Til forsiden

Marius Munks slægtsbog Slægten Munk Slægten Gesmell Slægten Wiirenfeld Marius Munks erindringer

Slægten Fædder

http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6dder).

Se også bogen "Slægten Fædder : efterkommere efter Michael Olufsen Storm, gårdmand i Halling sogn i Hads Herred år 1600" af Orla Rasmussen, Århus 1983. 92 duplikerede sider, illustreret. (Findes på bl.a. Statsbiblioteket i Århus).

1. Hans Fædder
(f.16??, d.1727)

2. Maren Hansdatter Fædder 1668-1715 g.m. Jens

3. Peder Hansen Fædder
d. 1693 g.m. Maren Juel

4. Bertel Fædder d. 1693
g.m. Gedske Lucasdatter. Barnløs

5. Bertel Fædder 1692-1751 g.m.Zinne

6. Kirstine Marie Fædder

f. ca. 1686, d.1724 ugift

7. Hans Pedersen Fædder 1689-1753 g.m. Mette

8. Jørgen Pedersen Fædder 1685-1793 G.m. Maren Mouridsdt.Høyer

10. Anna Bertelsdatter Fædder 1714-1756

11. Peder Fædder
     1725-1784 præst

12. Jens Jørgen Fædder
     1735-1798

13. Maren Hansdatter Fædder

1738-1783 barnløs

9. Christian Fædder
1712-1793

g.m.Søren Ancher Munch

23a Frederich Fædder
(1748-1782)

23b Johanne Marie Fædder
1757-1759

14a Niels Munch 1744-1815

15. Mette Marie Fædder
1756-1840

16. Christiane Johanne F. 1753-1793

16a Anna Kirstine Fædder
1754 -1778   ugíft

17. Hans Frederik de Fædder-Charisius 1769-1829

14b Bertel Fædder Munch

f.1745

g.m.Michael Brandt

18. Jens Jørgen Ambrosius de Fædder-Charisius 1773-1845

14c Henrik Chr. Munch
1756-1785.

19. Anne Katrine Marie de Fædder
f. 1771

14d Margrete Katrine M.f.1742

24 Frederikke Marie Brandt

20. Peter Christian de Fædder-Charisius (1775-1809)

14e Signe Marie M.1753-1821

25 Anne Marie Dorothea B.

21. Anna Dorothea de Fædder
(1777-1858)

S.A.M.'s 2.ægteskab:

26 Anne Marie Katrine B.

22. Carl Mathias August de Fædder 1784-1824

Anne Fædder M. 1760-1836

27Peter Nicolai Brandt

Niels Severin M. 1762-1837

28 Frederik Julius Chr. B.

Ide Katrine M. 1764

29 Jens Jørgen Brandt

Jacobine Severine M.1767

30 Petrea Nikoline Brandt

Anna Lucie 1768

31 Hans Frederik Brandt

32 Kristen Nicolai Munch B.



33 Frederikke Marie Salome Brandt

34 Ane Katrine Brandt

1

Hans Fædder (f. 16??, d.1727)

Hans Fædder boede til sin død 1727 hos (sin dattersøn ???) Bertel Fædder i dennes gård på Søndergade i Horsens. Hans hustru ukendt. Begravet i Horsens 26.4.1727, angiveligt 64 år gammel. Han må efter denne aldersangivelse være født ca. 1663 og kan derfor ikke være far til Peder Hansen Fædder, hvis aldersangivelsen er rigtig.

En [anden ?] Hans Fædder, f. ca. 1615 omtales

Der findes intet arkivmateriale fra Horsens eller Århus i 1600-tallet, der omtaler andre personer med navnet Fædder end de her omhandlede. Det må derfor antages, at Fædderslægten ikke stammer fra eller har haft nogen yderligere tilknytning til Horsens eller Århus i 1600-tallet.

3 børn:
nr. 2,3 og 4

2

Maren Hansdatter Fædder (f.1668 - d. 14.5. 1715).

Maren Hansdatter Fædder (1668-14.5. 1715 (47 år) Horsens). Gift 1692 med Jens Rasmussen Tyrsted [Tyrrestrup ?] (f. ca. 1638, død ca. 1699), søn af Rasmus Pedersen. Købmand i Horsens. Står som fæster af Horsens byjord i den sidste halvdel af 1600-tallet. En Jens Rasmussen fik 22.12.1665 bevilling på frihed for formynderskab og andre borgerlige og byes bestillinger såvelsom indkvartering - kan det være ham? (J.R.14.403, nr.101). Det vides ikke om Maren i sit ægteskab med Jens Rasmussen Tyrsted havde andre børn end Sønnen Bertel Fædder.

Maren giftede sig 2. gang 8.11.1700 med rådmand i Horsens Mathias Vennicke [Viniche eller Wenneke] (f. 16??, død 1705 i Horsens) på Søndergade, med hvem hun havde 2 børn:

Gert Mathiasen Vennicke (f. 17.12.1703, død 1737, guldsmed i Horsens, døde ugift)

Gedske Helvig Mathiasdatter Vennicke (født ca. 1701 – død 17??, formentlig i København, hvor hun opholdt sig ved broderen Gerts skifte i Horsens).

Horsens skiftebog 1706:

Der er nævnt en Maren Fædder som enke efter Rådmand Mathias Vineche

389 Maren Hansdatter Fæder i Horsens. 16.3.1717, fol.360B.

Maren Hansdatter fik i 1705 en testamentarisk arv på 1400 Rdl. efter svigerinden Gedske Lukasdatter [Fæder]. 3.4. 1706 fik hun kgl. konfirmation [bekræftelse] på Gedske, afd. Laurits Frises gavebrev på 1400 Rdl. (Gedske [Lukasdatter Fæder] på Tyrrestrup, død 17.10.1705, var enke efter Laurids Friis, [forvalter og forpagter på Tyrrestrup] og havde været gift 1. gang med Mersns bror Bertel Fædder i Horsens (se nr. 4). Arvinger angives ikke. Afdøde havde en gård i Horsens. Det førte til en arvestrid med arvingerne efter Laurids Friis - se nedenfor under Nr. 4.

Enke efter Mathias Wenneke, rådmand, [skifte 13.2.1706 lbnr.217]. B: Gedske Helvig 16, Gert 14. FM: Jens Pedersen, købmand i Horsens, Jørgen Pedersen Fæder sst. Første ægteskab med [Jens Rasmussen Tyrsted, skifte 23.11.1699 lbnr.147]. B: Bertel Jensen Fæder i Vordingborg.

Arv i boet til afdøde kones brors børn: Jørgen Fæder, Hans Fæder, Christine Fæder [nr. 6, 7 og 8 i skemaet øverst på siden] efter deres morbror Oluf Jørgensen Juul i Århus Mølle, skifte 30.11.1699 og efter Peder [Andersen] Bøgvad, præst i Gedsted og Fjelsø. Peder [Andersen] Bøgvad var tidligere adjunkt i Kolding, hvor han var født, men blev 1677 sognepræst i Gedsted. Familierelationen kendes ikke, da der ikke findes optegnelser om ham nogetsteds.

1 søn af 1. ægteskab nr. 5

samt

2 børn af 2. ægteskab, som døde barnløse

3

Peder Hansen Fædder

165?-1692 eller 1693

Peder Hansen Fædder. Født ca. 1650, død 10.12.1692 eller 1693 i Aarhus. Købmand i Århus. 1682 skriver hos kommissær Thomas Friis, købmand og konsumptionsforpagter i Århus. Forpagtede 4.10. 1686 konsumptionen af Viborg for årene 1687, 1688 og 1689 for 4050 Rdlr. Årligt, men med udgangen af 1688 fratrådte han konsumptionen fordi den blev forhøjet. Udstedte 1688 en obligation til Hans Junghans. Ejede Ørritslevgård gods nær Otterup, Lunde Herred på Fyn.

