 1650, da
        Søren Munk til Mølgaard som nærmeste født Værge efter Loven beskikkedes til Formynder for hans efterladte 5 Sønner og 2 Døtre, nævnes dog endnu i Adelens Mandtal 1655 som levende og Ejer af Allesvraa. Niels var 1637 Løjtnant ved Oberst Jesper Friis' Reg. i Gluckstadt (Afregn. 18 Juni 1637).

      • Laurids Pedersen Munk, død efter 1615

      • Enevold Pedersen Munk, 1595-1681, gift med Dorthe Bendixdatter Nordby af Skovgaarde, født 1636,død 1696.
        Enevold boede på Urup.Skrev sig til Urup og Donslund.Enevold Munk nævnes 1611 som adelsbursch ved Erik Grubbes kompani.
        Han omtales 1615 med sine to brødre:
        Niels [Pedersen] Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver Juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.
        Enevold Munk boede 1661 på Helminggaard, Ulstrup sogn, Aars herred, og solgte da gården til Jørgen Seefeld. Han kaldes da Enevold Pedersen Munk. En søn:

          • Peder Enevoldsen Munk (Vinranke), f. 1663, d. 15 maj 1705, Modvig - Grindsted. 
            Peder Munk nævnes som ejer og beboer af gaarden Modvig i Grindsted sogn i matriklen 1688. Det kan ses, at han den 1. april 1687 pantsatte gården for 50 Rdlr. til magister Søren Nielsen Seerup i Ribe.
            Han var gift med sin stedfars (Christian Iversen Krabbe) søster Birgitte Sophie Iversdatter Krabbe (1661-1737) af Damsgaard. Den 20. marts 1688 bortskødede han noget gods, som hans kone havde arvet efter hendes far. Den 28. april 1699 pantsatte han gården for 200 sl.dlr. til Christen Jørgensen på Mølbygård. Med i pantet var også et bol i dal, en gårdpart i Eg og halvdelen af Donslund mølle.I 1717 ses det, at Peder Munks enke blev fritaget for at betale kopskat på grund af "hendes slette tilstande".
            Peder Munk ægtede sin stedfaders søster Bergitte Sophie Krabbe vistnok i Decenniet 1683 til 1693, efterdi han allerede 1712 eller 1715 havde tvende vaabendygtige sønner, Enevold og Iver, at opoffre for fædrelandet for Stralsund eller ved nederlaget på Rugen, hvorover dog hans faderhjerte sørgede sig til døde.

            • Enevold Munk 1685-1712  Født: 1681. Død: 6 sep 1738 Begravet: 6 ...

            • Iver Munk 11685-1712

            • Birgitte Sophie Munk 1688-1772. G. 1717 m. Lars Andersen Møller, f. 1681-6.9.1738 i Sønder Urup, Grindsted og blev begravet den 6. september. Om hans begravelse anføres i kirkebogen: "Dend 6te. Septembr. (1738) Seigr. Laurits Andersen Møller på Urupgaard i Greensted Kircke nedsatte, gl. 57 Aar".
              Om Lars Andersen Møller hedder det i præsteindberetningen fra 1766: "Der kan en skikkelig ung Karl, som havde været hos en Landraad i Holstein, der døde i Krigen og forærede denne sin Livkarl adskillige gode ting; han friede til Hr. Peder Munches Datter Birgitte Sophie Munch og fik hende". Den 19. September 1738 fik Lars Andersen Møller og hustru kongelig bevilling til, når en af dem døde, at den anden da måtte hensidde i uskiftet bo med deres datter og senere - om det ønskedes - at afholde samfrændeskifte.
              Den 20. april 1739 blev der afholdt samfrændeskifte mellem Birgitte Sophie Munk og datteren. Af dette skifte fremgår det, at boet ejede Urupgård, der var på 8 tdr. 5 skp. Hartkorn, en ejendom Kragmose på 5 skp. 1 alb., Vad-bolet på 7 skp. 1 alb. 9 Lamborre med 1 td. 7 skp. 1 alb., Kierbol med 1 td. 4 skp. 2 fjdk. 1 alb. samt Nørre Urup på 3 tdr. 4 skp. 2 alb. Og Modvig med 3 tdr. 3 skp. 3 fjdk. Endvidere var der en mølle i Eg by med mølleskyld 2 tdr. 1 skp. samt jordskyld 7 skp. 3 fjdk. Videre var der en gård på 1 td. 7 skp. samt en på 3 tdr. 2 skp. 3 fjdk. Det samlede hartkorn var 20 tdr. 2 skp. 1 fjdk., Og det vurderedes til 40 Rdlr. pr. td. eller i alt 811 Rdlr. 1 mk. 8 sk. Svigersønnen Jens Pedersen overtog til arv og ejendom Urupgård samt halvdelen af det andet jorde-gods, mens Birgitte Sophie Munk beholdt det øvrige. Hun fik endvidere en seng med fornødne klæder, en jernkakkelovn med et derpå stående messingfad, og det anføres videre, at hun skulle have frit op-hold på gården.
              I en præsteindberetning fra 1768 fortælles det, at Lars Andersen Møllers søn Peder døde 1732 og blev begravet i Grindsted kirke den 26. juni. Han var da 12 års 5 mdr. og 9 dage gammel. Det fortælles, at han omkom på en ynkelig måde. Selve ordlyden er følgende: "blev på en ynkelig Maade omkommen, ved det han gik inde under et "soje Huus" ,som hans egen Fader med 2de andre stod oven paa. for at tildække det med "Torv eller Sojer", da Overdelen af Huset i det samme faldt ned og kvalte Barnet..., og endskjønt de af alle Kræfter stræbte at bortrydde det ned-faldne af huset for at redde Barnet, var det alt forgjæves, thi han var og blev døde".

