Til Forsiden

Slægten Ottosens anetavle   Slægten Ottosens ophav   Otto Knudsen    Ridefoged Knud Ottosen   Herredsfoged Otto Knudsen    Bondeliv     Lærer Knud Ottosen   Marius Ottosen   
Marius Ottosens efterkommere       Mindebog om Marius Ottosen   Ottosen Anetavle


Slægten Ottosen fra Lejrskov

Navnet Otto er et mandsnavn af tysk oprindelse; kortform af navne med forleddet Ot- "rigdom". Navnet, der er indlånt senest i 1000-tallet, var populært blandt adelen i middelalderen og hyppigt brugt indtil et stykke ind i 1900-tallet. En dansk udvikling er Otte, og navnene Ottosen og Ottesen bruges vilkårligt i kilderne om den samme person. Navnet forekommer ofte i adelsslægter.

Der er mange med efternavnet Ottosen eller Ottesen, såvel i Danmark som i andre nordeuropæiske lande. I Danmark kendes 4 store ikke-adelige Ottosen-slægter fra henholdsvis Sjælland/Sverige, Fyn, Nordjylland og Sydjylland. De behøver ikke at have noget med hinanden at gøre, men navnet er opstået fordi bønderne i alle offentlige forhold kaldte sig ved fornavn og primærpatronym (fars fornavn), som består af faderens fornavn plus -søn eller -datter (Otto Knudsøn, Maren Ottosdatter).

Det følgende vil udelukkende handle om den sydjyske slægt Ottosen, der stammer fra Lejrskov på Koldingegnen (Koldinghus Rytterdistrikt). Slægten stammer muligvis fra Herredsfoged i Nørvang Herred Otto Knudsen - se denne. De efterfølgende af Slægten Ottosen stammer fra Lejrskov, Andst Herred, der hørte under Koldinghus Rytterdistrikt.

Slægten Ottosen fra Lejrskov, Anst Herred:                                     

Slægten Ottosen's anetavle - se her

1. Otto Knudsen o. 1720-1776
       
Johanne Cathrine Ottesdatter 2. Knud Ottosen, ca. 1750 Niels Ottosen ca. 1750 Jens Ottosen 24.8.1760
g.m.10.4.1768 m. Niels Andersen g. m. Bodil Cathrine. 5 børn: gift med ??      En datter:
     
Anders dbt. 24.3.1782   Mette Kirstine f.1772 d.1772
Otto dbt. 17.4.1783  
Søren dbt. 24.10.1785  
Karen  dbt. 9.4.1788  
Niels dbt. 7.2.1790, død spæd  
Niels dbt.23.10.1791  
     
Mette Knudsdatter  f.1780 3. Otto Knudsen, f. 1784 Hans Knudsen, f. 1782
Anna Knudsdatter f.1790 g.m. Johanne 6 børn:
Maren Knudsdatter, f. 1794  
   
Maren Ottosdatter f. 1822   4. Knud Ottosen 1821-1907   Christen Ottosen f.1824 Jeppe Ottosen f.1829
Bodil Cathr. Ottosd. f. 1826 g.m. Ane. 3 børn
Mette Kirstine Ottosd. f. 1831  
 
     
5. Ottilie Ottosen 1860-1914 7. Marius Ottosen 6. Søren Johan Ottosen
  g.m.Søren K.Hedegaard 1862-1936     1859-1904   Henning Ottosen
Olaf Hedegaard 1890-1976 g.m. Kristine    g.m. Johanne 1886-1962
9 børn:

 


Rytterdistrikterne i Jylland blev oprettet i årene efter 1670, da Danmarks militære styrke skulle forberedes på en revanchekrig mod Sverige.  Rytteriet var tidens vigtigste våbenart, og det blev besluttet, at bønderne på krongodset skulle stille som ryttere. Den Skånske Krig (1675-79) viste, at landbruget led under bøndernes fravær fra landbrugsdriften. Det blev derfor besluttet at rytterne i stedet skulle være hvervede folk, som blev indkvarteret hos bønderne. Efterhånden slap bønderne for denne ulempe. Rytterne blev indkvarteret på særlige gårde eller forlagt til byerne, i Kolding på Koldinghus Staldgård. Bønderne forblev fæstebønder under rytterdistriktet og det logi og underhold, som bønderne hidtil havde ydet rytterne blev afløst af afgifter.

Koldinghus Rytterdistrikt blev oprettet i 1680 med gods i Brusk, Holmans, Elbo og Jerlev herreder samt strøgods i Andst og efter 1696 desuden i Nørvang og Tørrild herreder. Ryttergodset blev solgt på auktion 1765-67. For bønderne nord og vest for Kolding medførte auktionen, at mange hidtidige fæstere blev selvejere, og der opstod typisk på gårdenes tidligere udlodder, ofte hedestrækninger, en helt ny bebyggelse og et nyt socialt lag i det lokale samfund. I de egentlige hedeegne og i de udstrakte kærstrækninger i Jylland var det overkommeligt at erhverve sig en lod og sætte bo. Så fulgte et årelangt slid for at få jorden bragt i kultur, men det kunne lykkes. Nogle af de nye smålandbrugere måtte give op, mens andre klarede sig, købte mere jord og med tiden kunne skabe ejendomme, der ikke stod tilbage for sognets oprindelige gårde. Det gjaldt også familien Ottosen.


Litteratur og kilder:
Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts selvejere i: Samlinger til jydsk historie og topografi 4. rk., 4. bd., 1922-24.
Registratur over Ryttergodsernes arkiver. Udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland, 1971.

Arkivalierne fra Koldinghus Rytterdistrikt findes på Landsarkivet i Viborg. I Rigsarkivet kan findes materiale i Rentekammerets arkiv.
Kolding Stadsarkiv har fotokopier af skifteprotokollerne (for bønderne) med registre og mikrofilm af dele af Viborgs materiale.

