Tilbage til Forsiden

Min have        Havebilleder      Mine roser     Rosengrupper      Historiske roser     Engelske roser     Alle Austinroser alfabetisk     Alle Austinroser kronologisk     David Austin      Rosenlitteratur   Rosenlinks      Rosenrejse til Paris     Rosenrejse til Toscana

 

En rosenrejse til England i juni 2014          

     

Af Marianne Munk. Trykt i Rosennyt nr. 4, 2014. 

 

 

Mandag eftermiddag den 17. juni mødtes ca. 60 forventningsfulde rosenvenner i Darum ved den bus, der med Ivan ved rattet skulle køre os rundt i England. Efter at de sidste deltagere var samlet op i Esbjerg, trillede vi om bord på færgen til Harwich, en sejlende luksusrestaurant, der kunne byde på et overdådigt aftensmåltid, efter hvilket der blev uddelt søsygetabletter. Det skulle vise sig yderst berettiget, for det var blæst op til en kraftig storm, som medførte en kraftig rullen af skibet resten af natten. 

 

                                         

 

Vi overlevede dog, og da færgen var i havn næste dag ved middagstid, kørte vi ned  mod sydkysten til Worthing, hvor vi skulle bo på det hyggelige gamle (og gammeldags) hotel Chatsworth, der ligger tæt på strandpromenaden, som er kantet med palmer og hvor vi kunne gå ture og nyde den friske luft. Worthing er en lille hyggelig by i nærheden af Brighton med gode shoppingmuligheder og mange pubber.

 

                             
                                   Chatsworth hotel i Worthing                                             The Pier i Worthing                                Stranden med Den Engelske Kanal i baggrunden

 

 

Undervejs besøgte vi HYDE HALL, som er  er en af det engelske haveselskabs præsentationshaver. Den består af mange forskellige havepartier, som er spredt over et meget stort areal på en bakkeskråning. Der var interessante detaljer, bl. a. et stort område med tørketålende planter, men som helhed synes jeg ikke den var særlig spændende. Det var til gengæld deres gavebutik, hvor man kunne købe alle mulige dejlige (og dyre) ting relateret til roser.

 

                                    

                                                                                                                            Billeder fra Hyde Hall

                          

                                               

                                                                                                                                 Kort over Hyde Hall Gardens

 

 

Næste dag (torsdag) besøgte vi TOWN PLACE, et smukt gammelt hus og en fantastisk have med mange spændende detaljer og overraskelser. Den 13 000 m2 store have, der er grundlagt i 1990, er opdelt i mange forskellige afdelinger, og hver afdeling byder på dejlige oplevelser. Foran det kønne gamle hus lå en stor plæne omgivet af staudebede i vidunderlige farvesammensætninger – noget englænderne er virkelig gode til. Den forsænkede rosenhave med buksbomkantede bede bugnede af hovedsagelig engelske roser (Austinroser) og var omgivet af en pergola med klatreroser i mængder, der hang ned som kaskader.
 

 

                          

 

                             

                            

      

 

Overalt var der fint klippede hække og træer, men den største overraskelse var ”klosterruinen”. Vi troede at vi skulle se på nogle murstensrester efter et gammelt kloster, men nej –

pludselig stod i vi i en kopi af en katedral formet af klippede bøgehække, med døre og vinduer, fuldstændig naturtro og med udgang til en lille firkantet klosterhave, også opbygget

af klippede hække og med træer der skulle illudere søjler. Det var fuldstændig overvældende!