            • Laurids Munk 1690-d. 15.3.1707

            • Jens Munk 1691-

            • Niels Munk 1695-



____________________________________________________________________________________________________________

       

Anders Klementsen Munk  f. ca. 1450, Vedsted, Aaby Sogn, død Vedsted, Aaby Sogn, Gmd., Vedsted, Aaby Sogn, g.m. Anne Andersdatter Kjæruff. (f. 1459 Vadum sogn, død ? i Vedsted sogn). Datter af. Anders Andersen Kjærulff (1420-1454) og Else Wogensdatter (død 1459). De havde 2 sønner: se: http://familytreemaker.genealogy.com/users/a/n/d/Henrik-B-Andersen/WEBSITE-0001/UHP-0013.html  .


Jep Andersen f. ca. 1485, Vedsted, Aaby Sogn. Død i Vedsted sogn. Bonde. Gift med ?. En søn: 
  • Morten Jepsen * Omk 1525, Vedsted, Aaby Sogn. Fæstebonde
    • Jep Mortensen, f. ca. 1550, Rævhede, Åby sogn. Død efter 1579, Rævhede, Åby sogn. Fæstebonde
      • Morten Jepsen f. Omk 1580
Clement Andersen Munk, (1484-1536) [Skipper Clement] Født omkring 1484 i Fogedgården, Vadum Sogn, Kær Herred og døde den 9 Sep.
1536 i Viborg.). Skibsfører, viceadmiral hos Christian II, kaperskipper. Han blev  bondeoprørsleder og blev henrettet af kongen, men blev betragtet som en helt af befolkningen. Før han deltog i optøjerne under Grevens Fejde, boede han i Ålborg som en rig og agtet købmand. Han havde selv baade Skibe, Gaarde og Gods og besejlede baade Østersøen, Lybeck, Riga, Reval og vidt om, og i Vestersøen ad England, Nederland Frankrige og Spanien, og konvojerede mange og var en meget fornem og agtet Mand, før han ingav sig i den lybske Rebellion. … han forraadte baade sig selv og Kjærulferne ved sine daarlige Krigsanslag” skriver Peter Dyrskjøt.

Clement var gift ca. 1510 med Marine Sørensdatter Munk (f. 1490 Torngaard, Åby sogn, d.1540 Eget). Hun var datter af Søren Munk (Født: Omkr 1460, Havbro Sogn, Aalborg, død efter 1502) og Gjertrud Pallisdatterfødt omkring 1460 i Torngaard, Aaby Sogn, Kær Herred.)

 

Skipper Clement var af den adelige slægt Munk (Vinranke): Der henvises til bogen "Kjærulfske Studier" af C. Klitgaard.  I det følgende vises Clements slægt i 5 generationer.