Gift 1682 med kgl. tilladelse den 18-årige Maren Jørgensdatter Juel (ca. 1664 i Aarhus – død 1693 i Aarhus). Datter af Jørgen Rasmussen Juel og Maren Hansdatter.

Jørgen Rasmussen Juel (Juhl eller Juul) (162?-1681) var født i Søby, Gylling Sogn, søn af Rasmus Rasmussen Juul (født ca. 1580 - død juli 1671 hos sin søn i Tolstrup præstegård, Børglum, Hjørrring amt, hvor hans søn Rasmus Rasmussen Juul (f. 1620 i Århus, død 1671, begr. 16.10.1671 i Tolstrup, var præst) og hustru Maren Mikkelsdatter, som levede i
fædrenegården i Søby.

Skifte efter Rasmus Juul i Gylling. 22.1.1685, side 8, 12.
Enke: Maren Sørensdatter. Lavværge: Hans Sørensen Aalstrup i Søby. Børn: Mette 22 g.m. Mogens Pedersen i Randlev, Peder 17, Hans 15, Karen 12, Maren 10, Rasmus 8, Anne 7, Søren 5. Formyndere: morbror Hans Sørensen Gylling i Århus, Jørgen Sørensen i Ålstrup. Obligation dateret 9.6.1683 som arv til Hans Sørensens steddatter Maren Mikkelsdatter i Ålstrup [en landsby i Falling sogn, Hads Herred], datter af Mikkel Juul, som afdøde var formynder for.

Jørgen Juel havde en tid lang været borger i Malmø, hvor han 1661 siges at drive kornkøb og skibsfart, men efter Skånes afståelse til Sverige flyttede han i 1660 til Aarhus, hvor han tog borgerskab 28.8.1663. Han ejede i 1662 en gård i Horsens, Torvet nr. 12, ”en liden gård med liden kålgårdsjord”, som lå øde efter svenskekrigene. 13.10. samme år blev han udnævnt til rådmand, og den 20.10.1670 udnævntes han til borgmester, hvilket han var til sin død 9.5.1681 i Aarhus.

Der findes ingen beretninger om Jørgen Juels indsats som øvrighedsperson eller handelsmand, men i Aarhus bys rådstueprotokoller berettes der om nabostridigheder og en proces, der strakte sig over flere år, mod hans nabo apoteker Jacobus Gesius om benyttelse af en gyde, som løb øst for Jørgen Juels gård fra Torvegaden (nu Store Torv) til Rosengade.

Af skiftet efter ham og hans hustru 16.1.1682 fremgår det, at han var en meget velhavende mand. Fra sin svigerfar borgmester Hans Jostsen havde han arvet en gård på torvet, som var rigt udstyret med møbler, sølvtøj, smykker og rede penge. Foruden gården på torvet, som gik helt igennem ud til Rosensgade, hvor der var et baghus med hvælvede kældre, ejede han en større gård på Rosensgade samt nogle andre gårde, haver og boder (ejendomme uden port) flere steder i byen. Endvidere ejede han færgesmakkerne "Lodsmanden" og en fjerdepart af en krejert (et mindre fragtskib med 2 eller 3 master). Endelig havde han meget jordegods ude i landet. Boet blev vurderet til i atlt 13.600 Rdlr. hvorfra gik gæld 217o Rdlr. således at nettoformuen var 11.430 Rdlr. Til sammenligning kan tjene, at en bondegårr, som Jørgen Juel ejede i Hinnerup vlev vurderet til 260 Rdlr.

Han var gift med Maren Hansdatter, en datter af Hans Jostsen, som var borgmester i Aarhus fra 1648 til sin død i 1652 og en af byens rigeste mænd. Jørgen Juel og hans i 1671 afdøde hustru blev begravet i en muret grav i Frue Kirke. Over graven blev lagt en stor blå sten. Såvel begravelsen som stenen blev 12.3.1727 solgt af deres dattersøn Hans Pedersen Fædder (nr. 7 på denne side) til kirken for 25 Rdlr. Stenen blev derefter taget op og stillet uden for den vestre kirkedør, og graven blev jordopfyldt.

Ægteparret fik mindst 4 børn, hvoraf et blev begravet 15.10.1666 og et andet 19.11.1669. To ander børn nåede voksen alder:

1) Oluf Jørgensen Juel, f.o. 1663, død i Aarhus 1699, ugift student i Kbh. Begravet 10.11.1699 i Århus Domkirke. Det fremgår af skiftet efter  Maren Hansdatter Fædder i Horsens i 1717, at skifteforretningen har voldt betydelige vanskeligheder og har strakt sig over lang tid, og at der var uoverensstemmelser, bl.a. hans nevø Hans Fædder (nr. 7 på denne side), om arvens størrelse og fordeling. Sagen endte i Højesteret hvis dom af 19. 8. 1707 ikke findes mere.

2) Maren Jørgensdatter Juel (f. 1664, død 1693), som med kgl. tilladelse ægtede købmand Peder Hansen Fædder i Aarhus (nr. 3 på denne side). Hendes formynder var Hans Sørensen Gylling i Århus.

Der omtales også en datter, som det er vanskeligt at verificere:
Ane Marie Jørgensdatter Juel , f. 16??, død 1706, gift med proviantforvalter Kristen [Christian] Weyerslev i Aarhus,

Peder [Hansen] Fædder og Maren Jørgensdatter fik 3 børn i nævnte rækkefølge: Jørgen (1685), Kirstine Marie (ca. 1686)  og Hans (1689).

Skiftet efter ægtefællerne blev påbegyndt 21.12. 1893. Det blev foretaget af magistratens medlemmer, som fandt boet "udi stor vidtløftighed og urigtighed, således at skiftet ikke inden lang tids forløb kunne briges til slutning". Det blev da også først sluttet 5.6.1697. Når boets gæld var betalt, var der kun 15 Rdlr. og 10 skilling til rest "til stemplet papir og skriverløn, så vidt det kan tilstrælle". Den store arv, som ægteparret havde fået efter hendes far borgmestrer Jørgen Juel, var således blevet sat over styr på en halv snes år.

Århus skifte, 421: 21.12.1693, fol.401.: Peder [Hansen] Fædder, købmand og hustru Maren Jørgensdatter Juul i Århus. Arvinger angives ikke, selv om der er umyndige børn. Formyndere: farbror [nr. 4] Bertel Fæder, forpagter af Tyrrestrup, der døde, morbror Oluf Juul, student, Hans Bendixen, købmand i Århus, Laurids Andersen, købmand sst.
Der er vedhæftet jordebog med fæster, hartkorn og landgilde for Ørritslevgård gods på Fyn, som afdøde ejede. Det ser underligt ud, da gården iflg. andre kilder ejedes af enke fru Bodil Sørensdatter gift Hardrup indtil 1691, hvor den solgtes til Otto Pedersen Himmelstrup.

Ørritslevgård er en lille herregård, der nævnes første gang i 1520. Den ligger tæt op til den by, der har givet den navn, i Otterup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, på det flade land, der fra Otterup strækker sig ud til Odense Fjord. Ørritlevgaard er en del Hofmansgave Gods. Hovedbygningen, der er omgivet af grave, stammer oprindelig fra 1620. Den hvidkalkede trefløjede hovedbygning er opført i 1789 af Alexander Schebye. Det samlede areal udgjorde 344 tdr. land, heraf mose 10 og skov 15. I dag ca. 340 hektar.



