|
Roser i haven i
Troldkær

Roser er min helt store interesse, og
jeg har rigtig mange af dem i haven - ca. 300 planter fordelt på ca. 250
sorter. Sådan har det ikke altid været - ja, faktisk brød jeg mig ikke særligt
om roser, men det skyldtes, at jeg kun kendte de moderne storblomstrede roser
uden duft og ofte med skrigende farver.
Men så kom jeg helt tilfældigt på
besøg på en planteskole, hvor jeg så historiske roser - store buske fyldt med
de yndigste blomster i sarte pastelfarver - og med den mest vidunderlige duft!
Det var i 1985, og siden har jeg været uhjælpeligt forelsket i disse
vidunderlige roser.
I 1990'erne opdagede jeg de engelske
roser, som forener de gode egenskaber fra de gammeldags roser med de
moderne rosers evne til at blomstre hele sæsonen. De engelske roser har vundet
mit hjerte med deres smukke farver, store fyldte blomster og ikke mindst med
deres vidunderlige duft.
Jeg er naturligvis medlem af Det Danske Rosenselskab, som ud over det dejlige
medlemsblad RosenNyt byder på mange spændende arrangementer, bl.a. foredrag og
kurser samt den årlige
Nordisk Rosenweekend og rosenrejser til udlandet, hidtil England og
Tyskland, som jeg har deltaget i - se www.rosenselskabet.dk
Roserne er opdelt i følgende
hovedgrupper:
Albaroser
Albaroserne er en gruppe af hårdføre
og sunde roser, der blomstrer om sommeren i sarte farver fra rosa til
hvid.
Næsten alle har en fin duft, ikke så anmassende, men meget delikat. Højden
på de flerstammede buske varierer fra 1,2 til over 3 meter. Bladene er
forholdsvis store, ofte med et lidt gråblåt skær i det grønne, og de
sarte nuancer fra blomsterne står ualmindelig smukt til bladene. |

Rosa Alba Maxima
|
Bourbonroser
Bourbonroserne er en rosengruppe,
der havde sin storhedstid i 1800 tallet, men som nu er ved at komme på
mode igen. Den første bourbonrose blev til ved en naturlig krydsning
mellem Rosa chinensis og Rose des Quatres Saisons på øen Île de Réunion.
Under Bourbonroser finder vi typiske Bedroser, høje buske, ja selv
slyngroser, nogle remonterer, mens andre har en overdådig blomstring en
gang om sommeren. Næsten alle har en vidunderlig duft. |
Louise Odier
|
Centifoliaroser
Rosa centifolia (betyder
rose med 100 kronblade) opstod i Holland under 1500-1600 tallet og
blev vores forfædres store favoritter, hvilket vi kan se af alle de
malerier der er udført i perioden.
De er hårdføre og har en overhængende vækst, højde mellem 1 og 1,5
meter. Blomsterne er fyldte og med rette berømt for deres
dejlige duft. Farverne er i hovedsagen varme nuancer af rosa, men også
purpur, lilla, hvide, og røde kulører findes. Blomstringstiden er om
sommeren. |

Rosa centifolia major |
|
Damascenerroser
Damascenerroserne (roser fra Damaskus) er af meget gammel oprindelse. De
har helt fra oldtiden op til vore dage været brugt til fremstilling af
parfume og rosenolie.
Blomsterne har næsten altid en dejlig klar rosa farve, og forekommer ofte
i mindre klaser. De purpurrøde nuancer savnes. Generelt har denne gruppe
roser store bagudrettede torne, bladene er store og ofte med grågrønne
nuancer.
Damascenerroserne er normalt stærkt duftende, og højden ligger mellem
1,2 og 1,5 meter. Af de ca. 300 forskellige sorter man registrerede i 1850
har man måske kun bevaret en tiendedel i dag, men til gengæld er det
roser med mange kvaliteter.
Ud over deres skønhed og mangfoldige blomster, kendes de især på deres
uforlignelige og stærkt æteriske duft.
|