Skifteprotokoller 1687-1765 (enkelte årgange findes ikke, fotokopier med register), sessionsprotokoller 1713-1765 (mikrofilm), jordebog 1733 (mikrofilm), fæstespecifikationer 1721, resolutionsprotokol 1725-1765(mikrofilm), ægtbøger 1727-1749 (mikrofilm), konceptskifter 1720-1732, 1742-1763 (mikrofilm).


Læs mere om bondeliv i 1600-1700-tallet her

  
Hedelandskab i Jylland

 

Otto Knudsen f. 1721, d. 1776. Hyrde i Kragelund, Bække sogn. (Kilde: Knud Ottosen: En Landsbylærer ser tilbage).

Byhyrden var en voksen hyrde, der i fællesdriftens tid var ansat til at vogte landsbyens kreaturer og får på fælles græsningsarealer. Svin, får og fjerkræ skulle holdes inde i gårdene, for at de ikke skulle ødelægge afgrøderne. Heste og kvæg græssede på bymarken, en stor fælles mark lige uden for byen, eller på den enkeltes egen jord. Byhyrder var ansat til at drive dyrene mellem byen og markerne og til at holde øje med kvæget og med kornmarkerne. Byhyrder eller markmænd var fattige folk, der fik den bestilling mod kost, fribolig og lidt penge. Nogle steder var der to byhyrder. Otto Knudsen har formodentlig været for fattig til at få en fæstegård, idet fæsterne skulle betale en indfæstningsydelse ved fæstets indgåelse (overtagelsen af gården). Størrelsen af denne indfæstning var markeds- og konjunkturbestemt.
Om fæstevæsen: se http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Den_lange_fred/Det_gamle_samfund/G%C3%A5rdmanden_og_husmanden/Tryghed_i_f%C3%A6stet

 


Otto Knudsen er muligvis slægtning til skytte Otto Ottosen og ridefoged Knud Ottosen i Hvejsel. Han blev begravet 18.2. 1776. Kilde: Kbg. Bække: 1776 d. 18 feb. Otto Knudsen hyrde i Kragelund 55 år gammel. (http://www.horsboel.dk/kirkebog/Baekke_beg_1718_1814.pdf). Ingen yderligere oplysninger fundet i Bække kbg.

Han omtales af sit oldebarn Knud Ottosen i bogen: En Landsbylærer ser tilbage (1977), side 11.

Trolovet 21.12.1746. Gift 10.2. 1747 i Skanderup (Kilde: Skanderup Kbg.) med Mette Nielsdatter, f. o. 1718, Ingen oplysninger om hendes dåb fundet i Skanderup kirkebog. Død 1791 begr. 15 maj 1791 i Bække sogn. Hun omtales som  Niels Andersens svigermoder Mette Ottos i Kragelund 73 år. (Kilde: Bække kbg.).


6 børn, heraf 4 overlevende: Niels, Jens, Johanne og Knud:

1. Niels Ottosen, døbt 24.6. 1747 i Ferup 1747. Arbejdsmand, muligvis husmand. Han boede i Kragelund i i Bække sogn, men ses ikke begravet der iflg. Bække kbg. (Kilde: Knud Ottosen: En Landsbylærer ser tilbage). Han kendes kun fra kirkebogsindførsler:
(Lejrskov Kbg. Ferup. 24.6. 1747 Blev Otto Knudsens barn døbt kaldet Niels. (moders navn oplyses ikke). Faddere: Cathrine Jacobsdatter, Karen Poulsdatter, Sidsel Madsdatter, Christen Knudsen, Lars Skov).  G.m. NN. 2 børn kendes: Mette og Otto:

            

      • Mette Kirstine Nielsdatter, f. 1772, Lejrskov, død som spæd 1772 Lejrskov.
        - Lejrskov Kbg. 1772 d. 9 feb. Uhre. Blev Niels Ottesens barn døbt og kaldet Mette Kirstine. Faddere Johanne Cathrine Ottesdatter af Gejsing bar det, Mads Pedersens kone i Uhre gik hos, Kirsten Knudsdatter, Peder Olufsen af Vranderup, Knud Ottesen i Uhre. (Moderen nævnes ikke).
        - Lejrskov Kbg. 1772 d. 23 feb. Uhre. Blev Niels Ottesens barn Mette Kirstine 16 dage gammel begravet. (Moderen nævnes ikke).


Spm.: er fadderne Christen Knudsen, Kirsten Knudsdatter og Gertrud Knudsdatter evt. søskende til Otto Knudsen?

- (Lejrskov Kbg. 1775 d. 10 dec. Egholt. Blev Kirsten Knudsdatters uægte barn, avlet efter hendes angivelse med ungkarl Søren Sørensen, på nuværende tid tjenende i Ødis Bramdrup, ført til kirken dets dåb der at stadfæstes, da det tilforn var bleven hjemmedøbt kaldet Margrethe. Faddere Sidsel Christen Knudsens kone i Egholt bar det, Kirsten Hans Madsens kone ibidem gik hos, Christen Knudsen ibidem, Mogens Jeppesen, Gertrud Knudsdatter tjener degnen i Vrå).

      • Otto Frederik eller Friderich Kralund, f. 1783, d.9.4.1844. Han tog navn efter sit fødested Kragelund.
        Konst. byskriver i Fredericia, konst. sagfører i Vejle og Ribe Amter,  prokurator, Købmand og kancelliråd i Kolding. Landsover- og Underrets Prokurator. Prokurator i Kolding. Han boede Helligkorsgade 350, Kolding. Optræder i Folketælling 1833 Kolding. 