              Ørritslevgård i dag                             Ørritslevgård 1906

3 børn der angives at være umyndige børn ved hans død nr. 6,7,8

Jørgen

Kirstine Marie

Hans

4

Bertel Hansen Fædder

165? -1693

Bertel Hansen Fædder. Født ca. 1650, død 1693 på Tyrrestrup. Forvalter på Stensballegaard. 1683 forpagter af Tyrrestrup herregård, Søvind sogn, ca. 4 km. uden for Horsens.

G.m. Gedske Lukasdatter (1651-1705), datter af Lucas Hansen, tolder i Ålborg og Maren Jørgensdatter (f. 1659 i Kbh.).

Han og hustruen Gedske Lucasdatter (død 1705 i Gangsted) havde ingen børn, og det er sandsynligt, at hans søster Marens søn [nr. 5] Bertel Fædder (f. 1692 eller 1693) er opkaldt efter morbroderen og muligvis har arvet ham.

Bertel Fædder anføres som fadder [til hvem? - måske til søstersønnen Bertel, hvis fødselsår er ukendt] i 1691 (Horsens Kirkebog 129).



Stensballegård før og nu

Gedske Lucasdatter giftede sig efter Bertels død med Laurids Lauridsen Friis (f. 2.3. 1660 i Ribe, d. nov.1699 på Tyrrestryp, begr. 5.12.1699, 39 år gl.). Hans far var rådmand Laurids Kristensen Friis (1619-1659), Borger, rådmand og købmand i Ribe og hustru Vibeke Jensdatter (1638-1709). Fik huset i Storegades nørreside, som farfaderen havde ladet bygge. (læs mere på http://tom.brondsted.dk/genealogi/fridsch/1_4.php)

Laurids Lauridsen Friis fra 1697 forvalter og forpagter på Tyrrestrup. Arvinger angives ikke.



Tyrrestrups nuværende bygninger er fra 1722

Parret viste stor gavmildhed mod Gangsted kirke, hvor der er opsat en indskriftstavle fra 1695 over Bertel Fædder, Laurits Friis og deres hustru Gedske Lucasdatter. Den har tidligere siddet i et gravkammer under kirkegulvet, antagelig i koret. Kirkens altertavle fra o. 1600, der er i barokstil, er istandsat og forskønnet o. 1699 på initiativ af Lauritz Friis og Gedske Lucasdatter. De tilføjede således søjlerne og figurerne af Moses og Jesus, samt fodstykkets konsolhoveder og topstykket med tilhørende figurer.

Kirstine Marie [Pedersdatter] Fædder (nr. 6 på denne side) kom efter sine forældres død i 1692 som lille 8-10-årig pige i huset hos Gedske Lucasdatter på Tyrrestrup, der var enke efter hendes farbror Bertel Hansen Fædder. Efter hendes  død i 1705 kom hun til sin faster Maren Hansdatter Fædder i Horsens (nr. 2 på denne side) og derefter i 1714 kom til sin bror Hans Fædder på Sødringholm (nr. 7 på denne side), hvor hun boede til sin død.

Gedske Lucasdatter ejede ved sin død i 1705 en gård i Horsens.

En arvesag:

Skifte 3.5.1706 efter Lauritz Friis og Gedske Lucasdatter:
Hans arvinger: Hans mor: Vibeke Jensdatter, enke efter rådm. Laurs Friis i Ribe. Hans søster Maren Friis, g.m. magister Peder Terpager, doct.theol. i Ribe. Hans halvsøster Ingeborg, enke efter reg.-skriver Anthoni Barchman i Ribe. Hendes arvinger: mademoiselle Dorte Jakobsdatter på Tyrrestrup. mselle Anne Margrete Jakobsdatter, forriges søster. Boet forseglet 12.9.1705 og visiteret 12.10. Til deling blev 3890 Rdlr. 2 mark 5 sk. efter at en testamentarisk arv på 1400 Rdlr. [til Maren Hansdatter Fædder] var fradraget. Dette førte til en bitter arvestrid med Laurits Friis' arvinger:

142
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Hvad Magister Peder Terpager, Lector Theologiæ i Vor Kiøbsted Ribe og hans medarvinger efter afgangne Lars Larsen Friis på Tyrrestrup, allerunderdanigst har ladet andrage, ang et af hans hustru Gedske Lucasdatter og af Kongen confirmeret Donationsbrev, hvorved hun har testamenteret Maren Hansdatter, afg Rådmand Mathis Wineches i Horsens 1400 rdr, forlods af fælles boet og af arvingerne være udispurterlig, som de formener at være stridig imod det af hende og afgangne mand Lauritz Friis forhen oprettede og af afdøde Konge confirmeret, kan ses af vedlagte kopier, såvel som af bemeldte Maren afg Mathis Wineches herom udgivne supplicationer. Stiftamtmanden pålægges fordeligst, uden mere vidtløftighed at forene parterne. [Se følgende]. 20 august 1706.

143
Fra Maren Fædder, Sal M Wineches efterladte, Horsens - til Kongen. [Se forrige og følgende]. Henviser til kopi af oprettede testamente imellem afgangne Lauritz Friis og hans Sal hustru Gedske Lucasdatter, hvoraf Kongen kan se, at det har været hende tilladt at skalte og valte med fælles midler, uden nogen af den døde arvingers indvendinger eller forhindring. Altså håber Maren Fædder på Kongens nåde, i forbindelse med det gavebrev som den salig kone har givet hende, der er confirmeret af Kongen, måtte blive ved sin valeur, såsom hun ikke har gjort det uden årsag eller fundament, eftersom det i testamentet var hende tilladt, at skalte og valte med hele boets midler som sit eget, uden nogen forhindring eller prætention. [Se næste]. 6 august 1706.

144
Fra P Møller, Skanderborg Slot. [Se forrige og følgende]. Extract af testamentet som er oprettet 7 september 1691 mellem afgangne Lauritz Friis og hans sal hustru Gedske Lucasdatter, som begge boede og døde på Tyrrestrup, hvilket er confirmeret af Sal Christian den Femte 11 december 1697, såvel som og Kongens confirmation 16 januar 1700, hvori findes følgende post: "At når een af dem wed Døden afgår, da skal den igienlewende ald woris Middel og formue, wære sig Huuse Eiendom, tilstående Giel, Rørendis og U Rørendis gods wed hwad nawn det helst er eller nefnis kand, indtet undtagen i nogen måder, uforseiglet, U Registreret, U Wurderet og U Skift, alene som sit eget fri nyde og beholde, og dermed uden nogen den afdødes Arwingers Prætention, Arws søgning eller forhindring i alle måder Skalte og Walte". Att: at dette er ret kopi af det i stervboen forefundne testamente. [Se næste]. 6 august 1706.

145
Fra Wibeke Sal Lauritz Friises og Ingeborg Sal Barchmands efterladte enke, Ribe. [Se tidligere og næste]. Som det har behaget Stiftamtmand Plessen efter Kongelig ordre, at beordre os underskrevne Sal Lauritz Frises arvinger efter Sal Gedske Lucasdatter, forrige forpagter på Tyrrestrup, at møde førstkommende 15 september i Århus, angående en sag om 1400 rdr som Maren Hansdatter, afgangne Rådmand Mathis Wineche i Horsens skal være testamenteret af Sal Gedske Lucasdatter. Befuldmægtiger deres kære svoger og medarving Mag Peder Terpager, Lector Theologia i Ribe til, på samtlige arvingers vegne, at handle og forrette som han eragter bedst er tjenligt til sagens oplysning og sandheds bekræftelse. [Se næste]. Løverdagen 11 september 1706.