Hebe's Lip
St.
Nicholas
|
Gallicaroser
Den vilde
gallicarose vokser i Mellem- og Sydeuropa. Det er en hårdfør busk
på ca. 90 cm med mange små torne på grenene. Disse egenskaber går igen
hos mange af de forædlede gallicaroser.
Allerede i den græske oldtid kendte man disse roser, og det er en af de
ældste af de historiske rosengrupper, men mange af de sorter, som vi
dyrker i dag, stammer dog fra 1800-tallet. Farverne spænder fra mørk
purpur over rød til rosa og hvid.
Rosa Gallica officinalis (Apotekerrosen)
kom til Danmark sammen med munkene.
Den blev anvendt til medicin mod mange forskellige sygdomme, og har været
særlig effektiv mod skørbug på grund af det store C vitamin indhold i
hybenet.
Næsten alle Gallicaroserne har en dejlig og rig duft. Højden på
Gallicaroser svinger mellem 0,9 og 1,2 meter, nogle få sorter kan nå 1,5
meter, men generelt er roserne i denne gruppe mindre end hos Rosa alba og
Damaskroserne.
Gallicaroserne er nemme at passe og kan klare sig i en temmelig dårlig
jord. De tåler plantning selv i fuld sol, og placering i halvskygge vil
normalt ikke hæmme væksten.
|

Duchesse de Montebello

Tuscany
Superb
|
Kinaroser
(Rosa chinensis)
Her har vi en gruppe roser, der
kan føre sin slægtstavle hele 4000 år tilbage til det gamle Kina. Det første
eksemplar kom til Europa 1752, i hvert fald havde den svenske botaniker
Carl von Linné (1707-1778) sorten Old Blush i sin samling det år.
Generne fra Kinaroserne har haft en enorm betydning for vore moderne
roser. De har tilført evnen til at blomstre næsten uafbrudt, ømfindtligheden
mod frost har vi måttet tage med, men uden kinarosen havde vi kun få
remonterende roser i dag.
|

Hermosa
|
Mosroser
(Rosa muscosa)
Mosroser er roser, der har en mærkelig udvækst på knopper, stængler og
i nogen tilfælde også på bladene. Det ligner mos og opstod på en
Centifolierose før 1696 ved en forandring af arveanlæggene. Når man berører
mosset afgives der en dejlig balsamduft, som kan hænge på fingrene i
lang tid. Mosrosebuskene varierer i højde fra 0,6 til 2 meter.
Nogle Mosroser remonterer (d.v.s. blomstrer igen), dette skyldes sikkert
gener fra Rosa chinensis, og man kan i de sorter se den moderne rose krybe
sig ind på de gamle roser, hvorved noget af deres rene "uskyld"
forsvinder. Ikke desto mindre har de fleste mosroser en skønhed og charme
som man ikke finder i en anden rosengruppe. Vidunderlig duft som får en
ekstra dimension fra balsamduften i mosset.
Farvenuancerne svinger mellem det mørkt røde over rosa til hvidt.
|

Alfred
de Dalmas ("Mousseline")

William Lobb
|
|
Portlandroser
Oprindelsen af disse
dejlige roser er man ikke helt sikker på, men de fortjener bestemt deres
egen gruppe. Fælles for dem er deres villighed til at remontere (dvs.
blomstring flere gange i en sæson).
De øverste blade sidder tæt til blomsten og kan næsten virke som
skuldre. Væksten er forholdsvis lav og de egner sig derfor glimrende til
mindre haver. Mange i gruppen kan med fordel plantes i krukker, og kan
derfor anvendes i små gårdhaver eller på større altaner. Farverne går
fra karminrød med purpur over rosa til hvid.
Blomsterne er, på nær hos arten The Portland, tæt fyldte, og et
specielt kendetegn er, at de inderste kronblade bøjer sig mod centrum,
selv når blomsten er fuldt udsprungen. Alle har de duft, nogle endda så
intens, at den kan konkurrere, selv med damascenerroserne.
|

