Parring og drægtighed 

Løbetider og parring - ting at tænke på

Det er meget forskelligt i hvilken alder hunkatten kommer i løbetid første gang. Det er også svært at kortlægge, fordi den første løbetid tit er så svag, at ejeren ikke bemærker den (men det gør kvarterets hankatte…). Under alle omstændigheder er det klogt at vente med det første kuld, til hunkatten er et års tid gammel. Ellers kan hun være for umoden til at passe et kuld uden for meget "fjumren". Hvis ens hunkat skal parres, skal man være opmærksom på:

• At hvis katten har gået på p-piller, skal der være gået mindst 10 dage siden den sidste pille, før katten må parres. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, må man hellere vente til næste løbetid. Det tager sin tid inden p-pillehormonet er ude af kroppen, og det kan enten få parringen til at mislykkes eller skade fostrene.

• Det er klogt at få begge katte testet for katteleukæmi og katte-AIDS. Disse to uhelbredelige sygdomme, som især smitter netop ved parring og slagsmål, kan checkes med samme test, den såkaldte Eliza-test.  

Sådan foregår en parring

Hvis kattene ikke kender hinanden i forvejen, kan det godt tænkes, at det første, der sker, er, at hunkatten går af løbetid.
Det er helt normalt.

De fleste mennesker har en forestilling om, at dyr parrer sig fuldstændig i flæng med den første, den bedste egnede partner, de løber ind i. Det er ikke tilfældet. Hunkatte kan være meget "kræsne" og skal som regel udsættes for en vis forførelseskunst, før de accepterer en han.

Af og til afviser de hannen fuldstændigt, og så er der ikke andet at gøre for ejeren end at hente damen og præsentere hende for en anden han, der måske har bedre held.

Hvis der opstår sympati, vender hunnens løbetid tilbage, hvilket imidlertid ikke betyder, hannen nu "bare kan hoppe på". En erfaren han vil holde sig i sikker afstand lidt endnu, mens han kredser rundt om hunnen og synger indsmigrende.

Til sidst er det rette øjeblik inde (hvilket den erfarne han både kan lugte og høre på hunnen), og han griber hende i nakkeskindet. Det gør han simpelthen fordi hunkatten i sin lidenskab "rumsterer" så meget rundt, at han er nødt til at have et greb i hende for ikke at "falde af" hvert andet øjeblik.

Under parringen, som ikke varer mange minutter, sparker hunnen voldsomt bagud med bagbenene. Mens parringen står på, vil nogle hunkatte udstøde brummende og/eller kurrende lyde; hos katte, der til hverdag i forvejen har et forholdsvis højt lydniveau, kan denne "musik" lyde lidt aggressiv, hvilket den imidlertid ikke er. 

Parringen afsluttes af hunnens orgasmelyd, som bedst kan beskrives som et "kurrende brøl", ofte stigende både i lydstyrke og tonehøjde. Snart efter trækker hannen sig ud, og hvis han har prøvet det før, skynder han sig væk, for ellers får han en syngende lussing.

Hankattens penis har nogle små modhager, og derfor gør det lidt ondt på hunnen, når han trækker sig ud. Det menes, at det underligt nok er denne smerte, der sætter ægløsningen i gang. Hos katte kommer ægløsningen nemlig ikke af sig selv som hos mennesker.

Efter parringen ruller hunkatten sig vildt rundt på gulvet/jorden. Denne adfærd (sammen med ovennævnte brøl) er et af de sikreste tegn på en gennemført parring.

Teoretisk er én parring nok, i praksis er det bedst at lade kattene blive sammen til en eller begge bliver trætte af det (det er ofte hannen, der først "kører træt").

Drægtighed og fødsel

Afhængigt af, hvor længe hunkatten har været hos hannen, vil løbetiden fortsætte lidt efter, hun er kommet hjem. En parring vil ikke forkorte en igangværende løbetid. En normal kattedrægtighed varer ni uger. En pålidelig termin får man ved at regne ni uger frem fra den første parring, man har observeret. Det er dog normalt med et par dages afvigelse til begge sider.