146
Fra Peder Terpager, Ribe. Vibeke Sal Lauritz Friises, Ingeborg Sal Barchmands efterladte enker, som enkernes lavværge underskriver L M Friis, Ribe. [Se tidligere og følgende]. Såsom fornemmes at Maren Hansdatter, Sal Mathis Wineches efterleverske i Horsens, allernådigst har fået et donationsbrev confirmeret af Kongen den 3 april indeværende år, lydende på 1400 rdr, som Gedske Lucasdatter Sal Lars Larsen Friis på Tyrrestrups enke, har testamenteret hende, således de skulle tages forlods af fælles bo og være arvingerne udisputerlig, da samme Sal Gedske Lucasdatter har gjort testamente med sin sidste Sal mand Lars Larsen Friis, dat Tyrrestrup 7 september 1697, confirmeret af daværende Konge 11 december samme år, hvor udi udtrykkelig meldes, at når den som overlevede uden videre ægteskab, afgik ved døden, da skulle al deres middel og formue, som oversteg gælden, skiftes og deles mellem begges arvinger efter sædvanlig Lands lov og måde. Beder derfor om, at omhandlede 1400 rdr til Maren Hansdatter, ikke tages forlods af det fælles bo, men at de som den sidste mands arvinger må beholde det halve af boet efter loven, som den Sal kone ikke har kunnet bortgive eller testamentere noget uden af den halve del af boet, og den anden halvdel til hendes sidste mands arvinger må være urørt. 14 maj 1706.

147
Fra Peder Terpager og Sal Wineches efterladte Maren Fædder, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig befaling til Stiftamtmanden af 20 august sidst afvigte, angående de 1400 rdr som afgangne Laurs Lauridsen Friis på Tyrrestrup, hans Sal hustru Gedske Luzcasdatter har testamenteret til Maren Hansdatter Fædder, afgangne Rådmand Matis Wenekes [Wineches] i Horsens, som bemeldte Laurs Frises arvinger i Ribe påstår at være stridig imod det af ham og hustruen forhen oprettede testamente af 7 september 1697, hvorom de har henvendt sig til Kongen den 14 maj indeværende år. Underskrevne Peder Terpager, Lector Theologie i Ribe, på egne og samtlige arvingers vegne, efter fuldmagt dateret Ribe Løverdagen 11 september og jeg Maren Hansdatter Fædder, som de 1400 rdr er testamenteret til, er efter Stiftamtmandens ønske indkaldt til møde i Århus undertegnede dato, for i dennes overværelse, at bilægge tvisten. De er derefter forenede om, at hun betaler til arvingerne for den prætention som de mener at tilkomme af den halve del af disse 1400 rdr 350 rdr curant myndt, derimod tilstår ieg Peder Terpager på egne og andre arvingers vegne Ingeborg Sal Bachmands efterladte enke og Vibeche Sal Laurids Friises efterladte enke, efter fuldmagt, at være stillet tilfreds med samme 350 rdr, for den formente prætention til de 1400 rdr efter donations brev af Sal Gedske Lucasdatter til Maren Fædders, og til den ende frasiger jeg Peder Terpager herved, på egne og samtlige andre arvingers vegne, al den ret og tiltale i alle måder, som vi kunne have til bemeldte Maren Fædder for den os tilkommende arv, så vi nu når samme 350 rdr er bleven betalt, er venlig og vel forligt. Hvilket vi med vore egne hænder og Zigneter bekræfter. 15 september 1706.

Kilde: Ekstrakt af samtlige breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter1682-1799 - incl Kalø amt 1682-1683.Kilde: Landsarkivet i Viborg: B5A 62 - 65 år 1682-1713. - se http://kkermit.dis-danmark.dk/Aarhus%20stift-forside.htm

Ingen børn

5

Bertel [Jensen] Fædder

1692 (eller 1693) - 1751

Bertel [Jensen] Fædder. Født 1692 eller 1693. Død 9.4.1751, begravet 19.4.1751 i Horsens. Gift med Sinne (eller Zinne) Jokumsdatter, der blev begravet 28.12.1742 i Horsens. Bertel Fædder var en rig købmand og overretsprokurator i Horsens. Bertel Fædder tog 26.7.1718 borgerskab som købmand i Horsens. Han startede tilsyneladende småt - "bruger en liden og ganske ringe krambodshandel, Gift, 1 barn (en pige), 1 hest" oplyser kopskatsmandtal fra 1718.

Bertel Fædder blev 4.6.1725 udnævnt til prokurator for alle over- og underretter i Danmark, højesteret undtagen. (Jy.Reg.112) og døde som en hovedrig mand.

Datteren Anna var formodentlig eneste barn, og hendes mand Søren Ancher Munch var derfor eneste arving efter Bertel Fædder i 1751. 1724 nævnt som farbror og formynder ved bror Jørgens skifte i Horsens. Der var formentlig ikke andre børn i ægteskabet end datteren Anna (nr. 10), og hendes mand Søren Ancher Munch var derfor eneste arving efter den overordentlig velhavende Bertel Fædder i 1751. Han efterlod sig i alt 12.520 rigsdaler, hvilket svarer til ca. 300. millioner kr. omregnet til nutidspenge.

En datter Anna

Se nr. 10

6

Christine [Kirstine] Marie Fædder
ca. 1685-1724

Kirstine Marie [Pedersdatter] Fædder. Født mellem 1683 og 1686 i Aarhus – død 26.2. 1724 på Sødringholm, Sødring sogn, Gjerlev herred (ved Randers). Ugift.
Efter sine forældres død kom hun i huset hos sin farbror Bertel Hansen Fædders enke, forpagterske Gedske Lucasdatter på Tyrrestrup i Søvind sogn, Voer Herred. Efter
Gedske Lucasdatters død i 1705 kom hun til sin faster Maren Hansdatter Fædder i Horsens, hvorfra hun i 1714 kom til sin bror Hans Fædder, der var forpagter på Sødringholm.

1724 nævnt i bror Jørgens skifte, arv i Maren Hansdatter Fædders bo 1717. Barnløs.

Der var skifte efter hende 27.3.1741. Hendes arvinger var hendes bror Hans Fædder og hendes brorsøn Christian Jørgensen Fædder. Boets aktiver blev vurderet til 121 Rdlr., 1 mark, 2 sk. Hans Fædder fordrede for de 27 år, hun havde været i hans hus og modtaget fornøden opvartning og underholdning lige med ham selv og havde samme frihed som i hendes egne forældres hus, derfor begærede han ej videre, i henseende til den kærlighed, han havde følt for sin søster, end årlig 6 Rdlr. til en kendelse, der bedrager 162 Rdlr." Endvidere havde Hans Fædder udlagt 33 Rdlr. og 5 mark til begravelsen, således at han fordrede i alt 195 Rdlr. og 5 mark. Boet havde således et underskud på 74 Rdlr., 3 mk., 14 sk., og der blev derfor intet til arv.



                                       Sødringholm omkring år 1800

Sødringholm Gods i dag (restaureret og det lille tårn tilføjet 1906)

Ingen børn

7

Hans Pedersen Fædder

(1689-1753)

Hans Pedersen Fædder. Født 16. september 1689 i Aarhus, død 4.3.1753, begravet 12.3. 1753 i Komdrup sogn, Hellum Herred [nogle kilder siger i Sønder Kongerslev Sogn, Sejlflod kommune, Hellum Herred], Ålborg Amt.