Jacques
Cartier

Rose du Roi a Fleurs Pourpres
|
Remontantroser
Disse roser hører til gammeldags
roser, selvom det er en forholdsvis ung gruppe, med den ældste nulevende
sort Baronne Prévost fra 1842. Remontantroserne er opstået ved krydsning
af flere forskellige rosengrupper. De vigtigste er Bourbonroser,
Portlandroser, og Kinaroser.
Remontantroser er sædvanligvis buske mellem 1 meter til 1,5 meter med en
lidt stiv og opret vækst med stærke grene. Blomsterne sidder normalt en
eller få sammen på en stilk. Duften er, på nær nogle få undtagelser,
stærk.
Farverne går fra mørkerød, purpurrød, rød, rosa, hvid, men der findes
ingen gule remontantroser. Blomsterne er tæt fyldte, og har det
charmerende gammeldags udseende. Modsat de moderne roser, har disse
roser en ekstra dimension med deres uforlignelige duft.
|

Souvenir du Dr. Jamain
|
|
Mrs. John Laing
|
Moschataroser
I denne gruppe finder vi nogle
dejlige roser, der er vidt forskellige i vækst og blomsterform, men som
alle har deres blomstervillighed og charme til fælles. Langt tilbage er
de i familie med arten Rosa moschata, som man finder vildtvoksende under
noget varmere himmelstrøg.
Rosa moschata dufter, og denne egenskab er videregivet til nogle af
hybriderne. Blomsterne sidder i klaser eller toppe, nogle får dekorative
hyben, og højden af buskene varierer mellem 0,8 og 2 meter. De blomstrer
på etårige grene, så selvom de skulle fryse tilbage bliver der altid
blomster.
|

Buff Beauty
|
Buskroser
Under denne gruppe finder vi
nogle af de oprindelige arter med deres nærmeste hybrider, samt moderne
buskroser, som inkluderer de hårdføre nye remonterende Canadaroser.
Det er en gruppe med stor forskellighed. Noget
af det mest indtagende kan være den enkle rosenblomst med sine 5
kronblade. Mange roser, som blomstrer på denne måde får senere
fantastisk flotte hyben, og det på en tid af året, hvor man glæder sig
særligt over farvespillet.
|

Nevada
|
Pimpinellifolia
Rosa pimpinellifolia hedder
Klitrose på dansk, og vokser vildt mange steder langs vor kyster. I
begyndelsen af 1800 tallet begyndte nogle skotske gartnere at udsøge og
fremelske forskellige sorter i pimpinellifolia. Der var sikkert brug for
nogle hårdføre roser til det udsatte klima i de skotske bjergegne. Det
er noget vi i dag har glæde af, for nogle af sorterne har overlevet, og
kan dyrkes langt nord på i Skandinavien.
Det er en usædvanlig hårdfør rose, der ofte sætter rodskud. Blomsterne
er flødefarvet, og hybenet er sort.
Selv om de fleste Pimpinenellifoliaroser kun blomstrer en gang i et
begrænset tidsrum, er det ofte om foråret, hvor det bringer ekstra
glæde, da mange andre roser endnu ikke har startet blomstringen. Et
ekstra plus bemærkes først om efteråret, hvor mange af sorterne får en
meget flot høstfarve på bladene
|

Frühlingsduft
|
Rugosa (Hybenroser)
"Rynket rose" eller
"Hybenrose", som Rosa
rugosa hedder på dansk, er en ualmindelig hårdfør og sund rose. Den er
kommet til Europa fra Japan i slutningen af 1700 tallet, og har siden
fundet så gode vækst betingelser her, at man i dag ofte kan finde den
som vildtvoksende i den danske natur.
Mange forædlere har anvendt Rosa rugosa i arbejdet med at finde nye
sorter, og det er virkelig lykkedes over al forventning. Denne form for
forædling udføres også i vore dage, og man har fået mange værdifulde
roser ved at anvende Rosa rugosa.
|

