Til forsiden

  

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer   Min farmors slægt  Slægten Munk  Slægten Tamstrup  Slægten Gesmell   Slægten Spliid   Slægten Vogelius   Slægten Riber    Slægten Wiirnfeld   Slægten Brønnum   Slægten Brix   Slægten Ottosen

 

 

Slægten Foss


Denne gren af slægten Foss stammer fra

 

Johann Voss (Kremer) f. ??, død før 1712. G.m. (navn ukendt) blev begravet 29.12.1713 i Voer. Kremer er sandsymnligvis et tilnavn og betyde Kræmmer = købmand. Det antages at han boede i Sønderborg, men iflg. Præsten Anders Christensen Brandts optegnelser i kirkebogen for Nordborg Sogn http://www.familiekroeniken.dk/site/personReadMore.asp?person=41553.48504 boede han i 1664 i Asserballe sogn: "1664: ...Fredagen [8. jul.] sendte jeg en Rdr. Til Fadderpenge til Johan Voss i Atzerballi". Det stemmer ikke overens med at der på hans søn Christian Foss's gravmæle står "Fød i Sønderborg d. 30te Junii Aar 1664". 

Bjørn Sommer skriver på: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,521303
CHRISTIAN JOHANSEN VOSS blev født i SØNDERBORG 30/6 1664, - så ANNE CATHRINE JOHANSDATTER VOSS´ fødsel og dåb bør vel så søges her o. 1660 - ligesom eventuelle skifteforretninger for forældre og slægtninge. I Sønderborg Kirkebog har jeg forgæves eftersøgt CHRISTIAN og ANNE CATHRINE VOSS's dåb. Dog får en JOHAN VOSS 10/2 1661 døbt sin datter DORTHEA ENGELKE (VOSS)(0pslag 451). 17/8 1662 døbes JOHAN VOSS KREMERS Kindt JOHAN (Opslag 466). Blandt fadderne var ingen med navnet Voss. - Men CHRISTIAN JOHANSEN VOSS havde en datter ved navn ENGEL VOSS - så her har vi nok den JOHAN VOSS, som også var faderen til CHRISTIAN og ANNE CATHRINE JOHANSDATTER VOSS.”  Anna Cathrine Johansdatter Vos er behandlet i Bjørn Sommers artikel "Undersøgelser omkring Herredsfogeder og Tingsteder i Sønderhald Herred, Gl. Kalø Len. 2. del" i "Slægt og Stavn" 1993, hæfte 3, s. 20 ff. med note 44, s. 31-32, hvori Christian Voss'  (begr. 11//3 1737 fra Århus Domsogns Kirke) børn nævnes.

4 kendte børn:

1. Anne Cathrine Johansdatter Voss, født ca. 1660 i Sønderborg (udokumenteret), død 16.3. 1698 på Tjele herregård. Hun var gift med Jens Nielsen [Winding], f. 16??, død 22.06.1712 på Holmgård. Han var bl.a. Forpagter på Holmgård og Lerkenfeld (1695, 1712), forpagter på Tjele (1697, 1700, 1704, 1706), vist også forpagter på Sødal (1709, 1710, 1711). Herredsfoged i Sønderhald.

                                                                                                   
                                                          Herregården Lerkenfeldt                                                       Herregården Tjele

Jens Nielsens slægt:
Jens Nielsen og hans bror Sættedommeren [en sættedommer er en dommer, der beskikkes til at behandle en sag i tilfælde, hvor en dommer pga. inhabilitet ikke kan behandle sagen]. i Oustrup, Øster Alling Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt Simon Nielsen (død o. 1730) var sønner af gårdmand i Søby, Sønderhald Herred, Niels Simonsen, der igen var søn af Herredsfoged i Sønderhald Herred, Simon Nielsen i Andi, Skørring Sogn, Sønderhald Herred, hvis far var Niels Sørensen i Andi og farfar Søren Pedersen i Andi.

Jens Nielsen Winding var nevø af etatsråd Rasmus (Erasmus) Poulsen Vinding, 19.3.1615-4.9.1684, professor. Født i Vindinge ved Næstved, Han er kendt som hovedforfatter til Christian V's Danske Lov. Han var søn af præsten Poul Jensen Kolding, 22.3.1581-18.10.1640, præst, skoleforstander, forfatter. Født i Kolding, død i Lille Næstved, begravet i Herlufsholm k.
 