Gift 1.gang 10.10. 1717 i Aalborg (Vor Frue) med Mette Marie Winther i Ålborg (født o. 1700 død 1738 på Sødringholm, Sødring sogn, Gjerlev Herred. Forældre: købmand i Ålborg Jens Christensen Winter (død 1700) og Mette Lucasdatter Calou (1661-1738).

Da hun døde fik han lov at bo i uskiftet bo.

Gift 2. gang 25.10.1741 med Mette Cathrine Bertelsdatter Bay (f. ca. 1702 i Ørum sogn, Bjerre Herred, død 26.4. 1773 i Komdrup, i Højbjerg Kirke. Datter af sognepræst til Ørum og Daugård Bertel Jensen Bay (Bazdius) af Vær-Nebel, Voer Herred (1674-1738) og Inger Christensdatter Toldorph 1676-1736).

Mette Cathribene Bay var født 1702 i Ørum Præstegaard, død 26 April 1773 paa Refsnæs (g. 1° 30 Okt. 1733 m. Sognepræst til Understed Laurids Melsen Sønderslef, f. 12 Nov. 1700, død 10 Maj 1737).

Hans Fædder var forpagter på følgende gårde:

Haunø Ladegård, Visborg sogn, Hindsted Herred
Kongstedlund, Sdr. Kongerslev sogn, Hellum Herred
Haslevgård, Als sogn, Hindsted Herred

Visborggård, Visborg sogn, fra 1722

Aldrup, Hvorslev sogn, Houldrup Herred,  fra 1724

Brusgård, Ølst sogn, Galten Herred, fra 1734

Demstrup i Råby sogn, Gjerlev Hrd. og Sødringholm, Sødring sogn, Galten Hrd. fra 1738

I 1738 købte han hovedgården Refsnæs gods, Hovedgård, Ålborg Amt, hvor han boede til sin død. Refsnæs er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1337. Gården ligger i Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt. Refsnæs Gods er på 395,8 hektar.

Refsnæs Hovedgård set fra haven

Refsnæs var en af de mange herregårde, der kom på købmandshænder, da det ved enevælden blev tilladt borgere at eje herregårde. Forinden var mange herremænd kommet i gæld til holstenske pengeudlånere, fordi de velhavende købmænd i de danske byer ikke var interesserede i at yde lån uden at kunne få sikkerhed i det faste gods. Da muligheden så opstod i 1660, gik det stærkt. Der var især prestige forbundet med at være herregårdsejer.

Der var ingen børn i dette ægteskab og Hans enke, Mette Cathrine Bay lader hans børn af første ægteskab arve alt. I 1765 skødede hun hovedgården Refsnæs til den ældste af sine stedsønner [nr. 12 Jens Jørgen Fædder] og det gjorde hun med denne motivering: "Jeg Mætte Catrine Bay sal.[salig] Hans Fædders efterleverske til Refsnæs kender og hermed vitterliggør, at eftersom min gode sal. Mand afgl. Hans Fædders Ynske, Attro og særdeles hans sidste Villie stedse gik derhen, at Refsnæs med underliggende Tiender og Gods, som han ved sin Flid og Møje haver indkiøbt og samlet og af et øde og arm Gods med anselig Bekostning bragt i nogenledes Stand, ikke skulde komme i fremmedes Eje, men at hans søn Jens Jørgen Fædder maatte høste Frugt af hans Vindskibelighed og efter ham nyde Godset, imod at hans øvrige 2de Børn for deres Part bekom Penge".

Mette Cathrine Bay blev begravet i samme grav som sin mand på Komdrup Kirkegård.

Sønnen Jens Jørgen lod a en gammel middelalderlig ligsten lægge på graven. Den er ca. 2 m. lang og 1 m. bred og er temmelig medtaget af forvitring. Den er revnet på  begge
sider, men holdes sammen af en i ssenere tid anbragt jernramme. I hjørnerne bærer den
de fire evangelistsymboler. Den er glathugget på midten, hvor der med rokokotiens bogstaver i en dertil svarende ramme er anbragt en indskrift, som stedvis er meget vanskelig at tyde, men som i det omfang den kan tydes, lyder således:

Herunder hviler

fordum i Lived

velædle og ....

nu

..... Hans Fædder

fød i Aarhus 16de Septb 1689

død paa .....

i hans Alders 64. Aar

var først gift med ædle og dysiirede nu

..... Mette Marie Windter

og nu .... hans anden kiære Hustru

ædle og dysiirede Mette Katrine Bay

fød i Ørum Præstegaard 1702

død paa Refsnæs den 26de April 1773

i hendes Alders 71 Aar

levede i hans første Ægteskab 21 Aar

og samen .... 2 Søner og 3 Døt-

tre men i hans andet Ægteskab

11 Aar og 6 Maaneder uden Børn

--------

Naade fuldte disse døde

herlig heden følger nu

vi som dennem vist skal møde

komme dem med Suk ihu

---------

Af indskriften fremgår det bl.a. at Hans Fædder i sit første ægteskab fik 2 sønner og 3 døtre. Den ene af døtrene, hvis navn var Maren, blev 7.6. 1724 nedsat i Hvorslev Kirke, 1 år og 9 uger gammel. Hun må være født i Visborg Sogn, hvis kirkebog først begynder 1813. En anden af døtrene var død inden skiftet efter moderen, dvs. inden hun fyldte 20 år. De to sønner og den 3. datter: Peder, Maren og Jens Jørgen og deres efterkommere behandles nedenfor.

Refsnæs Hovedgård som den ser ud i dag

3 børn af første ægteskab

Se nr. 11,12 , 13.

Ingen børn i 2. ægteskab

8

Jørgen Pedersen Fædder
(1685 - 1724).

Jørgen Pedersen Fædder. Født i Århus. Begravet 25.2.1724 i Horsens. Tog borgerskab i Horsens 11.4.1713 på markavling etc., boede på Nørregade.

Gift 1711 med Maren Mouridsdatter Høyer (f. 1675 i Hvirring, død 1729 i Horsens).
Hun var datter af Mouritz Hansen Høyer og hustru Gertrud Mouridsdatter Borchorst (hendes slægt: se http://www.fischerholm.dk/winfam/wholm/per00084.htm#0) og havde første gang været gift med Christian Fischer til Lavengård (født ??,død 28.01.1704), med hvem hun havde 4 børn.

Skifte: 554 Jørgen Pedersen Fædder i Horsens. 29.5.1724, fol.565B. E: Maren Mouridsdatter Høyer. LV: Jens Pedersen sst. B: Christian 12. FM: farbrødre Hans Pedersen Fæder på Brusgård ved Randers, Bertel Fæder. Enkens første ægteskab med Christian Fischer til Lavengård. Arv til B: Mourids Fischer, Gertrud Marie Fischer, Johanne Kirstine Fischer. Arv efter enkens far Mourids Hansen Høyer til Rask ved enkens bror Mourids [Mouridsen] Høyer, præst i Jelling. Desuden nævnes enkens søster Edel Mouridsdatter Høyer, enke efter Jørgen Mandix i Horsens, skifte 26.4.1723 lbnr.528. Arv til afdødes søster Kirstine Marie Fæder efter Mette Christensdatter, enke efter Poul Ibsen i Ålborg, skifte 7.11.1709.