Hansaland
|
|
Slyng- og klatreroser
Hos slyngroserne findes roser,
der varierer i højden fra 1,5 til over 10 meter. Slyngroser er ikke en
botanisk klassifikation, men en samling af høje eller lange roser. De
stammer hovedsagelig fra Multiflora og Wichuraianahybrider, men også
Rubiginosa, Sempervirens, Foetida med flere har gener i denne gruppe.
Nogle er velegnet til espalier, andre til pergola, mens andre kan anvendes
til at dække mindre pæne bygninger, hønsehus, garage, eller lignende.
Der er nogle sorter, som egner sig fortrinligt til at slynge sig op i træer,
og andre igen kan bruges til at vælte over hegn og mure. Der findes også
sorter, der på grund af bløde bøjelige grene egner sig til Bunddækkeroser.
Nogle af sorterne er engangsblomstrende, men giver da, i den tid de
udfolder sig, et så fantastisk syn, at det kompenserer fuldt ud. Ofte
kommer disse roser også med flotte hyben senere på året.
|

Albertine

Venusta
Pendula
|
Buketroser / Polyantharoser
Polyantharoser (her kaldet
buketroser) er en krydsning mellem Rosa multiflora og Rosa chinensis.
Senere, da man krydsede med thehybrider opstod en ny gruppe, der kaldes
Floribunda. I denne gruppe har vi lave roser, der blomstrer i klaser.
Det er roser, der er kendt for deres villighed til at blomstre næsten
uafbrudt, og i denne gruppe vil man kunne se hele farvespektret repræsenteret.
|

Bonica
|
Storblomstrede roser
Denne form på blomster blev højeste
mode og indbegrebet af en rigtig rose i det 20. Århundrede. Nu er moden
ved at svinge tilbage til de charmerende gammeldagsformede blomster igen,
men der vil altid være tilhængere af den klassiske theroseform. I denne
gruppe finder vi nogle af de største salgssucceser som Peace, Super Star
og Ingrid Bergman.
Storblomstrede rosers knopper er ofte aflange, blomsterne fyldte med et højere
centrum under udspring. Desværre mangler denne gruppe helt duft.
|

Peace
|
Engelske roser
De Engelske Roser er forædlet
af David Austin Roses i England, efter en genial ide om at forene de gode
egenskaber fra gammeldags roser, med de moderne rosers mulighed for at være
i blomst fra juni til frosten.
Blomsterformen er ofte romantisk, med de store runde blomsterhoveder
som vi kender dem fra gamle malerier.
Generne fra de gammeldags roser gør denne gruppe meget hårdfør og
erfaringen har vist, at de klarer vinteren betydeligt bedre end de fleste
moderne roser. Farverne spænder over hele spektret, fra det mørkeste
purpur til det sarteste rosa, og fra hvidt til gult, lilla, abrikos, ja
selv grå nuancer findes.
Næsten alle Engelske Roser har arvet den vidunderlige duft fra de
gammeldags roser, som i en periode næsten var gået tabt hos de
almindelige moderne rosensorter.
|

Heritage

Brother Cadfael
|
Tak til Knud Pedersen for
tilladelse til at kopiere tekst og billeder fra hans fremragende hjemmeside
www.rosenposten.dk,
hvor der er mange flere billeder og rosenbeskrivelser. Og tak til Peter Jordt ,
hvis hjemmeside www.subrosa.dk foruden
rosenbeskrivelser og -billeder også indeholder artikler, gode råd samt
gode rosenlinks.
Rosen i kunsten
"Uden for den
almindelige dyrkning af roser i haven og i industrien efterlader rosen sig et
mytologiserende spor gennem hele vor kendte civilisation. Rosens symbolværdi og
ikonografi er af en styrke som ingen anden blomst på kloden magter at stille
noget op over for" skriver Torben Thim på sin hjemmesise www.roses.dk

Rose har gennem
århundreder, ja årtusinder, inspireret malere, digtere og andre kunstnere til
fremragende værker som f.eks. dette digt
|
Rosen,
den uvisnelige rose som jeg ikke besynger,
rosen som er tyngde og duft,
rosen i den sorte midnatshave,
i enhver have enhver aften,
rosen, som genopstår i den grå aske
ved hjælp af alkymiens kunst,
persernes og Ariostos rose,
den unge platoniske blomst,
den brændende og blinde rose
som jeg ikke
besynger,
den uopnåelige rose.
Af Jorge
Luis Borges
til Judith Machado
|
Sidst
opdateret 15-07-2010
|