Til forsiden


Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer   Min farmors slægt  Slægten Munk  Slægten Tamstrup  Slægten Gesmell   Slægten Wiirnfeldt

 

Slægten Spliid

Kilder:
Elliot Hjuler: Stamtavle over Slægten Spliid
og Karin Andersen på  http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=35626.0;wap2 samt andre sider på Internettet

 

Der findes en "Slægtsbog for Hans Jensen Spliid, smedesvend i Randers født 1808" og udgivet af Dansk Slægtsforskning i Fredericia i 1976.

kan bestilles fra Statsbiblioteket i Århus via folkebibliotekerne.


Spliiderne i Randers
Spliiderne i Randers går langt tilbage og det forekommer også i denne slægt, at der er kvinder, der lægger navnet Spliid til efterkommerne.
Forbindelsen mellem Spliiderne i Randers og Spliider i Vendsyssel er kendt bl. a. gennem præsten i Vrejlev Christen Pedersen Spliid. Derimod er forbindelsen til Laurids Spliid i Ribe endnu uoplyst. Laurids Spliid (f. i Holsten, død i Ribe) var en succesfuld og ret velhavende skrædder og værtshusejer fra Ribe. Han var gift med Maren Thomasdatter Spliids (f. ca. 1600 i Grimstrup, død 10.11. 1641 i Ribe), der var en velhavende og respekteret kvinde. Hun blev i 1637 anklaget for at være heks. Retssagen mod hende blev lang og endte med at blive en af Danmarks mest kendte hekseprocesser. Efter et langt forløb af forhør og tortur, erkendte Maren sig skyldig, og hun blev i 1641 brændt på bålet på Galgebakken i Ribe. se:
http://ribe1300.dk/Om%20Ribe/Historier%20om%20Ribe/Maren%20Thomasdatter%20Spliids.aspx og http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1606/

 

 

Randers by's historie gennem de sidste 500 årfortæller historien om de store Randerskøbmænds og pengeudlånere i 1500- og 1600 og om virksomhedsgrundlæggernes storhedsperiode i 1800-tallet. Ikke mindst handlen og handelsruterne over Nordsøen spillede en vigtig rolle.

I tiden efter Reformationen voksede købmændenes rigdom og betydning. Det kom i Randers til udtryk i opførelsen af store købmandsgårde. Stude
og korn var de dominerende eksportvarer, men der var også brændevin, huder, uld og smør i lasten, når handelsskibene sejlede ud fra Tørvebryggen i Randers. Der har også været en vis eksport af lokalt fremstillede »mærkevarer« som de berømte randershandsker. Hjem til Randers bragte skibene jern, tømmer, glas, vin, hør, hamp og metervarer.

Randerskøbmændenes storhedstid var 1500- og 1600-tallet, men såvel by som handel blomstrede også i det følgende århundrede, hvor der især blev drevet handel på de indenlandske markeder, ikke mindst København og Norge. Storkøbmænd som Jens Rudolfsen Bay (1721-1781) og Ditlev Kirketerp blev i høj grad velhavende gennem handlen på Norge. Nørregade 7 er opført som pakhus i 1770 af Ditlev Kirketerp. Kulturhistorisk Museum i Randers har en lang række genstande, som bevidner betydningen af handlen på Norge i 1600- og 1700-tallet.
Selvom Norge var det største og vigtigste marked, blev der også handlet med andre lande omkring Nordsøen. Frisiske og hollandske skibe, bl.a. fra Emden, bragte vin til Randers og tog korn og malt med tilbage. England blev et vigtigt marked, og med dampskibenes fremkomst blev der skabt mulighed for pålidelig fast rutefart med let fordærvelige varer. I 1866 blev der således etableret ruteforbindelse med fast sejlads på London med kreaturer, saltet flæsk og smør, mens bådene havde kul med tilbage til Randers.



 

           Slægten Spliid fra Randers:

Peder Spliid o. 1600 ??   Christen Spliid, o. 1600-
   
Jens Pedersen Spliid Christen Pedersen Spliid
1622-1658 1666-1732 (16 børn)  
Peder Christensen Spliid..  
Cecilie Jensdatter Spliid 1650-1669 1694-1739....................... Klemen Kierulff Spliid
    -1739
Niels N. Bay Kirsten Jensdatter Spliid 16??-1717. G.m. Niels Nielsen Bay Anne Cathrine S.
  Christen Spliid   Laurids Bjørn Chr.Spliid Else Margrethe S.
Rudolph N. Bay Maren Jensdatter Spliid d. eft.1668 1732-1764   1695-1769
      Jens Christensen Spliid  
  Ingeborg Jensdatter Spliid 1647-1724 Jens Spliid 1732-1749 1696-1742 Christen Jensen Spliid
Catharina Rhode   Cæcilie Chr.S.  1732-1763
o.1672-   Maria Spliid 1734-1801 1699-1761  
Rudolph Sipken   Niels Christensen Spliid Laurids Martin Spliid
Ingeborg Sipken Hans Lorentz Spliid 1737-95   1708-1787 1770-1824
Gert Foppe   Helvig Christensdatter S.  
Johan Foppe Jan Steenfeldt Spliid   Peder Lauritsen Spliid 1697-1769 Jens Brøndlund
Cathr.Mrgr.Foppe     g.m. Euphemia Wiirenfeldt Anna Cathrine Chr.Spliid
Malene Foppe Elsebeth Spliid 1780-1862 1700-1786
Karen Spliid Foppe     Niels Spliid 1738- 
Ane Cathr.Chr.Spliid
Kirsten Foppe Frederik Wiirnfeldt Spliid 1781-1847 1705-1785
Anne Marie Foppe   Jørgen Spliid 1741-1814 Juliane Cathr. Chr.Spliid
Rudolph Foppe Laurits Holmblad S. 1810-   1707-1710
Hans Rudolph Foppe Peder Spliid 1813- Laurids Martin Spliid   Elisabeth Chr. Spliid
Jakobine Rasmine Henriette S. 1815- 1770-1824 1709-1709
Birgitte Marie S. 1820-1902 Christiane Chr.Spliid
Julius Spliid 1823- 1713-1788
Euphemia Thomasine Sophie S.1828- Ulrik Frederik C. Spliid
Laura Petrine S. 1836-1902 1712-



Christen Spliid, f. o. 1600, købmand i Randers. Eske Broch nævner i sin dagbog, at han har købt klæde hos "Christen Spled").En bror:


Peder Spliid f. o. 1600 gift med ??. Hans søn:

Jens Pedersen Spliid, f. 1622, d. april 1658. Købmand i Randers. 14. sept. 1687: Han står fadder. G.m. Karen Christensdatter (se Århus Stifts Årbøger 1937/85)., (datter af Christen og Margrethe Christensdatter), d. før 3. nov. 1686.  Aarhus stifts årbøger årgang 1937 indeholder en fortegnelse over Aarhus bys skøde og panteprotokoller 1683-93. Under 409. Margrette. Bag Closteret 4re Boeder, er nævnt børnene efter sal. Karen Christensdatter og sal. Jens Splid i Randers: Arvingerne efter sal. Sidsel Jensdatter, g. Peder Lassen i Randers, Ingeborg Jensdatter g. Rudolf Roes i Randers, Kirsten Jensdatter g. Niels Bay i Randers og Maren Jensdatter g. Peder Rasmussen fra Ristrup.

  • Jens Rudolfsen Bay  (1720 - 1721) Randers

  • Maren Rudolfsdatter Bay

  • Jens Rudolfsen Bay (1721-1781). Storkøbmand, blev i høj grad velhavende gennem handlen på Norge. 

  • Ingeborg Jensdatter Spliid f. 1647 i Randers, død 30.5.1724 i Århus. Arver i maj 1711, nævnt i skifte, Står fadder 14.9.1687. G.1. gang m. Rudolph Rhode (staves også Roes, måske en anden staveform af Rhuus ?), (f. ca. 1624, død før 5.10.1691), søn af Steffen Rhode og Marie Olufsdatter.  Rådmand i Randers ca. 1677-1682. Står fadder 1686 og 1687. Ingeborg gift 2. gang (vist 1696) m. købmand, rådmand og borgmester i Århus Hans Jensen Winther (f. 31.3.1648, død 18.1.1726 Vor Frue sogn, Aarhus). Søn af Jens Sørensen Winther og Mette Rasmusdatter Thestrup (1623-1699).
  • Christen Pedersen Spliid, f. 11.4.1666 i Randers, død 20.12.1732 i Vrejlev, Børglum Herred. Sognepræst til Vrejlev og Hæstrup sogne. Gift 20.5. 1693 i Flade Præstegård m.  Anna Cathrine Lauridsdatter Bjørn[Ursin] (født 1681 i Jerslev, Børglum herred, d. 24.11.1750 i Tornby), datter af Laurits Jensen Bjørn [Ursin] og Anna Pedersdatter Hemmet. Skifte 28.12.1750 i Horns Herred Gejstlig skifteprotokol 1716-1773.

                                         

    Vrejlev Kirke er beliggende med udsigt  over landsbyen Poulstrup ca. 4 km øst for  Vrå i Vendsyssel, i tilknytning til Vrejlev Kloster,
    der havde sin egen store klosterkirke. 