1 søn Christian

Se nr. 9

9

Christian Fædder
1712-1793

Christian Fædder. Født 7. oktober 1712 i Horsens – død 7. april 1793 i København) . Politimester og borgmester i København. Gift 11. 5. 1746 med Johanna Maria van Osten, (begravet 16. juli 1759 i København), datter af stadskaptajn, vinhandler Jan van Osten (død 1760) og Sara Gotbersdatter (død 1749). Christian Fædder og hustruen er begravet i Nikolaj Kirke i Kbh.

Hans søn Frederich Fædder (1748-1782) blev justitsråd og rådmand i København. Han var ugift og døde før faderen, som testamenterede hele sin formue til Nicolai Fattigskole.

Christian Fædders karriere er et eksempel på den såkaldte "lakajisme", den praksis at fornemme folk kunne få anbragt deres betjente i offentlig tjeneste. Han kom i sin ungdom til København som tjener hos to unge mennesker, der gav ham lejlighed til at "lægge sig efter Pennen", og siden blev han kgl. lakaj, hvortil den omstændighed formodentlig bidrog, at hans halvbroder Mauritz Fischer var kgl. livkarl. 1745 blev han hoffourér, 1746 hofskriver og ved grev A.G. Moltkes indflydelse 1749 viceborgmester i København. Som medlem af Magistraten blev han 1757 en af direktørerne for Det Kongelige Teater, til hvis styrelse han var aldeles uskikket, så man blev nødt til at lade ham trække sig tilbage 1762, efter at hans forhold havde fremkaldt flere skandaler, ikke mindst på grund af hans elskovsforbindelser med flere af det kvindelige personale. Fædder protegerede bl.a. et italiensk danserpar, Antonio Como og hans hustru; hun var aldeles åbenlyst Fædders mætresse.

Som borgmester afskedigedes han med den øvrige magistrat af Struensee, men efter dennes fald blev han politimester 1772 med løfte om at blive virkelig borgmester, når hans alder forbød ham længere at varetage politimesterembedet, hvilket skete 1788. Han døde som borgmester 7. april 1793, efter at han allerede 1776 var blevet udnævnt til konferensråd. Han var blevet virkelig justitsråd 1758, etatsråd 1768 og virkelig etatsråd 1773..

Christian Fædders karriere er et eksempel på den såkaldte "lakajisme" og ældre tiders ubehagelige embedsmænd. Han skildres som lige så ydmyg og indsmigrende over for overordnede som hoven og opblæst imod undergivne. Som den, der intet havde lært, og derfor måtte være på sin post over for andre, udtalte han altid med største selvtillid sin dom om hvilket som helst emne og affærdigede andres meninger i en ringeagtende tone. Den opblæste og bydende måde, hvorpaa han optrådte i sin embedsstilling, gjorde ham almindelig forhadt, hvorfor han også blev genstand for hån i satiriske blade. Særlig ilde omtalt er hans forhold til litteraturen under Guldbergs ministerium, for pressefriheden efter 1773 var reelt udleveret til Fædders vilkårlighed, idet han kunne afsige straffedomme (med bøder indtil 200 Rdl.), der ikke kunne appelleres, over forfattere og bogtrykkere. Rasmus Nyerup karakteriserer perioden således: "Politimester Fædder var Censor og Statssekretæren (Guldberg) Overcensor, og nu blev Tænke-, Tale- og Samvittighedsfrihed lænkebundne. Gammeltorv, hvor Fædder i Højsædet med et Nik kunde ryste det danske Parnas, fortjente med rette sit Navn af Geniets Gehenna." Det er beskæmmende, at magthaverne, især Guldberg, har sat så stor pris på en mand som Fædder, hvis "fuldstændige Uduelighed" A.P. Bernstorff har karakteriseret med følgende ord: "At lade ham have afgørende Myndighed var som at give et fireaars Barn en Kniv i Haanden".

Det eneste forsonende træk i hans karakter er, at han testamenterede sin formue til Nicolai Fattigskole. Han og hustruen er begravet i Nikolaj Kirke.

Der findes et portrætmaleri af ham i Københavns Museum. Desuden et satirisk blad af Georg Christian Schule 1787 i anledning af Philosophgade-Fejden og af Winding De forrige Tiders Smag og Drengen fra samme år.

http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_F%C3%A6dder

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_
jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Borgmester/Christian_F%C3%A6dder

Bibliografi:
Th. Overskou: Den da. skueplads II, 1856 203-46 270-81. O. Nielsen i Pers. hist. t. 1880 = Kbh.s politimestre, 1881. C. Bruun: København III, 1901 594-96 o.fl. st. E. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 V-VI, 1906-07. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm 1915-30. Udv. breve... af J. O. Schack-Rathlous arkiv, udg. Th. Thaulow og J. O. Bro Jørgensen, 1936. Sigurd Jensen i Histmedd. om Kbh. Årbog 1973 46 50.

Han omtales ,eget levende i bogen "Hundemordet i Vimmelskaftet og andre fortællinger fra 1700-tallets København"  af Peter Henningsen (Politikens Forlag, 2010), side 200 ff., hvor Fædders fremfusende adfærd under et pøbeloptøjer i St. Færgestræde i København beskrives meget levende
(http://books.google.dk/books?id=nb85ll7HYKQC&pg=PA200&lpg=PA200&dq=christian+f%C3%A6dder+politimester&source=bl&ots=-JORh2zgHr&sig=NaQOLIN1LQ9ZQh7010knA628-ts&hl=da&sa=X&ei=NJEJUcuYL8LdtAbz1YDwAg&ved=0CFMQ6AEwBg#v=onepage&q=christian%20f%C3%A6dder%20politimester&f=false).

Episoden er også beskrevet her: http://tidsskrift.dk/index.php/fortidognutid/article/view/50064/92823

En søn
Frederich nr. 23a

En datter Abelone nr. 23b

.

10

Anna Bertelsdatter Fædder 1714-1756

Anna Bertelsdatter Fædder 1714-1756. Født 1714 i Horsens, Gift 16.8.1741 med Søren Ancher Munch, sognepræst i Børglum, død i barselsseng 7.12.1756 i Børglum.

       Børglum kloster og kirke

I kirkebogen for Børglum skriver Søren Ancher Munch: ”22. december (1756) blev min allerkæreste og dyrebare hustru Anna Fædders lig hensat i Børglum Kirke. Hun døde hellers tirsdagen den 7. december om morgenen kl. 5 i hendes alders 42. år, da hun havde været præstekone i 15-16 år. Jeg, hendes bedrøvede mand, savner i hende en mageløs ægtefælle, hendes 5 børn en kærlig og omhyggelig moder, de fattige her en gavmild velædlere. Gud, som er al trøstes Gud, trøste og husvale os alle i vor sorrig for hende.” .

Søren Ancher Munch giftede sig 2. gang med Birgitte Ottonia von Wiirnfeld, med hvem han fik yderligere 5 børn.

5 børn

11

Peder Fædder
1725-1784

Peder Hansen Fædder. Født 1725 på Aldrup, Hvorslev sogn, Houlbjerg Herred. Hjemmedøbt 19.2. 1723. Død 1784. Begravet 17.8.1784 i Skanderborg.