Gift 1. gang 30.8. 1809 med madame Ide Sofie Seeberg, f. Just, (datter af prokurator Nicolaj Nissen J. og Johanne Schebye), døbt 28. 11. 1767 i Næstved (Skt. Peders). Tidligere g.m. og skilt fra toldkontrollør Christen Stockfleth Seeberg (født ca. 1759, død 20. maj 1820), med hvem hun blev gift 10. 4. 1788 i Mariager kirke. Ægteskabet opløst 5 juli 1799. ved kongelig bevilling 489:

Separations contract for controlleur Christian Stochfleth, og hustru Ide Sophie Just af Ringkøbing under 23 marts d a. C7de G v at eftersom for os er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på den mellem told og consumptions controlleur Christian Stochfleth Seeberg, og hustru Ide Sophie Just af vor købstad Ringkøbing, den 23 marts oprettede, og herved in originali heftede separations contract, hvoraf i danske cancelli er indleveret en ligelydende genpart, da ville vi allernådigst samme confirmere og stadfæste etc. Fremgår bl a, at de har levet i ægteskab i 11 år, hvor i de har avlet 5 børn der endnu lever, de må beklagende tilstå, at de i ovenmeldte tid har frembragt et kummerligt liv da deres tænke og handle måde er befunden ganske uoverensstemmende, som har unddraget dem den daglige fornødenhed, som enhver i ægtestanden giør sig håb om og ønsker sig, dette truble liv har de således fremdraget i vente af forandring til det bedre, men da dertil ikke er nogen udsigter, og den daglige misfornøielse på begge sider daglig tiltaget, så have vi uden at giøre hverandre nogen bebrejdelse, med god overlæg på begge sider, besluttet at ansøge hans kong maiestæt om skilsmisse fra bord og seng, og derhos på forventende confirmation giort følgende bestemmelse:1) Jeg controlleur Seeberg modtager de 4 yngste af vore børn, nemlig Anniche Christine 8 år, Christopher 7 år, Marthe Helena 6 år og Albreth Nicolai 4 år og sørger for deres anstændige opdragelse og lærdom samt underholdning af føde og klæde, således som jeg bekiendt vil være, under forsikring, at de aldrig skal komme deres moder til byrde eller bekostning, men de skal af mig finde en omgang og omsorg, som jeg for den honette verden vil være bekiendt, derimod modtager jeg Ide Sophie Just som moder vores ældste datter Johanne Margrethe 10 år og på lige måde sørger for hendes anstændige opdragelse, lærdom og underholdning, således som det en øm og kærlig moder kan anstå, under forsikring at hun ikke skal komme hendes kiere fader til videre udgift og byrde, end hvad han herved for mig og hende forbinder sig til. Videre under 5 punkter bl a:2) Han forbinder sig til årlig at udbetale til sin kiere hustru Ide Sophie Just og datteren 100 rdr i 4 terminer, der beregnes fra den dato skilsmissen er bevilget. 3) Fra samme tidspunkt skal hun ligeledes nyde sin Dragkiste og klæder tillige med en god seng, men hun må endog efter boets omstændigheder, og således som af upartiske kan anses berettiget, udtage det fornødne af ulden og linned samt videre indbo. 4) Skulle han i tiden nyde den lykke, at erholde et levebrød af større importanæ, eller efter sine omstændigheder og vilkår, forbinder han sig til årligen at forstørre afgiften til sin kiere hustru med 20 rdr mere, end hvad hun forhen er tillagt.5) Skulle han efter skilsmissens bevilling tilfalde nogen arvemidler, tilstår han at 1/3 del deraf skal vorde hans kiere hustru udbetalt til hendes frie disposition uden fradrag i hendes årlige afgift, og dersom denne 3die del skulle stige til 3000 rdr, da bortfalder den halve tilståede pension, skulle derimod hans omstændigheder og forfatning således forandre sig, ved sygdom eller andre tilfælde, at han ikke kan udrede den tilståede årlige understøttelse, da bliver det øvrigheden overladt, i følge anordningerne sligt at bestemme. Oprettet 23 marts 1799. 5 juli 1799.   http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske-reg-11.htm


Ægteskabet med Otto Frederik Kralund blev også opløst. 1 søn: Otto Frederik Kralund.

        • Otto Frederik Kralund f.18.marts 1815 i Fredericia, død 1892. Cand.jur., fuldmægtig. Otto Frederik Kralund tog juridisk eksamen 1835, blev prøveprokurator 1857 og prokurator 1859. I 1849 blev han kammerassessor som anerkendelse af sin virksomhed ved organiseringen af Koldings forplejningsvæsen under Treårskrigen, 1864 kancelliråd. Død 13. januar 1892 i Kolding. I 1843 blev han gift med Marie Amalie Find. Han fik stor indflydelse i by og egn uden nogensinde at blive populær. Mange mennesker rystede af skræk, når de i pengesager søgte hans kontor. Før byen fik pengeinstitutter var han byens ”sparekasse”. Han modtog indskud og lånte penge ud. Det fortælles, at han behandlede låneansøgere siddende med ryggen til, og også takkede af med ryggen til. Bøs og affejende kunne han være, men eftermælet siger, at ”de, der skænkede ham tillid, var sikre hos ham” Han var medstifter af byens første bank Kolding Laane- og Diskontokasse i 1856, hvor han var meget magtfuld. Se billede på http://koldingwiki.dk/index.php?title=O._F._KralundHan skænkede en del af grunden til Haandværker- og Industriforeningens Fribolig på Tøndervej, Tøndervej 7-11. Grundstykket lå øst for hans egen villa på hjørnet af Tøndervej og Sct. Michaelsgade (tidligere Kralundsgade). Friboligen opførtes 1877 og er nu ejerlejligheder. Gaderne Kralundsgade og Ottosgade blev opkaldt efter ham. Kralundsgade blev 1995 omdøbt til Sct. Michaelsgade.
          Marielundsskoven er opkaldt efter hans hustru Marie. Området var en naturperle, hvor der var etableret skydebane og romantisk haveanlæg, med alt hvad der til hører. Det blev rammen for mange fester og udflugter i det grønne. I 1873 forærede Kralund Marielund til Kolding Kommune, som lovede, at området skulle forblive en naturperle til glæde for byens borgere med navnet Marielund. Forskønnelsesselskabet for Kolding og Omegn opførte en ny pavillon ved Marielundsøens bred og en danseplads. Der blev drevet restaurant i pavillonen og dette blev rammen om mange fester og udflugter i det grønne helt frem til 1968, hvor pavillonen blev revet ned.
          Gift 11.8. 1843 i Hjarup med jomfru Marie Amalie Find f. 18.1. 1818 Allerslev, Baarse, død 14.8. 1899 i Kolding. 1 datter:
              • Henriette Ottilie Kralund, f. 5.2.1851 i Seest, død 27.7. 1927 i København. G.m. Frederik Vilhelm Grüner. 6 børn


