Hvem er jeg?

Slægten Munk

Marius Munks efterkommere

 

Slægten Naguszewski
Nedskrevet af Bent Nederlund (med tilføjelser af Marianne Munk)

1. Anton Naguszewski, f. 21.4.1886 i Brodnica (nu Polen, dengang den tyske delstat Preussen. Søn af  Josef Naguszewski og hustru Marjanna Naguszewska, f. Panter. De fik 4 børn, hvoraf Anton(i) var deres 3. barn.

Gift 5.8.1922 i den katolske Norberts Kirke i Vejle med Anna Morta, f. 22.3.1895 i byen Jawornik (eller Jastzolka) i nærheden af Krakow i Polen. Datter af Michael Morta og hustru Rosalia, f. Drwal. 

Anna døde 26.2. 1972,  Anton døde  24.11. 1973. Begge er begravet på Gudme kirkegård. Gravstedet blev sløjfet i 1999. 
Anna og Anton fik 10 børn:

2.1 Anna Viktoria, f. 12.4.1916. Død 1967 i København af amyliodos. 1 barn

*Knud Naguszewski, f. 1954 (eller 1955). Gift, skilt.bosat i Odense. 2 børn
      André Naguszewski, f. ?, bosat i Odense
      Leon Naguszewski, f. ?, bosat i Odense

2.2 Sofie Viktoria, f. 1.1.1918. Død 2003 i Hamborg. Tog navneforandring til Løwenberg. 2 børn

  *Bente, f. 1944 el. 1945 . Bortadopteret. Gift Milner. 2 børn
      Henrik Palle Milner, f.21.6.1962. Gift. 2 børn
      Charlotte Nancy Milner, f.25.6.1971. Ugift, ingen børn

  *Heidi, f. ca. 1950 i Hamborg. Gift med Wolfgang Rousseau. Bosat i  
    Hamborg.(?) børn.  

2.3 Frans, f. 20.6.1919. Død 1994 i Birkerød. Skiftede navn til Naalkjær. Gift med Inger. 2 børn

*Olav Naalkjær. f. 19??. Gift, skilt. Bosat i Kokkedal. 2 døtre
*Alex Naalkjær, f. 15. december 1958. Bosat i Birkerød. Ugift. 1 barn
      Rasmus Castro-Naalkjær , f. 29.4.1986. Bor i Århus. 
Alex er nu samboende med Maria Nedergaard 

2.4 Anton, f. 24.8.1921. Død 1997 i Farum. Skiftede navn til Naalkjær. Gift 2 gange. Ingen børn

2.5 Marie, født mellem 1922 og 1926.  Død som 18-19 årig. Ugift. Ingen børn. Marie rejste som ganske ung til Jylland, hvor hun arbejdede på en mindre ejendom. Hun blev forlovet og tog sin kæreste med hjem for at præsentere ham for forældrene, men hendes far Anton brød sig ikke om den forlovelse, fordi den unge mand var invalid. De rejste tilbage til Jylland, men kort tid efter tog Marie sit eget liv ved at drikke blegevand. Det er en af familiens mørke hemmeligheder, som der aldrig senere blev talt om i hjemmet.

2.6 Peter Poul, f 4.1.1927 på Fyn. Død 1998 i Munkebo. Skiftede navn til Dyrslund. Gift i 1950 med Else Christensen, f. 13. juni 1933 . Datter af skomager senere murerarbejdsmand Georg Holger Christensen og hustru Christine Barløse (Bangsboder 4, Odense). Peter og Else fik 7 børn (se stamtræ):

*Poul Henning Dyrslund. f. 27. september 1950. Tidl. kok, sømand, nu hyrevognschauffør. Bor Provstebakken 48D, 5200 Odense V.. g. 1.gang m. Ulla Marianne, 3  børn: 
   Tina Helena Dyrslund, f. 23. februar 1974, g. 1998 med Christian Madsen,    Bor i Sandager, Fyn. 3 børn
       Tobias Dyrslund Madsen
           Camilla
Dyrslund Madsen
           Caroline
Dyrslund Madsen
   Thomas Henning. ugift. Ingen børn 
   Ulla Marianne Dyrslund, f. 24. juli 1976. G.m. Heino Myrup, f. 10. oktober    1975 i Odense.  Bor i Tommerup. 3 børn:   
        Mads Dyrslund Myrup, f. 1997
        Maria  Dyrslund Myrup, f. 2001
        Matilde Dyrslund Myrup, f. 2006
   Ulrik Dyrslund, f. 19??. g.m. Dorthe Engholm Christiansen, social-og   sundhedshjælper, f..4.maj 1979. Bor Chr. Lunds Allé 22, 5250 Odense      
 SV . 2 børn
        Freya Engholm Dyrslund
        Frederik Engholm Dyrslund      
  
Stefan Dyrslund, f. 19?? Bor Yrsavej 14 2. tv.
   5200 Odense V. ugift. ingen børn

Poul Henning g. 2.gang 2000. m. Annette. f. 1951.  Ingen børn.