 

      

                                                                                                               Billeder fra "klosterruinen" i Town Place Garden

 

 

Efter denne oplevelse skulle vi omstille os til en helt anden og også storslået oplevelse, nemlig PASHLEY MANOR, et smukt gammelt herresæde, der går tilbage til år 1262. Den store hovedbygning i bindingsværk er opført i 1543, og den smukke facade er opført i 1720. Haven strækker sig over at areal på 44 500 m2. Hvert år er der udstilling af lokale kunstneres skulpturer, der er spredt rundt om i den store park og dukker op de mest finurlige steder. Overalt er der store gamle og sjældne træer, masser af stauder og selvfølgelig roser. I en sø med en lille ø finder man et lille rundt tempel i klassisk stil. Bliver man udmattet af at vandre omkring i den store park, kan man hvile sig i den hyggelige café på terrassen, som serverer dejlig lunch eller skøn afternoon-tea med hjemmebagte scones og andre delikatesser. Ved udgangen kan man besøge gavebutikken og købe planter, keramik, tekstiler m.m

 

                                         

                             

                                                                                                                          Billeder fra Pashley Manor

 

 

CLINTON LODGE GARDEN

 

Fredag besøgte vi CLINTON LODGE GARDEN, et landsted med en masse jord til og en spændende gammel bygning fra 1600-tallet, der ligger midt i en lille landsby. Det er beboet af
en
ældre dame, der modtog os meget venligt, viste os rundt og fortalte og til sidst serverede te og kage for os. Hun havde påbegyndt opførelsen af et lille tempel, der fuldstændig passede
ind
i den smagfuldt anlagte have, der er indrettet med mange forskellige haverum, adskilt af høje klippede hække. Der er en allé med pæoner og en med prydløg, en dejlig rosenhave,
en køkkenhave og mange andre smukke haverum. For enden af den store plæne med de faconklippede træer med firkantede kroner er der en såkaldt ”hah-hah” – en kant, der adskiller
plænen
fra det lavere liggende græsareal, så det på afstand ser ud som om haven fortsætter ud i landskabet i det uendelige. Oprindelig udtænkt som et overraskelsesmoment for havens gæster.

En enestående oplevelse var det at se et kæmpestort, ældgammelt tulipantræ (Liriodendron tulipifera) i blomst, hvor grenene gik næsten helt ned til jorden, så man kunne komme helt tæt
på blomsterne, se ned i dem og røre ved dem.

 

                               

                                  

 

                                  

 

   

Næste stop var DENMANS GARDEN. Stedet er oprindelig en landbrugsejendom, men ejes i dag af den berømte havearkitekt og –forfatter John Brooks. Det er selvfølgelig ham selv,

der har tegnet hele anlægget, hvor der er et havecenter med en forevisnings- og inspirationshave med mange stauder og buske samt salg af planter. Desværre var stedet temmelig forsømt

og efter min mening ikke særlig interessant. Læg mærke til påfuglene på taget!

 

                                 


 

ST. MARY´S HOUSE AND GARDEN

Den følgende dag (lørdag) skulle vi kun køre ca. et kvarter for at besøge ST. MARY´S HOUSE AND GARDEN, en perle af et gammelt smukt herresæde fra 1470 ved floden Bramber.

Det fungerede oprindelig som et klosterherberg for pilgrimme. Haven består af flere haverum adskilt af hække og høje mure med forskellige beplantninger, bl. a. et ældgammelt gingkhotræ,

og selvfølgelig masser af roser. Lokale frivillige hjælper med at passe haven, hvor der er rester af de gamle murede opvarmede bede, og der er indrettet et lille museum med gamle redskaber.

Et helt særligt højdepunkt er dog det gamle smukke bindingsværkshus, hvor vi blev budt indenfor i, hvad man kunne kalde et museum, der stadig bebos, og hvor vi måtte færdes overalt.

Det er en stor oplevelse at se, hvordan gammelt solidt håndværksbyggeri står som den dag, det blev bygget. Her har man værnet om tingene og vedligeholdt i tide, og huset bruges heldigvis

af mange mennesker til mange forskellige arrangementer. Et besøg jeg altid vil huske.

 

 

                                    


                                    

                                                                                                                      Billeder fra St. Mary's House and Garden

 

 

Efter en god køretur nåede vi til det, som vi nok havde set hen til som rejsens højdepunkt, det smukke gamle kloster, MOTTISFONT ABBEY, der ligger vest for den gamle kongeby

Winchester. Det er et af de berømte steder, som rosenfolk valfarter til og altid taler om. De af  os, der var med på rejserne i 2005 eller 2006, glædede os til at genses den fantastiske

rosenhave, der er plantet af den kendte rosenelsker, rosenekspert og forfatter Graham Stuart Thomas (1909-2003), og vi blev ikke skuffet!