http://www.macgregorsadolin.com/genealogy/getperson.php?personID=I4659&tree=tree1

 

Otto Friedrich Kralund blev gift 2. gang  7.7. 1822 med sin husjomfru Mette Katrine Brødsgaard, f. 1793. Død 15.9. 1864. Datter af gårdejer i Jordrup Peder Brødsgaard (f. 1756) og Dorthe Marie Wiuf. (f. 1765).  I dette ægteskab 4 børn Marie, Niels, Johanne og Peder:

              1. Marie Dorthea Kralund, f. 1821 i Kolding
              2. Niels Kralund, f. 1824 i Kolding
              3. Johanne Katrine Kralund, f. 1830 i Kolding
              4. Peder Brødsgaard Kralund, f. 3.9. 1832 i Kolding, død 25.11. 1932 i Kolding Sct. Nikolai sogn. Gift 1. gang i Åbenrå  3.8. 1860 med Anna Elisabeth Andresen f. 9.12.1841, død 14.5. 1861. Datter af Hans Andresen og Anna Eliabeth Andresen.
                Gift 2. gang 10.8. 1866 m. Anna Maria Frahm (31.7. 1845, døbt 7.9.1845 Åbenrå, død ??) Datter af Johann Peter Frahm (f. 1817) og Elwine
                Marie Wolgehagen (1817-1891). 5 børn. Se:                 http://nimof.dk/anetng/getperson.php?personID=I12103&tree=tree1

2. Jens Ottosen f. 1760 (Skanderup Kirkebog 1760 Nr. 1162, 24.8. 1760 Otte Knudsen[s barn], Nagbølle, Jens, intro 28.9 1760 ...... moders navn eller fadddere oplyses ikke). Død som spæd

3. Jens Ottosen, f.22.12. 1762 i Nagbøl, Skanderup sogn (moder ikke oplyst) ( Skanderup Kbg.). 1779 Confirmeredes i Bække kirke af Bække sogn Jens Ottesen [boende] hos sin moder i Kragelund - er det den samme Jens?

4. Johanne Cathrine Ottesdatter f. 1754 Gift i Bække kirke 28.9.1781 med Niels Andersen, f. 1749 i Kragelund, Bække sogn. Bonde og gårdbeboer i Kragelund. Død ??

Kilder: Verst og Bække sogne – viede 1718 til 1814: 1719 Bække kirkebog 1781 d. 4 apr. trolovedes ungkarl Niels Andersen af Kragelund og pigen Johanne Cathrine Ottesdatter ibidem. Forlovere: Frands Poder, Christen Hansen, Mads Sørensen, Hans Pedersen. Copulerede i Bække kirke d. 28 sep. a.c.

-          Folketælling Ribe amt, Bække sogn 1801, nr. 190.

-           (http://www.danishfamilysearch.dk/census1801/sogn1136/familylist)Deres børn: (Kilde: Kirkebog Bække sogn – døbte 1718 til 1814)

(http://www.horsboel.dk/kirkebog/kirke.html)
Deres 7 børn:

      • Anders Nielsen. døbt 1782 d. 24 mar. Niels Andersens og Johanne Cathrine Ottesdatters barn i Kragelund Anders. Faddere: mandens svoger Smed i Seest tillige med hustruen, Christen Trommeslåer, Christen Skrædders hustru og Peder Nielsen Closter.
      • Otto Frederik Nielsen, døbt 1783 d. 17 apr. Niels Andersen og Johanne Cathrine Ottesdatters barn i Kragelund Otto Frederik. Faddere: Bertram Jessen og hustru, Christen Hansen, Mette Andersdatter, Peder og Søren Andersen.
      • Søren Nielsen, dbt. 1785 d. 24 okt. Døbes Niels Andersens og Johanne Cathrine Ottesdatters barn i Kragelund Søren. Faddere: Peder Andersen og kæreste [hustru] af Drostrup, Søren Andersens hustru, Mette Marie Andersdatter og Else Madsdatter Ulf. Konfirmeret 1803 i Verst kirke (16 år)
      • Karen Nielsdatter døbt 1788 d. 9 apr. (kilde: Bække Kbg.: Niels Andersens og Johanne Cathrine Ottesdatters barn i Kragelund Karen. Faddere: Mette Jensdatter, Christen ? hustru, Søren Andersen af ?).
        Konfirmeret 1804 i Veerst kirke, Bække sogn 16 år.
      • Niels Nielsen f. 1790 i Kragelund, Bække sogn, (Kirkebog: døbt 1790 d. 7 feb. Niels Andersens og Johanne Cathrine Ottesdatters barn i Kragelund Niels. Faddere: gårdmand Søren Andersen og Else Madsdatter, Peder Andersen af Drostrup, Jep Jepsen og skoleholder Niels Pedersen. Gårdmand (udflytter)  i Kragelund. G.m. Mette Catrine Clausdatter  f. 1794 (kilde: Folketælling 1834 Bække sogn).
            • Johanne Catrine Nielsdatter, f. 1818 Kragelund, Bække sogn
            • Karen Nielsdatter, f. 1820 Kragelund, Bække sogn
      • Mette Nielsdatter, f. 1795 (ses ikke i Bække kirkebog, men medtaget som 6-årig datter i Folketælling 1801). Konfirmeret 25.4.1813 i Bække Kirke Mette Nielsdatter, Anders Andersens stifdatter i Asbo, 17 år, Hersing Anst sogn - er det den samme???
      • En dødfødt datter 7.3. 1798   