    *Preben Dyrslund, f. 195? Bor i Munkebo.
    
    *Anna-Marie Dyrslund, f. 195?. Kertemindevejen 37 
     5290 Marslev
    *Inga Therese Dyrslund, f. 195?. Pilevej 6, 5683 Haarby  
    *Knud Jørgen Dyrslund, f. 5. april 1958. Bor Bøgevænget 
      197, Brande.  Tlf. 27281104. mail:dyrslund@hotmail.com
      2 børn:    
           Katja Ravn Dyrslund
           Mikkel Ravn Dyrslund, Svendborg
    *Else Margrethe f.1959,  g.m.Svend Børge Andersen. 
      Død af kræft 16.11.2004.
Hun fik 2 børn 
               Bo Andersen, f. ????. G.m. Regitze Nielsen. 1 barn
                        Victoria Andersen                  
               Johnni. Andersen, f. ????,  samboende med Karen 
               Kongskov. Bor i Århus. 2 børn
                         Magnus 
                         Andrea

     * Leif Erik Dyrslund, f. 4. maj 1966. Mosekrogen 52 5330 Munkebo. Et barn 
               Mia 

  
2.7 Valdemar Felix, f. 22.3.1928 på Sydfyn. Død 2007 i Gudme. Skiftede navn til Nederlund. Gift med Carla. 2 børn.

   *John Nederlund
   *Anni Nederlund   

2.8 Henrik Andreas, f. 5.2.1931 i Langå Sogn (ved Nyborg). Skiftede efternavn til Nederlund.  Arbejdede ved gartneri og landbrug, bl.a. i Norge og på store herregårde på Fyn. Senere fabriksarbejder og som voksen uddannet som  murer. Gift 13.10.1962 med bibliotekar Marianne Munk. Skilt 1981. Bosat i Kolding. 3 børn

    *Christine Munk Nederlund, f. i Meløse 18.6.1964. 
    Bibliotekar. Ugift. Jægersborggade 16, 2200  Kbh. N. 2 børn:
        Anna Munk Kirsmeier, f. 28.9.1998 i Kbh. Datter af 
        Henrik Kirsmeier
        Linnea Munk Nebel f. 10.8.2001 i Kbh. Datter af Claus  
        Nebel
   *Anna Dorothea Munk Nederlund [Thea Munk], f. 30.11.1965 i Meløse. IT-konsulent. G. 1.gang m. Thomas Heilsberg. Skilt. G. 2.gang m. IT-konsulent Kenneth Petersen. Elmevej 14, 3500  Værløse. 2 børn:
        Andreas Munk Petersen, f. 25.4.1996
        Louise Christine Munk Petersen, f. 5.1.1998
   *Jakob Munk Nederlund, f. 6.4.1967 i Hillerød. Maskinarbejder. Ugift. Ingen børn  Bor Jægersborggade 2, st.tv.. 2200  Kbh.N.

2.9 Bent Boleslaw, f. 20.6.1933 i Flødstrup sogn, Ullerslev kommune, Fyn. Ansat i Åndssvageforsorgen. Bosat i Hillerød. Skiftede navn til Nederlund. Gift 27.9. 1958. med Elin Møller, født 16. 9. 1934 i Balle ved Odder.

Bent fortæller selv om sit liv: 
Jeg blev født d.20.6.1933 i Flødstrup sogn, Ullerslev kommune, Fyn. Jeg gik ud af folkeskolen efter 7.kl. i 1947- kom ud at tjene som arbejdsdreng hos på forskellige gårde på Fyn. Fra 1949 til nov.1952 ansat som 2. karl på en større gård.