 

                                  

                         Graham Stuart Thomas i sit kontor                                 Austinrosen Graham Stuart Thomas                   Graham Stuart Thomas med rosen der er opkaldt efter ham      

 

Det første vi møder inde i parken er en bæk eller en lille flod med meget klart vand, der løber gennem hele parken, der er stor og ser spændende ud,

 

                               

 

Men alle styrter af sted til rosenhaven. Den er omgivet af smukke gamle klostermure og bugner af roser. Den rummer den meget store nationale samling af historiske roser, men der er alle

slags roser: klatreroser overalt på mure, søjler, stativer og pergolaer, buskroser, engelske roser og moderne roser. Mellem roserne er der plantet mange forskellige selskabsplanter, især  stauder.

Det ser rigtig smukt ud. Langs murene er der flere steder anbragt smukke gamle bænke af træ, og i hjørnerne er der små murede lysthuse med bænke.

 

                                           

                           


                                        

 

Der var så meget at se på i rosenhaven, at vi nemt kunne have tilbragt hele dagen her, og de færreste nåede at se andet, selv om både bygningen og resten af parken bød på dejlige

oplevelser. Men nogle nåede at købe en rose med hjem i det lille plantesalg – et fint minde fra et vidunderligt sted!

 

                    

                           Gårdspladsen ved Mottisfont Abbey                                I midten Francis E. lester på muren                                  Gårdspladsen ved Mottisfont Abbey 

 

Vi var godt trætte da vi nåede hjem til hotellet efter en indholdsrig dag, men efter at have hvilet og spist aftensmad begav en stor del af selskabet sig af sted til en pub i nærheden for at
se
fodbold på TV. Det var nemlig Englands afgørende kamp mod Uruguay og pubben var helt fyldt med mennesker, så vi stod som sild i en tønde og balancerede med vore ølkrus. Der
var sat storskærme op
overalt, også over baren og på herretoilettet (har jeg ladet mig fortælle!) – ingen skulle da gå glip af noget! Der blev råbt og hujet og stampet i gulvet, og jubelen
ville ingen ende tage,
da englænderne scorede deres første og eneste mål. Selv jeg, der ellers aldrig ser fodbold, blev revet med af stemningen og hujede med. Bagefter var der optræk
til et godt gammeldags
slagsmål udenfor pubben, men det fik de besindige dørmænd og to fornuftige betjente afværget på fornem vis.

 

Således oplivet af diverse mere eller mindre seriøse oplevelser og nogle dejlige dage i Sydengland begav vi os nordpå. Det var en lang køretur gennem det dejlige kuperede engelske
landskab, først Sydengland med "The Downs" - de bløde bakker, hvor så mange heste fra de talrige væddeløbsstutterier bliver trænet, og derefter nordpå til Midtengland. Der
er meget at
se på og nyde, bl. a. de mange levende hegn og de mange enkeltstående træer midt på markerne, et syn vi ikke er forvænt med i Danmark, hvor landbruget er
effektivt drevet, at
landskaberne ofte bliver kedelige.

       

 

                             

 

Bygningerne er et kapitel for sig – mange af de ældre huse er bygget af de honninggule Cotswold-sandsten i en helt anden og mere uregelmæssig byggestil end vi er vant til. Især gjorde
de mange
sjove keramiske skorstenspiber indtryk – ofte 3-4 piber eller rør på samme skorsten. De fleste ældre huse havde taget belagt med smalle, flade tegl i lag over hinanden, så det så
ud som
om de var tækket med træspåner. Både landskaber, huse og landsbyer var ren Barnaby og Miss Marple.