5. NN Ottesdatter f. 17??, død 1756 (Kilde: Bække Kbg. 1756 [dato ??]: en af hyrdens ? døttre i Kragelund er død.

6. Knud Ottosen, f. 1750, hans dåb ses ikke i Lejrskov kirkebog. Død 1839 (89 år) i Lejrskov. Arbejdsmand, boede på Lejrskov mark på Koldingegnen. Han var en fattig indsiddder, men blev senere husmand og ejer af det lille sted  ”Lilhedehus”  i Lejrskov, der bestod af 16 tdr. land.

 Iflg. http://friis-andreasen.dk/getperson.php?personID=I9615&tree=aner blev Knud Ottosen døbt  4.6. 1747 i Ferup 1747, altså samme dag som broderen Niels (se ovenfor). Er de tvillinger eller er der tale om en fejl? 


                    

            

G. 13.10. 1780 m. Bodil Cathrine Hansdatter, f. ca. 1743 i Lejrskov. Begravet 11.6. 1830 (87 år) i Lejrskov. Deres børn:  (http://www.horsboel.dk/kirkebog/Lejrskov_og_Jordrup_dbt_1726_1814.pdf)

 

  1. Mette Knudsdatter, f. 1780. Kbg. 1780 d. 29 okt. Ferup. Blev Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters barn døbt og kaldet Mette. Faddere: Johanne Cathrine Ottesdatter i Kragelund bar det, Birthe Søren Jensens kone gik hos, Peder Hansen, Christen Schelde og Mette Nielsdatter alle af Ferup
  2. Hans Knudsen, f. 1782. Kbg, 1782 d. 29 sep. Højrup. Blev Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters barn døbt og
    kaldet Hans. Faddere: Karen Jens Scheldes datter i Ferup bar det, Maren Christen Scheldes kone i Højrup, Niels Andersen af Kragelund, Peder Michel Thullesens søn, Else Jens Pedersens datter i Højrup
  3. Otto Knudsen, f. 1784, døbt Dominica Rogate = 1. maj 1785 i Lejrskov Kirke. Død 1785.
    Lejrskov Kirkebog opslag 27: 1785 d. 1 maj. Ferup. Blev Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters barn døbt og kaldet Otto. Faddere: Mette Kirstine Jeppesdatter af Ferup, Anna Thulle Pedersens kone, Johanne Baron, Jens Jensen hos Hans Hansen, Anna Niels Pedersens datter alle af Ferup. Kbg. 1785 d. 5 jun. Ferup. Blev Knud Ottesens yngste barn Otto 14 uger gammel begravet.
  4. Otto Knudsen, f. 1787 ..................... se nedenfor nr. 8

Kbg.1787 d. 23 dec. Vrå. Blev døbt Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters barn kaldet Otto. Faddere: Else Margrethe Iver Jørgensens kone, Else Ole Jensens kone, Sidsel Thorsdatter, Niels Christensen alle af Vrå, Niels Andersen af Kragelund.

  1. Anna Knudsdatter, f. 1790. Kbg. 1790 d. 2 maj. Vrå. Blev Knud Ottesens og Bodil Cathrine Jensdatters hjemmedøbte barn kaldet Anna fremstillet i kirken og dets dåb confirmeret. Faddere: Iver Jørgensen, Christopher Olufsen, Jørgen Christensen, Anna Nielsdatter, Karen Jens Andersens kone alle af Vrå, Mette Kirstine Nielsdatter af Ferup.
  2. Maren Knudsdatter, f. 1794. Kbg. 1794 d. 7 dec. Vrå. Blev Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters hjemmedøbte barn kaldet Maren fremstillet i kirken og dåben confirmeret. Faddere: Niels Knudsen [er han farbror til Knud Ottosen ?], Abraham Hansen, Jørgen Olufsen, degnens kone madame Wolthers, Karen Jensdatter alle af Vrå.

                                      
   Lejrskov kirke

 

Otto Knudsen, døbt 23 dec. 1787 i Vrå, Lejrskov sogn. Død 30.4.1855 Lejrskov (68 år gammel).


Kbg.1787 d. 23 dec. Vrå. Blev døbt Knud Ottesens og Bodil Cathrine Hansdatters barn kaldet Otto. Faddere: Else Margrethe Iver Jørgensens kone, Else Ole Jensens kone, Sidsel Thorsdatter, Niels Christensen alle af Vrå, Niels Andersen af Kragelund. 
                            

Otto Knudsen tjente som arbejdskarl indtil han som 33-årig giftede sig 21.8. 1820 og satte bo. Han overtog i 1820 sin faders lille ejendom ”Lilhedehus” i Lejrskov med 16 tdr. land gammel hedejord, men med stor gæld og aftægt til sine forældre. Ejendommen havde været drevet med stude, men Otto Knudsen anskaffede et par heste, bl.a. for at få markerne merglet. Han udvidede arealet til det dobbelte og fik bygningerne fornyet med længer i grundmur og bræddegulv i stuerne. Hans kapital fra de mange år som tjenestekarl og hustruens lille arv gik til, så han måtte gøre gæld.


Men han udnyttede sine heste ved at udføre kørsel for egnens folk. Det blev til lange rejser til markeder i Varde og Ølgod med smørfjerdinger for en bødker, og for en lokal handelsmand kørte han smør til Flensborg, hvorfra han tog brændevin med tilbage. Hans søn Knud Ottosen, der blev lærer, noterede med stolthed i sine erindringer, at faderen efterhånden arbejdede sig op fra husmand til gårdmand.