Al min fritid i den periode gik med via brevkurser, at lære/læse matematik, regnskab og bogføring. Fra nov. 52 til jeg blev soldat i august 1953 vandrede jeg som løsarbejder og/eller arbejdsløs. I en periode var vi 2 unge sammen. Vi vandrede i nogle uger sammen med et par farende svende. Nogen kaldte dem "sprittere". Jeg kan godt sige, at det var i den periode, jeg blev interesseret i og fik lyst til socialt arbejde.

Efter soldatertiden, som blev aftjent i henholdsvis Odense og Haderslev, indtil hjemsendelsen jan.1955 - det var 17.barske måneder - blev jeg ansat som plejerelev på Ebberødgård under Åndssvageforsorgen. Det var en rimelig god uddannelse. Ved siden af at passe vort arbejde ca. halvdelen af tiden, skulle den anden halvdel og mere til bruges til at læse anatomi, psykiatri, psykologi og almindelig sygdomslære. Det hele skulle klares på 3 år og blev afsluttet med både skriftlig og mundtlig eksamen. Derefter blev jeg ansat som plejerassistent og fungerede som sådan i nogle år.

I den periode blev der åbnet mulighed for at videre uddanne sig, med løn, bl.a.  ved at deltage i et 17  måneders lederkursus på Statens Personalehøjskole i København, det senere Socialpædagogisk Seminarium.

I 1964 lejede socialstyrelsen et nedlagt mejeri i Søllested på Lolland, og indrettede det som beskæftigelses og revalideringsinstitution med bolig til 20 udslusningsklienter og beskæftigelsesmuligheder for i alt 60 personer. Jeg blev ansat som leder/forstander. Der blev også ansat håndværkere, pædagoger, kok og andre køkkenpersonaler. Klientellet var hovedsagligt kriminelle fysisk/psykisk handicappede fra den lukkede afdeling på Rødbygård.

Det var et meget godt og givende arbejde, men børnene blev jo større og uddannelsesmulighederne på Lolland for vore børn var jo ikke de bedste, så da der blev mulighed for det, søgte jeg tilbage til Nordsjælland som forstander på boinstitutionen Følstrup i Nødebo, hvor jeg virkede til jeg gik på pension i efteråret 1993. 

Ægteskab og familie:
Bent blev gift med, barneplejerske/pædagog Elin Møller, på Rådhuset i Århus den 27.september 1958. Elin er født den 16. september 1934 i Balle - en lille landsby lidt uden for Odder - som datter af gårdejer Aksel Møller og hustru Martha Kirstine Andersen. Forældrene solgte på et tidspunkt gården og flyttede til Hou, Hvor Elin er vokset op og gået i skole. Elin døde på Hillerød Sygehus af cancer den 2. februar 2002 kl.2 om natten.
Bent og Elin fik 3 børn: 

    *Helle Nederlund, 
født 4.2.1958 på Rigshospitalet i Kbh. Helle er uddannet ved handel og kontor. er ansat som overassistent på Gilleleje bibliotek. Gift 16. juli 1983 med mekanikker/faglærer, på teknisk skole i Hillerød, Tommy Hansen, født den 24.juli 1958 i Gilleleje.søn af  snedker / tømrermester Preben Hansen og hustru Elly Hansen, Gilleleje. 2 børn:
        Anja Nederlund Hansen, f. 6.11.1984. i Gilleleje.
Cand merc. Har læst på Universitet Mannheim, Copenhager Business School og Wirtschaftsuniversitet Wien.Hun er ansat som distripotionskoordinator - marketing og kommunikation - Firma DACHSER Nordic A/S - Hvidovre. Anja bor på Østerbro, Kbh.Ø.
         Maja
Nederlund Hansen,  født den 22.9. 1989 i Gilleleje.   læser pædagogik på det Pædagogiske Seminarium København Ø. og bor på Hesseløgade Kbh.Ø. f. 22.9.1989. 

    *Michael Nederlund,
født i Birkerød den 30.juli 1960. Højere Handelseksamem. Er ansat som supervisor/logistik og administration i firma Andersen Motors A/S, Køge (hovedimportør af Suzuki). Gift 23.6. 1990 med Pia Hansen, født den 25. maj 1964 i Smørum,.datter af gartner Poul Hansen og hustru Manny Hansen. 2 børn:
         Morten Nederlund, f. 2.8.1992 i Brøndby. Læser  HTX i 
         København
         Anders Nederlund, f. 17.1.1995