 

 

Undervejs gjorde vi ophold hos Susie og Henry Robinson i MOORWOOD – det var turens overraskelse, for her var der ikke tale om en have i traditionel forstand, men derimod - ud over et
smukt gammelt hus i klassisk stil med en gammel have - også om
en dal og stejle skrænter med vilde blomster, træer og slyngroser i et antal og en størrelse, så vi blev fuldstændig målløse.

 

                               


                           

                                                                                                                             Billeder fra Moorwood

 


Her kunne vi godt have brugt mere tid, men vi skulle nå at besøge KIFTSGATE COURT, beliggende syd for Stratford-upon-Avon, som vi senere kørte igennem. Herfra stammer den

kendte gigantrose Rosa filipes ”Kiftsgate”.


Her var endnu et gammelt gods med prægtige bygninger og en stor skøn park med mange spændende detaljer: templer, skulpturer, kunstige ruiner, springvandsbassiner og store rolige spejlbassiner, en forsænket hvid have og trapper, der førte ned ad en meget stejl skrænt til den nederste have med en dam og endnu en ”ha-ha”, som tilsyneladende forlængede haven langt ud

i det omgivende landskab.

 

                             

                              

                             


                   

Også her kunne vi godt have brug mere tid, men vi skulle køre langt endnu til vort hotel, det moderne HOLIDAY INN i Telford nordvest for Birmingham, hvor vi fik en lækker aftensmad.

 

 

Den følgende dag (mandag) ankom vi efter en kort køretur til WOLLERTON OLD HALL, der har fået sin egen Austinrose. Havearkitekten Lesley Jenkins kom til stedet i 1983 og satte sit

meget personlig præg på stedet. Bag de kønne gamle bindingsværkbygninger ligger den smukt anlagte have med mange forskellige haverum med hver sin stil og sjæl. Overalt var der klippede træer, buske og hække, der opdelte haven i mange meget forskelligartede rum.

 

             


             

 

               

Haven rummer masser af såvel bedroser som slyngroser – her så vi bl. a. et enormt eksemplar af slyngrosen ”Francis E. Lester”, der dækkede et helt stort haveskur. Her er solbeskinnede

områder med prægtige staudebede med mange forskellige stauder, herunder flere end et hundrede forskellige salvier. Der er vidunderlige små spejlbassiner, gange med græs, ral eller fliser,

med klippede stedsegrønne træer og hække og samt skyggefulde frodige områder med bl. a. et stort område med den hvidbrogede skvalderkål. Her var der også et fint lille plantesalg.

    

 

 

DAVID AUSTIN ROSES  

Vort næste mål var nok det, alle havde set frem til med store forventninger, nemlig DAVID AUSTIN ROSES i Albrighton i Shropshire. Her tilbragte vi hele eftermiddagen med at se den
skønne besøgs
have med lutter Austinroser – det var overvældende. Om man kunne købe roser? Jo vist, og det blev der!  På hjemvejen var bussens bagagerum fyldt helt op med roser. Der var
en butik
med alt muligt med roser, det ene flottere end det andet, og det var dyrt! Heldigvis kunne man betale med VISA kort.

 

                                   

 
David Austin var oprindelig landmand med stor interesse for roser. I starten var det bare en hobby for ham at krydse moderne og historiske roser med hinanden, men efterhånden havde han
så stor succes med sine roser, at han blev professionel og startede sin rosenplanteskole. Den første krydsning der kom på markedet i 1961 var en krydsning af
Gallicarosen Belle Isis x Dainty
Maid (en modernefloribundarose) "Constance Spry" (udtales spraj). Den forenede ligesom alle Austin's roser de bedste egenskaber hos de historiske og de moderne roser: fra de gamle roser
duft, fylde, sarte farver og hårdførhed, og fra de moderne roser først og fremmest evnen til at remontere (blomstre flere gange), det blanke løv, moderat størrelse og sundhed.
Constance Spry 
efterfulgtes hurtigt af mange flere sorter, og planteskolen har nu frembragt op mod 200 forskellige sorter med mange forskellige farver og dufte. David Austin lever endnu
(i 2014) og er stadig aktiv, men samarbejder nu med sin søn David J. C. Austin.