Han ses i følgende Folketællinger:

FT-1801 Leirskov Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt. FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, FT-1840+1850+1855 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, som Aftægtsmand hos sin søn Gaardmand Jeppe Ottosen.

Trolovet [copuleret] 1.2. 1820, Gift 12.8. 1820 m. Johanne Christensdatter (f. 4.10 1789 Højrup, Lejrskov (Kbg. opsl. 52), død 21.5. 1859 (70 år), begravet 27.5.1859). Bryllupsvidner: Mads Christiansen, gårdmand i Egholt,  og Iver Jensen). I Lejrskov kirkebog 1814-1825, opslag 73, anføres det at Otto var 32 år og Johanne 30 år gl.


(http://www.myheritage.dk/person-1000789_137812311_137812311/christen-pedersen-smed)

Johanne var datter af  Christen Pedersen Smed (f. 1747 i Vejle, d. 1796 i Højrup), smed i Ferup, gårdmand i Højrup, Lejrskov sogn, og Maren Madsdatter (f. 1712 i Højen, d. i Egholt, Lejrskov 13.12. 1820; hun nåede lige at få datteren Johannes bryllup med).  Christen købte en lille ejendom "Holmkjærhus" i udkanten af Højrup 1785 eller 86 i Lejrskov Sogn. Der var Johanne født 1789 og her henlevede hun sin ungdom som vævepige.

  

                                                                  

Gården gik i arv til Johannes bror gårdmand og urmager i Højrup Peder Christensen (f. 12. (el. 31) 5.1793, d. 10/7 1865), og hans søn Jens Pedersen (27.12.1824-4.4. 1898 Dons, Alminde)  overtog gården, da broderen Kristen (eller Christen) ville være lærer. Kristen Pedersen (30.4. 1822-21.2.1877) døde som skolebestyrer i Gelballe, Skanderup sogn.
http://bisgaard-clausen.dk/jjfam.web/per00202.htm#0    og   

http://friis-andreasen.dk/getperson.php?personID=I6513&tree=aner
  

Johanne ses i følgende Folketællinger:


FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt.


FT-1840+1850+1855 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, som Aftægtskone hos sin søn Gårdmand Jeppe Ottosen.

                                                                     ***************************

Otto Knudsen  og Johanne var flittige og nøjsomme mennesker og omhyggelige og kærlige forældre, der stræbte efter at give deres børn en god og kristelig opdragelse. De holdt dem flittigt i skole og arbejdede selv med for at lære børnene alt, hvad godt og gavnligt er.

 

6 børn:

  1. Knud Ottosen, f. 10.1.1821. Død 1907 i Horsens. Lærer i Hylke -  se herunder
  2. Maren Ottosdatter, født 19.9. 1822, døbt 20.9.1822, død 26.8. 1855. Hun var svag lige fra sin konfirmation og døde kun 33 år gammel. Formentlig ugift.
    Hun nævnes i Folketællinger: FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,FT-1840+1850+1855 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn.
  3. Kristen eller Christen Ottosen, f. 19.5. 1824, d. 18?? Lejrskov. Husmand (gårdmand) Lejrskov Mark. G. 26.11.1858 m. Karen Thomasdatter (f. 14.2.1821 Lille Hestelund, Give. Datter af gårdmand Thomas Nielsen (ca. 1776-1851) og Karen Jacobsdatter.  
    De havde 2 sønner:
      • Otto Christensen, f. 6.12. 1859
      • Thomas Otto Christensen, f. 6.9. 1862 
  4. Bodil Cathrine Ottosdatter, f. 17.5. døbt  26.5. 1826 Lejrskov. Nævnes i  Folketællinger: FT-1834 en gaard i Asbøll,
    Lejrskov Sogn, Ribe Amt, FT-1840+1850+1855+1860 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, iht. FT-1860 som Gaardmandskone,  FT-1880 Bræstebro Kro i Nim Sogn, Skanderborg Amt. G. 28.11. 1856 m. Severin Nicolaj Asmussen (28.6. 1821 - d. 14.11.1886), søn af Asmus Asmussen, og Elisabeth Nielsdatter Hansen. Han overtog Bodils fødegård i Lejrskov, men blev senere ejer af Bredstenbro Kro, hvor Bodil Cathrines mad var vidt berømt.

    Óm dem og deres efterkommere i tekst og billeder - se:
    http://www.aliceogasmus.dk/personer/asmussenseverinnikolaj.html)
                
                    * Elisabeth Cathrine Asmussen f.13.9.1857. G.m. købmand Jesper Thomsen, Vesterbrogade 13 i Vejle,
                       hvor de boede i lejligheden oven på butikken.
                    * Asmus Otto Asmussen f. 23.5.1859. Telegrafist. Udvandrede til Amerika.
                    * Johanne Magdalene Asmussen f.1862, Gift m. NN. Henningsen
                    * Jeppe Marius Asmussen f.23.6. 1864, død 29.8.1909. G.m. Maren Kristensen, (f. 1869). 
                       Købmand i Åstrup, Føvling
                    * Peder Christian Asmussen f. 15.6.1868. Rejste rundt i verden, bl.a. Sydamerika, og agiterede.
  5. Jeppe Ottosen, f. 10.1.1829 - 3.2. 1856 (27 år). Gårdmand. Ugift, formentlig ingen børn
  6. Mette Kirstine Ottosdatter, f. 7.4. 1831. Død 6.2. 1887 i Vejle . Gift med Peder Jørgen Pedersen, der fik et stykke af fødegården.
    Nævnt i Folketællinger: FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, FT-1840+1850+1855 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn.