Tre uger henne vil man kunne se det første tegn på drægtigheden: Dievorterne bliver større og rødere. Man skal passe på i sin iver ikke at komme til at røre ved vorterne, fordi berøringen i sig selv kan få dem til at svulme op, selv hos en ikke-drægtig kat. Pust i stedet for at få pelsen til at skille sig, så man kan se vorterne. 

Foder
Allerede på dette tidspunkt øges appetitten og katten bør gå over til killingefoder, som er det eneste foder, der kan følge med til det øgede proteinbehov, en drægtig hunkat har. Køb det som tørfoder, ellers bliver du ruineret (sørg for rigeligt drikkevand).  

Det er en god ide at give et kalktilskud den sidste uge før fødslen - se nedenfor.

Undgå vaccination, orme- og loppekur 

Lad aldrig hunkatten vaccinere under drægtighed - det fremkalder abort.
Brug aldrig loppemidler under drægtighed - det kan føre til abort. I øvrigt må loppemidler højst anvendes med en måneds mellemrum - det er stærk gift!

Ormekur under drægtigheden skulle det ikke være nødvendig hvis katten går inde. Har katten gået ude, kan du give en ormekur lige inden fødslen, så er du sikker på, at killingerne ikke fødes med orm. Ormekur skal du tale med dyrlægen om, bl.a. fordi ormemidler er på recept.  

Ændret adfærd

Nogle katte ændrer psyke under drægtigheden - ofte i retning af det mere moderlige og omsorgsfulde. Enkelte katte bliver imidlertid aggressive og humørsvingende i løbet af drægtigheden - dette er ofte et tegn på, at der er noget galt og bør medføre dyrlægekonsultation.

Ca. midtvejs i drægtigheden begynder man at kunne se maven vokse. Her begynder katten for alvor at spise mere end den plejer. De fleste katte synes ikke at være særligt besværet af deres tilstand , mange hunkatte løber og springer som vanligt indtil få timer før fødslen. Der findes dog enkelte "krukker", som forstår at få maksimal sympati ud af tilstanden!

Hen mod slutningen af drægtigheden begynder der at løbe mælk til dievorterne. Det er en god ide at give et kalktilskud den sidste uge før fødslen. De almindelige kalktabletter, man kan købe til mennesker på apoteket, er udmærkede (og billigere end de særlige til katte). Man giver en til to tabletter om dagen fra ottende uge - og gerne også en tablet om dagen de første to til tre uger af amningsperioden, medmindre hunkatten har meget kraftige meninger om det med at skulle have piller…

Faresignaler (kontakt dyrlægen):  

• Temperamentsændringer i negativ retning, som ikke kan forklares med ændrede rangforhold i flokken eller andre umiddelbart forståelige sammenhænge

• Blod i urin og/eller afføring

OBS! Katten er det tamdyr, der har været tam kortest tid og derfor har flest af sine oprindelige instinkter og adfærdsmønstre i behold. Katten er derfor det tamdyr, der er bedst til at føde. Langt de fleste kattedrægtigheder og fødsler forløber helt uden problemer. Ovennævnte faresignaler er derfor ikke en opfordring til at gå i panik

Tegn på, at der ikke er længe til fødslen: 

• Katten virker rastløs, men samtidig meget træt

• Hun følger en som en lille hund

• Roder kraftigt i underlaget i fødekassen

• Bærer evt. rundt på små ting i killingestørrelse

• Man kan se bølgebevægelser på kattens mave som tegn på at de små er ved at "varme op" (dette kan ses så småt en uges tid før)

• Små plukveer: det er ikke altid, man kan se selve veerne, men de kan tit observeres som spjæt i bagbenene

Læs om selve fødslen her

Sidst opdateret 27-08-2010