    Vrejlev Kloster fungerende som præmonstratensernonnekloster fra 1200-tallet indtil reformationen i 1536. Lige fra den tidligste middelalder har den betydelige kirke knejset på sin bakketop, et imponerende syn fra alle verdenshjørner. I vor tid møder man tit spørgsmålet: "Hvorfor denne store kirke netop her?" Den indlysende forbindelse med Vrejlev Kloster har ikke været forklaring nok, og slet ikke fordi klosteret tilsyneladende blot var et kvindekloster under det store Børglum Kloster. Kvindeklosteret skulle - efter det meget mangelfulde kildemateriale - være startet ca. 1230, men  den store kirke synes ikke at harmonere med et kvindekloster på stedet. Ved den omfattende restaurering i 1988, som blev fulgt nøje af Nationalmuseet, blev det fastslået at der allerede ca. trekvart århundrede før den omtalte start af kvindeklosteret lå en så betydelig storkirke på stedet, at den kunne fortjene betegnelsen kongelig eller fyrstelig. Det var altså ca. 75 år før det nuværende Børglum Klosters bygninger blev opført. Den store Vrejlev-kirke blev bygget ca. 1160. Dette startår falder forbløffende godt sammen med dateringer i præmonstratenserordenens historie.

    Christen Pedersen Spliid får mange børn. Man kender 16 og det er ikke usandsynligt, at nogle af hans børn/børnebørn vender tilbage til Randers, hvor resten af Spliid-slægten befinder sig.


                                Niels Jensen Spliids indførsel i protokol over borgere i Holstebro Købstad.

    Ved folketællingen i 1840 er parret flyttet til Sønderlandsgade - eller Søndergade, som det hedder i dag. Her bliver de boende, indtil Niels Jensen Spliids død i 1865 af et broktilfælde. De får en stor børneflok, selv om Niels Jensen Spliid først bliver gift som 35-årig. Han er nået at blive 53 år, da den sidste datter fødes. I alle årene bor et eller flere børn hjemme, og kun ved en enkelt folketælling er der også nævnt en tjenestepige i husstanden. 8 børn:

    Laurids var gift 2. gang med Eufemia Idea Wiirnfeld, f. 1757 i Børglumkloster, Danmark, døbt 18.9.1757, Børglum, død: 1835, Bjerregrav Prestegård, Danmark. Gift 14.10.1779 i Sæby med ægteskabsbevilling i 2. og 3. led, da de var beslægtede, idet Euphemia var datter af Peder Spliids kusine Karen Sørensdatter (1732-1799, datter af  Niels Sørensen og Ide Marie Gesmell) og hendes mand Frederik Wiirnfeld. 

    Efter mandens død boede Euphemia som enke i Randers, hvor hun levede af håndarbejde. Boede ved folketællingen i 1834 hos sin datter Elsebeth og svigersøn Christian Ludvig Sinding i Bjerregrav Præstegård. Død 25.5.1835 i Bjerregrav. 5 børn:

                    Gift 2. gang 2.12.1819 med Inger Helene Bech (f. 1798-22.4.1868), datter af Thomas Bech i Sæby og Marie Sophie Homan. 
                     4 børn:

     

    En anden gren af Spliid-slægten ?

    Christen Willadsen Spliid (f. 1700 i Vrejlev-1763) og Maren Christensdatter (f. 1693 Vrejlev -1760) i Tårs. De blev viet i Tårs kirke 20. februar 1728. Kirkebog Hjørring A., Børglum H., Tårs sogn 1715-1777. Opsl. 113. 1747: Christen Willadsen og Ane Christensdatters barn i Krogen døbt Niels. Hvis Christen Willadsen i Krogen er forfader så kan han have været gift 2 gange, men slægtsskabet med Christen Willadsen Spliid er endnu ikke sikkert fastslået, idet det er en hypotese. Christen Villadsens skifte  Aas gods, dateret 21. okt. 1763. Arvingerne efter ham er: Villads, Jens, Christen, Poul og endnu en Jens, men det er sikkert en skrivefejl og skal være Niels. Der har også været en Maren, som må være død inden skiftet. Efter konen Marens død bliver han i 1761 gift med Giertrud Nielsdatter. Christen døde 1763, 63 år gl.


    Følgende børn kendes:

      • Giertrud Christensdatter, f. 1733 i Vrejlev
      • MarenChristensdatter f. okt. 1733 i Tårs
      • Jens Willadsen f. maj 1733 i Tårs
      • Poul Christensen f. 1740 i Tårs
      • Pouel Christensen f. juni 1742 i Tårs
      • Niels Christensen, f. nov. 1747 i Tårs