 

Knud Ottosen, f. 10.1.1821 i Lejrskov ved Kolding. Død 1907 i Horsens. Lærer i Hylke. Ridder af Dannebrog 1884.

Læreruddannet fra Jelling Seminarium 1843-18455. Huslærer på herregården Møgelkær for forvalter Ravns 5 børn 1845-1848, derefter hjælpelærer i Søvind 1848-1854 og 1854-1.4. 1886 kirkesanger og skolelærer i Hylke. Under krigen i 1864 havde skolen tysk indkvartering i marts-april 1864. Efter sin pensionering flyttede han og hans kone til  København for at være i nærheden af og hjælpe sin søn Johan, som nylig havde mistet sin unge kone og stod alene med en lille søn. Knud Ottosen virkede som lærer i København, og også i Horsens, som han flyttede tilbage til. 

Gift 4.4. 1854 i Søvind kirke med Ane (kaldet Anne) Sørensdatter [Sørensen], f. 6.7.1835 i Søvind, konfirmeret 7.4.1850 i Søvind, død i Horsens. Datter af væver Søren Rasmussen, der kaldte sig Søren Væver eller Wæver (f. 3.12.1803 Søvind, død 5.2.1851 (47 år) i Søvind) og Johanne Hansdatter, (f. 1798 i Hansted sogn, Skanderborg, død 8.2.1862 i Hylke).

 

 

Søren Væver var søn af husmand og væver Rasmus Rasmussen og hustru Ane Mikkelsdatter og var født i det samme hus, i hvilket han siden boede. Som ung lærte han væveriet og boede nok stadig hjemme hos forældrene, undtagen mens han var soldat.Efter faderens død overtog han både det lille fæstehus med plads til en enkelt malkeko, og væveriet, som han siden drev med sjælden dygtighed.  Han var en driftig mand og egnens første drejlsvæver og havde til stadighed et par unge mennesker til oplæring. Han var en begavet og en meget oplyst mand, hvorfor han også blev egnens forretningsfører, hvor det gjaldt om at føre pennen.

                                                                                            

Johanne Hansdatter var født på Rådvad Mark i Hansted sogn 1798 af forældrene boelsmand Hans Jensen og hustru Maren Thomasdatter. Kun 7 år gammel blev hun moderløs og fra sit 12. år tjente hun hos fremmede, indtil hun i 1831 blev gift med Søren Væver. De havde 3 børn: en søn Jens Karl, der døde som spæd (før 1835), datteren Ane (f. 1835) og endnu en datter Jensine Karoline (f. 5.6. 1838, død som 13-årig 29.3. 1851). De nævnes i Folketælling 1850 Søvind sogn, Voer Herred, Skanderborg amt.
http://www.danishfamilysearch.dk/census1850/sogn1457/familylist

Efter søsteren Jensines død i 1851 var Ane sin mors eneste barn. De var tæt knyttede til hinanden, og moderen boede fra 1854 som enke i skolen i Hylke hos sin datter og svigersøn Ane Sørensdatter og lærer Knud Ottosen til sin død 8.2.1862 



                                                           
                                                           Godset Møgelkær                                                                    Den gamle rytterskole i Hylke



På alle Frederik den 4.s rytterskoler sad der en sandstenstavle. Sandstenstavlen blev 1909 flyttet fra rytterskolen til den da
nyopførte, nuværende Hylke gamle skole, hvor den i dag er indmuret i et klublokale.

                          
Folketællinger:
FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1840 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1850 Skolen i Søvind Sogn, Skanderborg Amt, hos Hjælpelærer hos Kirkesanger & Skolelærer Christian Lyngby,
FT-1860 Skolen i Hylke By & Sogn, Skanderborg Amt

                             
                                                   Knud Ottosen  med skolebørn i Hylke Skole 1872                                               Knud Ottosen med familie ca. 1874

Knud Ottosen var en dygtig lærer, som også var politisk aktiv. Han var interesseret i skolehistorie og udgav "Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling" (1901) og erindringsbogen En Landsbylærer ser tilbage (1977). Bogen giver et glimrende billede af de primitive og efter nutidig opfattelse ofte 'umulige' vilkår, en landsbylærer stod over for for halvandet hundrede år siden. Der findes et upubliceret tillæg til bogen, som er gengivet her.

             

 Knud Ottosen 1907 med ridderkorset, som han fik 1884.

 

7 børn, hvoraf kun 3 overlevede: Ottilie, Johan og Marius:

  1. Otto Severin Ottosen, f. 24.11. 1854, død 27.11. 1854.
  2. NN. f.5.12. 1855 en dødfødt pige.
  3. Søren Johan Ottosen, f. 11.4. 1857, hjemmedøbt 14.4. og fremstillet i kirken 5.7. 1857. Død 25.12. 1858.
  4. Søren Johan Ottosen,  31.1.1859 -10.3.1904, pædagog, historiker, politiker. Født i Hylke ved Skanderborg, død i Kbh. 10. 3. 1904 (46 år), begravet Vestre kirkegård, Kbh.

    1878 student fra latinskolen i Horsens, studerede først teologi, men opgav det og tog 1885 skoleembedseksamen med historie som hovedfag. Var i perioden 1885-99 lærer ved Efterslægtsselskabets Skole. I 1900 blev han leder af Nordisk Forlags skolebogsafdeling.

 

                                     

     Mindeplade på Den gamle rytterskole
     i Hylke, hvor Johan Ottosen blev født i 1859                 Johan Ottosens grav på Vestre Kirkegård, Kbh.

 

 

Johan Ottosen var fra sin ungdom stærkt interesseret i nationale og politiske spørgsmål, og var brobygger mellem danske sønderjyder og partiet Venstre og var endvidere medlem af Folketinget for Venstre i årene 1901-1903. Ottosen var i 1882 en af initiativtagerne til oprettelsen af Studentersamfundet, som han var formand for i 1896-97. Sammen med med H.V. Clausen stiftede han fraktionen Studentersamfundets Sønderjyske Samfund 4 S.