Ud fra skiftet efter Jens Nielsen (død 1712) skulle Christian og Anna Cathrines far hedde Johan Foss. Jens Nielsen (ca. 1659-22/6 1712, begr.30/6 i Skals) og hustru Anna Cathrine Johansdatter Vos er behandlet i Bjørn Sommers artikel "Undersøgelser omkring Herredsfogeder og Tingsteder i Sønderhald Herred, Gl. Kalø Len. 2. del" i "Slægt og Stavn" 1993, hæfte 3, s. 20 ff. med note 44, s. 31-32, hvori Christian Voss'  (begr. 11.3. 1737 fra Århus Domsogns Kirke) børn nævnes. I skiftet efter Jens Nielsen omtaltes en sølvkande med navn J. N. SS A. C. Vos samt årstal 1694 (Hald Amts Skifteprotokol, 1712, fol. 216 b). Det ekstra S i Jens Nielsens initialer henviser formodentlig til fødebyen Søby i Sønderhald Herred. 1694 er formodentlig året for ægteparrets bryllup. Se mere på
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,521303 

Jens Nielsen Winding var g. 1) før 1695 med  Anne Cathrine Foss. 3 børn:

Børnenes fødte værge var deres morbror Chr. Foss, forpagter på Gjessinggård og Stenalt  (se nedenfor). Efter Anne Cathrines død 1698 giftede
Jens Nielsen sig 2. gang 18.05.1700 i Århus med Anne Andersdatter, f. 16??, d. efter 1712. Parret er trolovet 31. marts 1700 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt.Ved vielsen var hun fadeburspige på Fussingø. Hun var søster til Simon Nielsen i Østerby ved Gammel Estrup.
Ingen børn. Den 18. april 1743 begraves byskriver Niels Jensens moder i Mariager iflg. kirkebogen for Mariager. Der angives intet navn, men det er formodentlig hans stedmoder Anne Andersdatter.

 
2. Dorthea Engelke (Voss), døbt 10.2. 1661 i Sønderborg (kirkebog opslag 451)

3. Johan Voss, f. 1662. (Sønderborg kirkebog: 17/8 1662 døbes Johan Voss Kreners Kindt Johan (Opslag 466). Blandt fadderne var ingen med navnet Voss. 

4. Christian Johansen Foss, født i Sønderborg 30.6. 1664. Død i Aarhus d. 3.3. 1737, begravet i Århus Domkirke. Han var forpagter  på flere forskellige herregårde, bl.a Gjessinggård og Stenalt i slutningen af 1600-tallet/begyndelsen af 1700-årene. Han er begravet i Århus Domkirke.
Gift i Vor m.  Anna Jensdatter Søeskou (død i 1727 på Høegholm i Tirstrup Sogn, begravet 2/12 1727 ifølge Tirstrup kirkebog 1704-1753). 6.10.1733 fik han kgl. bevilling på at hans datter Anna Cathrine Foss måtte være sin egen værge under kurator, når han var død

                 

 
  
Gjessinggård


I "Danmarks Kirker" XVI:2: Århus Amt, s. 829: "Forsvundne Gravsten", nr. 82 er der en gengivelse af indskriften på en forsvundet kisteplade fra 1737, der stammede fra en begravelse i Århus Domkirke: Tværgangen under Orgelværket:
Den beskriver LEVNEDSLØBET for CHRISTIAN (JOHANSEN) VOSS, der var bror til ANNE CATHRINE JOHANSDATTER VOS. - Således:


Mæt af Alder, Aar og Lyche/ Træt der hos af Werdens Tvang/
Gich Jeg glad ved Herrens Tyche/Mine Fædres gamle Gang,/
I min Alders 72 Aar 8 Maaneder, 3 Dage/ Fød i Sønderborg d. 30te Junii Aar 1664./
Døde i Aarhuus d. 3die Martii Aar 1737."/
"Kom efter god og grundig optugtelse hos mine kære forældre i mit 12. år ud at tjene
og efter tjeneste hos mange både højfornemme og højædle ønskede heller at tjene mig selv.
Fik Tulstrup i forpagtning og så med dyderige ANNE JENSDATTER SØESKOU i ægteskab,
som varede i 40 år, velsignet med 10 børn, fire sønner og 6 døtre,
af hvilke den ene søn tillige med moderen banede vejen for mig til det evige."

"I min udlændigheds tid har jeg haft megen flytning og forandring og da nogle år af og til været forpagter,
her og der nu igen på samme måde forvalter, indtil jeg er kommen her til Aarhus
og blevet fuldmægtig for to Deres Majestæts stiftbefalingsmænd, f
ørst Hr. Geheimeraad Løvenørn og siden Hr. Baron Holch, men aldrig flyttet nogensteds,
at jo hvert et sted en af mine døtre efter Guds særdeles forsyn blev indflyttet i eget hus og indkaldt i et ønskeligt ægteskab,
indtil jeg nu gjorde den sidste forflytning fluks og hastig, men søgte og salig fra jorden og tiden til himmelen og evigheden."


Herefter GRAVVERS om dem, der "mættede af Aar ... nyde Livsens Land."- (Henvisning til Schive, III). "Udlændighedens tid" er en metafor for det dødelige liv på jorden. 