    *Bjarne Nederlund,
født  23. 1. 1964 i Birkerød. Faguddannet elektronikmekaniker Er ansat i et elektronikfirna i Værløse. Gift 11.7.1998 med Elsebeth Larsen, datter af blikkenslager Leif Larsen og hustru lærer Berith Larsen, boende Uvelse pr. Slangerup. Elsebeth er født 27.12. 1967. Uddannet kommunalassistent men arbejder pt.som pædagogmedhjælper. Bjarne og Elsebeth bor i den økologiske landsby " Dyssekilde" ved Torup og har 2 døtre:

           Mathilde Nederlund, f. 19.11.1990  i Jonstrup pr Ballerup. Mathilde læser Ernæring og Sundhed på ANKERHUS i Sorø og bor på University College Sjælland Sorø.
           Nanna Nederlund, f. 26.8.1995.
læser og bor pt. Efterskolen Øresund, gl. Strandvej 3060 Espergærde.

2.10 Stefan Leo, f. 6.10.1937 på Sydfyn. Bosat i Assens. Skiftede navn til Nederlund. Lagerarbejder. Gift med Gerda Marie Larsen, Født i Ladegårdsgade, Assens den 2. januar 1943. Død i Assens den 2. oktober 2004. 3 børn.:
    *Per Nederlund, f. 9.9.1961 i Assens. Handels- og 
     
bankuddannet, Merkonom. Ansat i Alarmteknik A/S
     
Gift med Anna Marie Knudsen, f. 13-8-1969. Skilt. 1 barn
           Louise Nederlund, f. 16.4.1996
    *Jan Nederlund, f. 12.8.1964 i Assens. Gift med ...2 børn
           Elisa Nederlund, f. 25.12.1991 i Assens
           Daniel Nederlund, f. 28.5.1994 i Assens
    *Gitte Nederlund, f. 19.2.1967 i Assens. Gift med 
      Torben  Høxbro Holm  Andersen. Ramsherred 35 5610  
      Assens. Mail: gitte.nederlund@hotmail.com   og
      gitte@nederlund.dk  
2  børn:  
           Michelle Nederlund Andersen f. 28.9.1992. Ugift. 
           Studerende. mail: michellenederlund@hotmail.com
            Sandra Nederlund Andersen, f. 13.7.1995

-------------------------------------------------------------------------------------

Familiens historie fra 1850 og 5 generationer frem
... skrevet på grundlag af slægtsbog udarbejdet af Bent Nederlund den 30. november 2007

I 1850'erne eller 1860'erne blev Marjanna Panter og Josef Naguszewski gift i byen Brodnica  i den daværende tyske delstat Preussen (nu Polen). Som skik og brug var/er, skulle pigen ved ægteskabs indgåelse tage mandens navn. Det skete også her, men i Polen, hvor navnet Naguszewski stammer fra, er det således, at når det er hunkøn staves og udtales navnets endelse ska og ved hankøn udtales det ski. Marjanna kom altså til at hedde Marjanna Naguszewska.

Marjanna og Josef fik 4 børn. Den 21. april 1886 fødte Marjanna  deres tredje barn. Det var en dreng, som den 2. maj 1886 blev døbt Antoni Naguszewski , men han blev aldrig kaldt andet end Anton (med kælenavnet Antek eller Jatek). Anton rejste til Danmark i 1904 eller 1905.

Også i 1850'erne eller 1860'erne blev et andet ungt par, Rosalia Drwal og Michael Morta gift i en lille by ved navn Jawornik eller Jasztzolka, ikke langt fra byen Krakow i Polen. Rosalia og Michael fik 5 børn: 2 drenge og 3 piger. Den 9. marts 1895 fødte Rosalia deres tredje barn. Det var en pige, som den 22. marts 1895 blev døbt Anna Morta.

Disse to familier Naguszewski og Morta levede i 1800-tallet i henholdsvis Preussen og Polen. Det er dem, der er stamfædre og -mødre til slægten Naguszewski i Danmark.

Familien Morta i Polen
Familien var en  forholdsvis fattig arbejderfamilie, der boede i et lille hus, 3 generationer sammen: Rosalia og Michael, deres 5 børn samt morforældrene. I datidens Polen var der ikke tvungen skolegang og mange børn kom aldrig i skole. Forældrene skulle selv betale skolegangen ud over de første 2 år.