                                         
                                          David Austin                            Rosen Constance Spry fra 1961                     David Austin's kendte varemærke                      Far og søn 
    
                                      

                                                                                                                 Billeder fra David Austin's smukke forevisningshave

                                     

                                 Austinrosen "The Lark ascending"                                                                                                 Pottede roser i tusindtal

 

Tirsdag 24. juni var hjemrejsedag, men på vejen til Harwich nåede vi at besøge det engelske rosenselskab Royal National Rose Society's præsentationshave GARDEN OF THE
ROSE
, i St.Albans, der ligger tæt
ved motorvejen nord for London. Efter at haven lukkede i 2005 har den undergået en total omlægning og byder nu på en masse dejlige have- og
rosenoplevelser. Haven, der stadig
er under opbygning, rummer fortrinsvis moderne roser samt en meget stor pergola med masser af slyngroser i mange spændende sorter.

 

                                  


                                  

 

Her fik vi en lækker og billig lunch, og fyldt med mange og dejlige indtryk gik det for alvor hjemad. Vi kørte til Harwich og om bord på færgen, hvor vi stillede uret en time frem til

dansk sommertid, som også er skibets tid. Her spiste vi aftensmad sammen i restauranten og fik taget afsked med hinanden efter en fantastisk og oplevelsesrig uge i godt selskab.

 

En stor tak til Ernst og Birthe for deres store arbejde med at planlægge og gennemføre denne dejlige rosenrejse, og til vores chauffør Ivan, som på mesterlig vis løste mange krævende opgaver
med at bakke ind og ud af snævre gader og
indkørsler. Om det er deres fortjeneste, at vejret var så godt, vides ikke, men mens det i Danmark var vådt og koldt, havde vi i England
dejligt solskinsvejr og en behagelig temperatur hele
ugen!

 

I tidligere rejseartikler har jeg sluttet af med at nævne nogle af de roser, som havde gjort mest indtryk på mig, men det lader sig simpelthen ikke gøre at nævne dem alle her, for vi så så mange

roser – både kendte og ukendte – af overvældende skønhed, at der ikke ville være plads til at nævne blot en brøkdel af dem. I stedet vil jeg anbefale: tag selv til Sydengland og se roserne, hvis
I har mulighed for det!

 

På internettet kan man finde mange billeder og oplysninger om de haver, vi besøgte, bl. a. en del beretninger om private rejser, men her er de officielle links:

 

HYDE HALL, www.rhs.org.uk/hydehall

TOWN PLACE, www.townplacegarden.org.uk

PASHLEY MANOR www.pashleymanorgardens.com

CLINTON LODGE GARDEN, www.clintonlodgegardens.co.uk

DENMANS GARDEN, www.denmans-garden.co.uk

ST. MARY´S HOUSE AND GARDEN, www.stmarysbramber.co.uk

MOTTISFONT ABBEY, www.nationaltrust.org.uk/mottisfont

WOLLERTON OLD HALL GARDEN www.wollertonoldhallgarden.com

KIFTSGATE http://www.kiftsgate.co.uk/

DAVID AUSTIN GARDENS https://www.davidaustinroses.com/english/Advanced.asp?PageId=1912

ROYAL NATIONAL ROSE SOCIETY  I  ST. ALBANS www.rnrs.org.uk

CHATSWORTH HOTEL http://www.chatsworthworthing.co.uk/

 

Bøger:

En haverejse til Sydengland af Hans Peder Christiansen. Forlaget Klematis. 207 sider, illustreret.

Englands smukkeste haver af Helena Attlee. Nyt Nordisk Forlag.  144 sider, illustreret.

 

 Desværre har jeg ikke et gruppebillede fra denne rejse. I stedet bringer jeg et billede fra rosenrejsen til England i 2006, hvor flere af deltagerne også var med i 2014.

 

 

Som nr. 4 fra højre står Birthe Lund Jensen, Ernst Jensen står yderst til højre og jeg står i midten (i sort).