Peder Hansen Fædder blev cand.theol. 13.12.1746, residerende kapellan i Ringsted 28.5. 1751, sognepræst i Skanderborg 20.1. 1779. Da han tiltrådte som kapellan i Ringsted var børnene og de unges kundskaber ikke helt tilfredsstillende, men "da nu en nye kapellan hr. Peder Fæddder er kommen, der drager ret åg med samme (sognepræsten Hans Gukldberg( og rækker ham samfunds hånd, så formodes i fremtiden kendelig forbedring." Det viste sig dog snart, at hr. Fædder røgtede sit kald lidet værdigt, og herredsprovsten fandt i 1759 grund til at indberette følgende til biskoppen: "... helligdags aftener og andre i ugen, især om vinteren, hendrives ved samlinger enten hos andre i byen eller hos sig selv for at spille kort til langt ud på natten, bander og afskyelig, så at og en af hans (Fædders) egne tilhørere, da smedesvend i Ringsted, en skikkelig karl, Hans Nielsen, og nu skoleholder i Haugbyrd, gik engang til ham og påmindede ham derom, men fik kun slet audience. Præsten Zuschlag, Jydstrup, har sagt mig, at han for nogen tid siden var på Mørup, hvor og hr. Fædder på samme tid var, at opvarte stiftamtmanden, at dennes hustru selv tiltalede ham for hans banden, som hun holdt meget uanstændig for ham som en gejstlig mand."

1768 testamenterede han evt. 2000 Rdlr. Til sin bror Jens Jørgen de Fædder.

Gift 1. gang 1752 med Anne Katrine Müller, datter af løjtmant Müller, Vejlby. 1753 residerende kapellan i Ringsted-Benløse. 20.1.1779.

Gift 2. gang 1767 med Hylleborg Hansen (f. 1744, død efter 1801). Hun var datter af regimentskvartermester Hansen og Birgithe Charlotte Krag (død 1752).

2 døtre

Se nr. 15 og16

12

Jens Jørgen Hansen de Fædder Charisius

(1735-1798),

Jens Jørgen Hansen de Fædder Charisius (1735-1798), født 21.4.1735 på Brusgård Gods, Galten Herred ved Randers. Død 18.1.1798 i Komdrup. Etatsråd, ejede hovedgården Refsnæs, Dragsgaard i Bælum Sogn og Sigsgård. Gift med Anne Marie Dorothea Charisius til Constantinsborg (f. 9.4.1747 Constantinsborg, Horsens – død 25.6.1794 I Komdrup), datter af Ambrosius Charisius (1721 - 1787) og hustru Anna Rodenborg Charisius (1716 - 1780).

Hendes navn antog han sig og kaldte sig i sine sidste år Fædder Charisius. Han blev etatsråd, og optaget i adelsstanden 27.5. 1785.

Slægtens våben findes i Danmarks Adels Aarbog 1921, tegnet af Friedrich Britze. Skjoldet delt, i 2. felt en af en kronet, hvid slange omslynget gylden pille, bærende en guld lilje i rødt; i 1. felt en på grøn jord stående hvid struds i blåt; på hjelmen tre hvide strudsfjer.



Jens Jørgen de Fædder arvede Refsnæs og opførte 1791 den nuværende bygning. Da han var død (i 1798), lod arvingerne gården sælge ved auktion. Auktionen fandt sted den 27. juni og var i forvejen »bekendtgjort i de kjøbenhavnske Berlingske Aviser, den altonaske Mercur, Fyhns Avertissements Tidender, Aarhus Avis og de aalborgske jydske Efterretninger. Ejendommen blev opråbt for 70.900 rdl., hvorpå blev højstbydende hr. kammerråd Gundorph fra Palstrup, hans bud 81.000 rdl., hvilket bud arvingerne ville approbere. Næste dag blev auktionen efter samtlige vedkommendes begæring atter opråbt, ifølge de dagen i forvejen bekendtgjorte conditioner«. —Gundorph blev atter højestbydende, men måtte gå op til 83.500 rdl.

Refsnæs Hovedgård



Jens Jørgen Fædder til Refsnæs købte i 1773 Dragsgård i Bælum sogn, Hellum herred, Aalborg amt med 28 og 36 tdr. htk. og gården blev året efter hans død ved auktion solgt til kammerråd Hans Gundorph.

Dragsgård

6 børn

Se nr. 17 ff.

13 a

Maren Fædder
1723-1724

Maren Fædder, f. 1723, begravet 17 Juni 1724, 1 år 9 uger.

Ingen børn

13 b

Maren Hansdatter Fædder
1738-1783

Maren Hansdatter Fædder, f.1738, begravet 20.1.1783 i Ø. Starup.

Efter faderens død fik hun 22.6.1753 kgl. Bevilling på at være sin egen værge under kurator. (Ålborghus m.fl. Amter, skifteforretning nr. 203 og Jy.Reg. 35.326, nr. 153). 1753 indsat som arving til sin stedmoder Mette Cathrine Bertelsdatter Bay.

Gift 15.5.1754 i Ålborg Budolfi sogn med Henrik Henriksen Bützow (Bytzov), f. 8.4.1727 i Øls sogn, Hindsted Herred, begr. 23.8.1798 i Øster Starup sogn, Brusk Herred, skifte 14.9.1798. Han var søn af stiftsprovst Henrich Christopher Olufsen Bützow (1693-1763) og Helle Helene Wegner (d. 1738 eller 1739). Henrik Bützow var præst i Hassing og Villerslev, Reerslev- Vindinge, Øster Starup og Nebel.

De havde børnene Cathrine Marie Bützow, Hans Fædder Bützov, Helle Helene Bützow, f. 1744 og Helene Kirstine Bützow, f. 1746, d. 1747.

1768 testamenteredes hende evt. 5000 Rdlr. af hendes bror Jens Jørgen Fædder (nr. 12). Skifte efter hende 29.3. 1783.

Efter hendes død giftede Henrik Bützow sig 2. gang 20.11.1743 i Fredericia med Anna Christine Sommer Mathiasdatter Steenberg (f. 12.6.1758 i Gaverslund sogn, Holmans Herred, datter af sognepræst i Gaverslund Thiis Martin Ovesen Steenberg og Barbara Helene Hansdatter Allerup. Med hende fik han børnene

Barbara Helene Maria Bützow (døbt 2.2.1785)
Thiis Henrik Bützow, f. 26.1.1788,begr. 7.4.1789
Kristoffer Martin Bützow, f. 10.1.1789, begr. 5.10.1789
Thiis ChristopherBützow hjemmedøbt 10.9.1791.

I 1801 var hans enke vanvittig og lejet ind hos en husmand i Torp by, Bredstrup, hvor hun levede af pension.

4 børn

14 a

Niels Munch
1744-1815

Niels Munch, 1744-1815

14 b

Bertel Fædder M.f.1745

Bertel Fædder Munch f.1745

14 c

Henrik Chr. M,1756-1785.

Margrete Katrine Munch, f.1742

14 d

Margrete Katrine M.f.1742

Henrik Chr. Munch,1756-1785.

14 e

Signe Marie M.1753-1821

Signe Marie Munch, 1753-1821

15

Mette Marie Fædder 1756 – 1840

Mette Marie Fædder døbt 15.9.1756 i Ringsted, død 28.10.1840 i Hjørring. Skifte 1840/41.
Hun boede ved folketællingen 1834 i Hjørring som enke med pension og holdt 2 tjenestepiger.

Gift 24.11. 1780 i Skanderborg med Mikkel [Michael] Brandt (døbt 12.8. 1753 i Ålsø, død 10.5. 1812 i Hjørring). Søn af sognedegn Niels Nielsen Brandt (1710-1758) og 2. hustru Anna Mikkelsdatter Aagaard. Han boede ved folketællingen i 1767 hos sin morbror Kristen Mikkelsen Aagård (1725 - 1805) i Hjørring, købmand og ejer af Fuglsig nær Hjørring. Der har han formentlig boet siden forældrenes død.