Anna var dog så heldig at gå de 2 år i skole. Derefter skulle hun ikke blot hjælpe til i hjemmet men også ud at tjene hos fremmede. Således var hun i nogle år barnepige eller ung pige i huset hos en godsejerfamilie med et par børn, hvoraf en ene var jævnaldrende med Anna. De to piger blev gode venner og Anna fik lov til at følge med i venindens lektier, hvilket gjorde, at hun faktisk fik lært at læse, skrive og regne godt nok til at hun kunne klare sig i tilværelsen.

Da Anna var omkring 16 år rygtedes det i Polen, at man kunne komme til Danmark og arbejde i roemarken og tjene gode penge. Man skulle være 18 år.  Anna besluttede at det ville hun prøve. Hun kunne imidlertid ikke vente til hun blev 18, og allerede i 1912 meldte hun sig asom 17-åprig på hvervekontoret, løj sig 18 år og blev hvervet som roepige til Danmark.

Familien Naguszewski i Polen
Familien i Preussen var byboere (i Brodnica i Preussen). Josef var arbejdsmand, men familien var efter daværende forhold ikke fattige. Anton fik 7 års skolegang, hvilket ikke dengang var tvungen  - derfor var det langtfra alle børn, som fik 7 år i skolen. Hvad Anton beskæftigede sig med efter skolen vides ikke. Han har sikkert haft forskellige småjob indtil han en gang i 1904 kom på session og blev taget til tysk soldat.

Slægten Naguszewski er en gammel polsk slægt, selv om Preussen dengang var tysk og sproget tysk, og derfor følte Anton ikke, at han kunne gå i tysk militærtjeneste. Han kunne risikere at skulle kæmpe mod landsmænd fra Polen. I flere hundrede år havde der vlret krige mellem Tyskland, Østrig, Preussen, Polen og Rusland - ja Danmark var sågar også involveret. Den sidste krig om Polen og Preussen var afsluttet så sent som i 1871, så den tanke, at der kunne opstå krig igen var nærliggende.


Anton rejser til Danmark
Anton ville ikke være tysk soldat, så han begav sig til fods mod Danmark. Anton var altså  flygtet fra tysk militærtjeneste. Straffen for at udeblive fra eller desertere fra militærtjeneste var dengang meget hård i Tyskland, og Anton var meget angst for at blive opdaget. Denne angst forlod ham aldrig helt, og den omfattede også hans sønner, som var født i Danmark men ikke var danske statsborgere. Derfor blev de store sønner gemt væk på nærliggende gårde under den tyske besættelse af Danmark, lige som hele familien holdt meget lav profil for ikke at påkalde sig tyskernes opmærksomhed. I krigstid skød tyskerne desertørerne hvis de fangede dem, så hans frygt var ikke ubegrundet.

Hvor lang tid det tog Anton at nå Danmark vides ikke - det må have taget sin tid. Han vandrede gennem Preussen, Pommern, Holsten, Slesvig og endelig Sønderjylland. Undervejs arbejdede han på forskellige gårde. Da han nåede frem til Danmark fortsatte han med at arbejde på gårde forskellige stder i landet - først Jylland, så Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Således lærte han faktisk hele Danmark at kende og lærte efterhånden også at tale og forstå sproget.

I 1912 var han nået til Lolland og arbejdede på en gård i nærheden af Maribo. Skæbnen ville, at der på den samme gård og samme år ankom et hold polske piger, som skulle luge roer. Det var helt almindeligt dengang, at gårdene på både Lolland og Falster hentede arbejdere fra Polen (se http://da.wikipedia.org/wiki/Polske_landarbejdere_i_Danmark) til at arbejde i marken med roerne. Både på Lolland og på Falster var er flere sukkerfabrikker som forarbejdede sukkerroerne fra gårdene til sukker. Gårdene dyrkede så mange roer, at det faste folkehold (karle og piger) slet ikke kunne nå arbejdet med rensning af roerne og senere optagning og aftopning. Alt foregik med håndkraft, for man havde ikke maskiner i landbruget som i dag.

De polske landarbejdere i Danmark
I perioden 1893- 1929 kom der mere end 100.000 polakker til Danmark. Det var ikke alle år, der kom lige mange polakker. I 1911 kom der 10.320. Heraf kom 4.609 til Lolland-Falster. I 1913 kom der ca. 13.000 (= 3,8 % af alle danske landarbejdere). Det var som regel meget unge mennesker i 20 års alderen og børn i alderen 13-16 år.