Johan Ottosen var også en udmærket historiker, der bl.a. udgav en danmarkshistorie i 3 bind ”Vor Historie. Den nordiske Folkestamme gennem tiderne”, samt en del skolebøger inden for faget historie, bl.a. afhandlinger om slesvigske forhold og om Peter Hiort Lorenzen. Men især beskæftigede han sig med det sønderjyske spørgsmål. Han huskes i dag nok bedst for sønderjyllandssangen ”Det haver så nyligen regnet”.

Til ære for Johan Ottosen indstiftedes H.V. Clausens og Johan Ottosens Legat til danskhedens fremme i Sønderjylland. Legatet blev stiftet i 1936 af grosserer Georg S. Bendix og hustru Olga. Georg S. Bendix (1867-1947), der var stifter og medejer af landbrugsmaskinfirmaet Brdr. Bendix i København, var, inden han blev student, kommet i kontakt med Clausen og Ottosen. Legatet er oprettet i beundring for de to mænd og deres livsværk omkring grænselandet, og Bendix ønskede ikke sit eget navn nævnt i forbindelse med legatet.

 

 


     


Gift 1. gang 10.10.1885 i Kbh. med Johanne Ernestine Augusta Carstens, født 30.1.1861 i Ærøskøbing, død 27.12.1886 på Frederiksberg, datter af landfoged på Ærø, etatsråd Johan Ernst August Carstens (12,.3.1812-27.9.1889) og Maren Rasmussen (1823-1909).  Johan Ottosen havde i 1. ægteskab en søn

      • Henning Ottosen, (f. 18.10. 1886 Frederiksberg, Død 2.1. 1962 i Esbjerg). Skuespiller. Henning Ottosen begyndte som snedkerlærling i Horsens, men blev hurtigt grebet af teaterlivet og turnérede i en årrække med forskellige selskaber ikke alene i Danmark - men også i Norge og Sverige. Han blev gift med skuespillerinden Karen Olsen, kaldet "Ole", der døde i 1961. Henning Ottosen døde 1962 på De Gamles Hjem i Esbjerg. Gravsted: Fovrfeld Gravlund, Esbjerg.

Johan Ottosen blev gift 2. gang 11.9.1890 i Flensborg med forfatter Anna Martha Thyra Johannsen [Martha Ottosen], født 11.9.1866 i Flensborg, død 1.3.1928 på Frederiksberg, datter af lærer, senere redaktør og rigsdagsmand Gustav Johannsen (1840-1901) og Margaretha Kühl (1837-1926). Martha Ottosen udgav adskillige romaner og skuespil (se: http://www.litteraturpriser.dk/1850/omarthaottosen.htm), hvoraf ”Bristede strenge”
fra 1913 er filmatiseret. Endvidere ”Barndomserindringer af Martha Ottosen (1866-1928), publiceret i 'Danmarks Grænsevagt mod Syd, Minder fra Flensborg', København 1917. I dette ægteskab 3 børn:

    • Gustav Knud Ottosen, 23.9.1895
    • Hedvig Margrethe Ottosen, f. 5.8.1897
    • Haakon Ottosen, f. 10.12.1898

 

   5. Ottilie Johanne Ottosen (14.11.1860 - 25.12.1914). Hjemmedøbt 24.11.1860. Konfirmeret 1. søndag efter påske 1875. Hun var meget køn og på sin vis forgudede forældrene hende. Hun kom, hvad der vist dengang var et særsyn for en Pige fra landet, i Frøken Skovgaards Institut, og gik de sidste  år i hendes skole. Hun fik derved gode veninder i Horsens, var vel hjemme i sprog og meget dygtig til håndarbejde. Hun kom da også tidligt ud som privatlærerinde, indtil hun 16.5.1886 giftede sig med Knud Ottosens efterfølger i embedet) i Hylke lærer Søren Kristensen Hedegaard , f. Linå 28.9. 1860. Forældre:

 

[Jeppe] Marius Ottosen, (kaldet Mau) f. 19.5.1862 i Hylke, døbt 6.7. 1862, død 17.8. 1936 Haderslev. Lærereksamen fra Jelling 1882.
Lærer ved Den borgerlige Realskole i Horsens 1883.  Adjunkt ved Horsens Statsskole 1886, overlærer 1906, lektor 1919. 
Lektor ved Haderslev Katedralskole 1920-1932. Ridder af Dannebrog 1921, Dannebrogsmand  1934.

G.m. Christine Jørgensen, f. 9.6.1864, døbt 24.7.1864 i Jelling. Datter af skolelærer og kirkesanger Mathias Jørgensen og hustru Cathrine Marie Møller (f. 1630). Faddere: Moderen, Gårdmand Markus Jepsen, dennes hustru Mette Marie Jakobsen, gårdmand Niels Jakobsen, alle Jelling, møller Christensen, Skovdallunds Mølle. 9 børn. Se oversigt her:

 

                 

 Marius Ottosen havde 9 børn:

1.  Knud Mathias Ottosen (1887-1971). Provst, R 1. Født 14.11. 1887 i Horsens; død 1971.

2. Aksel Ottosen 1889-1971. 

3. Anna Katrine (Søster) Ottosen, f. 1890, d. 1983. Lærer.

4. Augusta (Gusse) Ottosen (1891-1984) Lærer.

5. (Claus) Christian Ottosen, f. 8.3. 1893

6. Dorthea (Dorrit) Ottosen, (1895-1955) Gartner. 

7. Inger Margrethe (kaldet Inger) Ottosen (1897-2000) Lærer

8. Kirsten [Kirstine] (af alle kaldet Gaga) Ottosen, (1898-1989) Bibliotekar.

 Læs meget mere om Marius Ottosen og hans efterkommere  her