Viborg landstings skøde og panteprotokol: "
Kirsten Nielsdatterpå Palstrup, enke efter Hans Mikkelsen Goë på Palstrup, lånte 1693 godt 296 rdl. af min kære svoger Christian Foss på Gjessinggård. Pengene tilhørte hendes søn af første ægteskab [Niels Olufsen], hvis fædrene arv blev overført fra den fødte værge i Sæby  [Morbroderen, Byfoged Søren  Nielsen i Sæby] til Christian Foss."

Hvordan var Kirsten Nielsdatter besvogret med Christian Foss? der er foreløbig intet, der tyder på, at der er slægtsforbindelse, og "kære svoger" synes (efter den tids skik) brugt som en artighed mellem venner. Måske var de blot naboer og gode bekendte? Hun var datter af købmand i Sæby Niels Sørensen (f.1615 eller 1616-26.8.1672)


 Christian Johansen Foss’ 10 børn:               se:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,521303

 - Voer sogn, Rougsø Herred, Randers Amt 1661-1791: Anno 1713 den 4 Octobr. blev Velforne Mons:(ieur/Mr.) Jens Todberg Fuldmægtig paa Palsgaard og Madamose(lle) Margrete Fos. med kongl. Allernaad(igst) Bevilling til trolovelse. Copuleret her i Voer Kirche.Opslag 131 Statens arkiver online 

- Skæve sogn, Dronninglund Herred, Hjørring amt, 1733-1777

1748: d. 1ste Febr. døde Madame Thodberg paa Knudseie, Sl. Jens Todbergs efterladte Enke 58 aar, blev begravet i Skiæve Kirke d 8 ditto. Statens arkiver Online opslag 173

I kirkebogen for Skæve 1733-1777 opslag 159 står godsejer Jens Pedersen Thodbergs 2 døtre Engel Margrethe og Anne Cathrine offenligt skrifte for lejemål. Begge barnefædre hed Jens Nielsen og tjente begge på et af faderens godser Knudseje og Dybvad. Engel Margrethe Thodbergs barns dåb findes på opslag 149 en datter Benedicte. Anne Cathrine Jensdatter Thodbergs uægte barns er ikke døbt i Skæve. Det drejer sig formodentlig om Henrica Elisabeth Thodberg/Toiberg, der 1760 bliver gift i Aalborg med kobbersmed Severin Christian Tveden. Henrica Elisabeth Thodberg skal være født ca. 1739. Hun får børnene: Jens Christian, Anne Marie, Anne Cathrine og Jens Thodberg. Enkelte faddere tilhører godsejerfamilien. Henrica Elisabeth kaldes senere for Henrica Elisabeth Brønnum og hendes mulige moder Anne Cathrine Thodberg bliver netop gift med Anders Christensen Brønnum. Præstefruen i Skæve sogn hed i 1738-1739 netop Henrica Elisabeth, så barnet må være opkaldt efter hende.

                                                        
                                      Herregården Knudseje                                                   Herregården Dybvad
                                            

Margrethe og Jens Pedersen Thodbergs børn:  

  

  1. Berthe [Birgitte] Jensdatter Thodberg f. 1714-25.6.1775, Sæby. G.m. Peder Calmer Rasmussen (6.2. 1718 Hirsholmene -4.2.1773Sæby). Ingen børn

  2. Maren Jensdatter Thodberg

  3. Marie Anne Jensdatter Thodberg (f. 1717 på Voergård, begravet 15.10.1746 i Kolding). G. 1743 m. Peder Bertelsen (født 17?? i Augustenborg, død 1760 i Kolding). Hans forældre kendes ikke, men i 1679 omtales ridefoged Peder Bertelsen, Koldinghus, som muligvis kan være hans far.

    Peder Bertelsen var fra 1735-1739 ansat hos dronning Anna Sofie på Clausholm som slotsforvalter og gartner samt før og efter den tid hos adskillige proprietærer, som alle giver ham gode vidnesbyrd for skikkelighed og capacité [dygtighed] ved nye havers anlæggelse, så og i arkitekturen og geometrien. Har tilsidst assisteret den gamle gartner Solton ved Kolding Slot, der ønskede at få ham til successor [efterfølger]. 10.12. 1739 bliver han ansat som gartner og vandmester ved Kolding Slotshave, dog at Solton beholder lønnen som pension og Bertelsen imidslerid kun får lønnen som bandmester, som er 40 Rdlr.*
    Peder Bertelsen havde i 1745 trætte med en rytter, som han havde beskyldt for tyveri og angrebet. Han fik 17.6.1746 beneficium paupertatis [fri proces] i en sag mod denne rytter.

    Han dør i 1760 som slotsgartner og fontainmester [vandmester] på  Koldinghus. (Skifte i Kolding, skifteprotokol 488). Ved hans død blev kirkeinspektør Bertelsen værge for hans 2 sønner, som kom til Odense. Peder Bertelsen havde to ældre brødre: Mads Bertelsen og Christian Bertelsen, "boende i Seebe [Sebbelev, Augustenborg], underdaner til Augustenborg" (Nygårds sedler). 

    2 sønner:

 

 Senest opdateret 25.10.2013