Hvordan blev de behandlet?
Polakkerne kom til Danmark via en agent. Agenten - ofte polak eller tysker - havde aftale om at hente et bestemt antal polske arbejdere til Danmark. Agenten fulgte med til Danmark og var bindeled mellem polakkerne og deres danske arbejdsgivere. Han udbetalte lønninger og organiserede flere steder arbejdet. Ikke sjældent snød han de polske arbejdere med lønnen.
Polakkerne boede ikke på selve gårdene, som andre landarbejdere, men i barakker, huse, udhuse og gårdlænger. Ofte slog flere gårdejere sig sammen og samlede polakkerne i fælleshuse. Kvinder og mænd kunne godt blive anbragt i samme hus – noget der normalt var helt utænkeligt både i Danmark og Polen. Polakkerne klagede da også. Forholdene kunne være meget ringe – fugtigt, halm i dynerne, ingen ordentlige køkken- og vaskefaciliteter osv. Som regel boede polakkerne flere i et rum med fælles seng.  Man arbejdede fra ca. 5 morgen til 19 om aftenen med pauser til frokost, middag og eftermiddag. Maden bestod som regel af kartofler og overskuddet fra smør og mælkeproduktionen - skummetmælken - som ellers grisene fik! Pigerne blev ofte antastede af danske mænd på gårdene, enkelte direkte voldtaget. Heldigvis var der også mange gårdejere, der sørgede ordentligt for de polske arbejdere. Giftermål blev som regel fejret på gårdene, hvor gårdejeren evt. betalte dele af festen.

Anton og Anna mødes
Skæbnen ville, at Anna netop det år var med roepigerne fra Polen. Vi ved ikke, om hun traf Anton det første år eller året efter. Det var nemlig sådan, at hun rejste hjem til Polen da roearbejdet var færdigt det første år, fast besluttet på at komme igen året efter. Måske  havde hun allerede da besluttet, at hun ville blive i Danmark, når hun kom tilbage året efter. Men fakta er, at det var her Anton og Anna mødte hinanden.

I 1913 da Anna kom til Danmark for anden gang, traf hun igen Anton og fortalte ham om sine planer om at blive i Danmark. Anton var helt med på ideen - de skulle imidlertid væk fra Falster, for ellers ville hun blive sendt tilbage til Polen af myndighederne. De rejste til Fyn og kom til Odense, hvor Anna fik plads i huset hos en restauratør som barnepige, opvasker og alt-mulig-pige. Anton rejste videre til Jylland og skulle så hente Anna, når han havde fundet et sted, hvor de kunne arbejde og bo.

Familien Anna Morte og Anton Naguszewski
Efter nogen tid fik Anton lovning på arbejde og bolig på herregården Spøttrup ved Skive. Arbejdet var beregnet til en familie, hvor manden skulle arbejde som alt-mulig-mand og konen som malkekone.

Forvalteren, som ansatte Anton, var ligeglad med at Anton og Anna ikke var gift, når bare de kunne passe deres arbejde. Efter en periode på et år eller to skiftede de til en anden herregård ved navn Stenalt, som ligger i nærheden af Randers. Arbejdet og betingelserne var de samme som på Spøttrup. Det vides ikke hvor længe de var der, men det var formentlig en årrække.

Anton og Anna var ikke de eneste fra Polen, som levede og arbejdede i Danmark på denne måde. Det er herfra begrebet "at leve på polsk" stammer. Det bliver ikke brugt mere, for i dag er det almindeligt at leve sammen uden at være gift.

4 børn uden for ægteskab
Den 12. april 1916 fødte Anna deres første barn, som blev døbt Anna Viktoria - hun blev kaldt Viktoria.

Efter 2 år kom barn nr. 2 til verden den 1. januar 1918. Hun blev døbt Sofie Viktoria og blev kaldt Sofie.

20. juni 1919 blev det 3. barn født,  drengen Frans.

Efter yderligere 2 år blev deres 4 barn født den 24. august 1921. Han blev døbt Anton som sin far.

Vi ved ikke, hvor i Jylland de 4 ældste børn er født, de yngste af dem formentlig på Vejleegnen, eftersom de blev døbt i Vejle. De blev døbt med deres mors efternavn Morta, for forældrene var jo ikke gift. Den katolske præst i Vejle, som havde døbt børnene, var meget vred på forældrene og forlangte, at de skulle gifte sig, og Anna, som var meget troende katolik, fik overtalt Anton.