Mikkel Brandt blev forvalter 1780 ved Wilhelmsborg, Mårslet sogn. 23.4. 1786 exam. jurist, 9.4.1790 birkeskriver ved Vilhelmsborg Birk, 23.5. 1794 Herredsfoged i Horns-Vennebjerg Herreder og byfoged i Hjørring 1801-1811. 19.6.1801 virkelig kancelliråd, 22.10. 1811 afskediget og udnævnt til virkelig Justitsråd. Som årlig pension skulle han af sin efterfølger Henrik Chr. Hansen have 1000 Rdlr. (svarer til ca. 110.000 kr. i nutidskroner). Han ansøgte flere gange om at blive amtsforvalter eller amtmand flere steder i Jylland. Besørgede i nogle uger i 1808 amtmandens forretninger. Læs mere i C. Klitgaard: Hjørring Bys historie, 1925.

Ægteparret fik 12 børn, hvoraf de 9 førstfødte blev født i Mårslet sogn og de 3 sidst fødte i Hjørring.

12 børn

16

16 a

Christiane Johanne F. 1753-1793

_________________
Anna Kirstine Fædder
1754 -1778

Christiane Johanne Fædder 1753-1793. Døbt 4.7. 1753 i Ringsted, begravet 9.7. 1793 i Vigersted, Ringsted Herred.

Gift 1. gang okt. 1774 i Ringsted med Ove Hansen Guldberg (f. 3.9. 1739 i Kbh., begravet 8.10. 1788 i Vigersted), cand.theol, sognepræst 1773 i Vetterslev-Hømb, Ringsted Herred, 1781 sognepræst i Nyløbing-Rørvig, Odsherred, 1783-1788 sognepræst i Vigersted-Kværkeby. 7 børn.

Christiane Johanne Fædder blev gift 2. gang o. 1790 med sognedegn i Vigersted Carl Conrad Knuthsen. Med ham fik hun tvillingerne Anna Cathrine og Conrad Ditlev, som begge blev døbt 28.11.1790 og begravet 23.6.1791. Endvidere fik hun datteren Anna Cathrine Knuthsen, døbt 19.1.1793 ui Vigersted og iflg. skiftet efter faderen, som døde 2.4. 1819 i Vigersted, formentlig døde i 1813 på Fødselsstiftelsen i Kbh.

_________________________________________________________________________________________________________

Hendes søster:

Anna Kirstine Fædder døbt 13.11. 1754 i Ringsted. Begravet 23.8.1779 i Skanderborg. Ugift

7 børn

1 datter

17

Hans Frederik [Friderich] de Fædder

1769-1829

Hans Frederik rigsgreve Fædder-Charisius, (14. august 1769 på Refsnæs – 3. juli 1829 på Constantinsborg), godsejer. I 1788 arvede han via sin moder Stamhuset Constantinsborg, Ormslev sogn, Ning herred, Aarhus amt, og fik efter sin tiltrædelse af stamhuset bevilling på at antage navnet Charisius og baron Constantin Marselis' våben.





Constantinsborg Gods som det så ud i ældre tid. I slutningen af 1600-tallet blev godset ombygget til et symmetrisk barokanlæg, som brændte i 1801, men genopførtes året efter (se billedet nedenfor)

I 1794 blev Fædder-Charisius generalkrigskommissær, og 1. november 1799 blev han sammen med sine søskende ophøjet i den tyske rigsgrevestand. Samme år nedlagde han stamhuset, som blev erstattet med en fideikommiskapital. 29. december 1800 fik han tilladelse til at føre sin tyske grevetitel i Danmark. 11. juni 1790 ægtede han på WillestrupElse Margrethe Hedevig Sophie baronesse Rosenkrantz (f. 14. juli 1768 på Willestrup – d. 1. juli 1832 på Constantinsborg), datter af baron Iver Rosenkrantz (1740-1815) og Maria Elisabeth Dorothea Lente-Adeler. Han døde i 1829 og er begravet i Aarhus. Ingen børn.


Den nuværende hovedbygning på Constantinsborg blev opført i 1802
efter en brand året før

Ingen børn

18

Jens Jørgen Ambrosius de Fædder
1773-1845

Jens Jørgen Ambrosius de Fædder 1773-1845

Arvede fideikommiset Constantinsborg, men havde ingen børn, som kunne overtage det. I stedet gik det til Hans Krabbe-Carisius.

Constantinsborg Gods,Ormslev sogn, Ning herred, Aarhus amt.

Constantinsborg har navn efter Constantin Marselis, der i sidste fjerdedel af 1600-tallet ejede såvel Constantinsborg som baroniet Marselisborg. Før hans tid og af egnens befolkning helt op til vore dage kaldtes gården Stadsgaard. Stad kendes som navn på bebyggelser i Ormslev sogn, der åbenbart oprindelig har bestået af en lille landsby, allerede fra begyndelsen af det 13. århundrede.

Ingen børn

19

Anne Katrine Marie de F. f. 1771

Anne Katrine Marie de Fædder f. 1771

20

Peter Christian F-C (1775-1809)

Peter Christian rigsgreve Fædder-Charisius (1775-1809)

21

Anna Dorothea de F.C. (1777-1858)

Anna Dorothea rigsgrevinde de Fædder (1777-1858)

22

Carl Mathias August de F. 1784-1824

Carl Mathias August rigsgreve de Fædder (1784-begr. 29.1.1824 Århus)., Boede hos sin bror på Konstantinsborg. Ugift.

Bartnløs

23 a

_____

23 b

Frederich Fædder (1748-1782)

_________________

Johanne Marie Fædder (1757-1759)

Frederich [Fridrich] Fædder (1748-1782).Justitsråd og rådmand i København. Han var ugift og døde før faderen.

_______________________________________________________________________________________

Johanne Marie Fædder.  Født 1757, død 1759. Begravet i Holmens Kirke, overført til St. Nicolai Kirke 20.6.1759

Barnløs

_________________

Barnløs

24

Frederikke Marie Brandt

Frederikke Marie Brandt 1781- ??. Begravet 9.5.1797, 15 år gammel

25

Anne Marie Dorothea Brandt

Anne Marie Dorothea Brandt 1782-1782. Død som spæd.

26

Anne Marie Katrine Brandt

Anne Marie Katrine Brandt 1783-1783. Død som spæd.

27

Peter Nicolai Brandt

Peter Nicolai Brandt 1785-1786. Død som spæd.

28

Frederik Julius Christian Brandt

Frederik Julius Christian Brandt 1788-

29

Jens Jørgen Brandt
Jens Jørgen Brandt 1791-1824. Sømånedsløjtnant. Strandingskommissær. Hjørring.

30

Petrea Nicoline Brandt

Petrea Nikoline Brandt 1793-14.1.1827. G.m. Thomas Bruun til herregåren Villerup, Skallerup Sogn, Hjørring amt

31

Hans Frederik Brandt

Hans Frederik Brandt 1795-   Styrmand (kassseret 21.5.1824), Strandingskommissær i Hjørring

32

Kristen Nicolai Munch Brandt

Kristen Nicolai Munch Brandt 1796 - 1821

33

Frederikke Marie Salome Brandt

Frederikke Marie Salome Brandt 1798-6.1.1881. G.m.exam.jur. Niels Carl Amdrup, København

34

Ane Katrine Marie Brandt

Ane Katrine Marie Brandt f. 1799, død 20.6.1826. Ugift