Den 5. august 1922 blev Anton og Anna ægteviet i den katolske Sct. Norberts kirke i Vejle. Derved fik deres 4 første børn også automatisk faderens efternavn: drengene Naguszewski og pigerne Naguszewska.


Sct. Norberts kirke i Vejle ca. 1940

Et sprogproblem
Selv om Anna og Anton var blevet ret gode til det danske sprog så talte de ikke dansk derhjemme, men polsk. Det gjorde, at de 4 ældste i søskendeflokken faktisk ikke kunne tale dansk - eller kun meget dårligt dansk. Det gav selvsagt problemer da Anna Viktoria skulle begynde i skolen i 1923.

Anna og Anton blev kaldt til samtale med lærerne. Hvad der blev sagt ved vi ikke, men et krav fra skolen var, at de gik over til at tale dansk i hjemmet. Herefter var det bandlyst at tale polsk med børnene. Dette kom til at gælde for alle 9 børn. Af samme grund er det kun  de 4 ældste i børneflokken, som fik lært polsk. De sidste 5 taler kun dansk. Tysk var helt udelukket - det blev aldrig talt i hjemmet.

Anna og Anton flyttede en del rundt i Jylland i de første år, men flyttede derefter til Fyn og boede og arbejdede i mange år på store gårde på Sydfyn, bl.a. Rygård og Hvidkilde.

Avlsgården ved Hvidkilde Hvidkilde Sø og Slot Hvidkilde Slot

Mellem 1922 og 1926 fødtes det femte barn, datteren Marie, men vi ved ikke om familien på det tidspunkt var flyttet til Fyn.

De sidste 5 børn blev født på Fyn
Barn nr. 5 Peter Poul (kaldet Peter) blev født den 4. januar 1927.
Barn nr. 6 Valdemar Felix (kaldet Valdemar) blev født 22. marts 1928.
Barn nr. 7 Henrik Andreas (kaldet Henrik) blev født en 5. februar 1931 i Langå ved Nyborg
Barn nr. 8 Bent Boleslaw (kaldet Bent) blev født 6. juni 1933.i Flødstrup sogn, Ullerslev, Fyn 
Barn nr. 9 Stefan Leo (kaldet Leo) blev født den 6. oktober 1937.

Det var en fattig landarbejderfamilie, så børnene måtte allerede fra de var 6-7 år hjælpe til med arbejdet. Som daglejere boede Anton og Anna i et hus, der hørte til herregården. Disse huse var ikke altid i lige god stand, men da familien flyttede til Hvidkilde Gods fik de en velholdt bolig med plads til lidt dyrehold: en gris samt gæs og høns m.v.  Anton arbejdede i marken og som fodermester, Anna malkede 18 køer morgen og aften og arbejdede desuden  i marken med roerne, samtidig med at hun skulle passe sit eget hjem og den store børneflok.

Der var ikke mange penge til rådighed, så børnene måtte gå i aflagt tøj og havde brugte cykler. Men Anna var en dygtig husmor, opfindsom og god til at reparere både tøj, sko og andre ting, ligesom det var hende, der lappede cykler. Børnene gik i den katolske skole i Svendborg, hvortil de måtte cykle i al slags vejr. Om søndagen gik familien til messe i den katolske kirke i Svendborg efter at morgenarbejdet i stalden var udført.

 

 

 


 Sankt Knuds Kirke i Svendborg

 

Da børnene var flyttet hjemmefra blev Annas og Antons økonomi bedre, og på et tidspunkt købte de et stråtækt hus i den lille landsby Brudager mellem Vejstrup og Gudme (nær Svendborg). Der boede de i mange år, men i 1969 fik Anton en meget alvorlig influenza, var meget syg, og efterfølgende turde de ikke blive boende i huset.

De ansøgte hos sognefogeden - det gjorde man dengang - om en plads på " De gamles hjem " i Gudme. Det hed det dengang. Der var 2 værelser ledige og dem fik de. De gamles hjem var ikke et plejehjem og der var ikke ansat sygeplejepersonale. Der kom en "hjemmesygeplejerske" - vistnok  en gang om ugen, og de gamle beholdt deres egen læge. Det var nærmest som en beskyttet bolig - de fik kosten på hjemmet men skulle i øvrigt klare sig selv så længe de kunne. Der levede de i nogle år og var glade for det.

Sidst i januar 1972 blev Anna syg og fik lungebetændelse, men først da sygeplejersken kom efter flere dage, blev Anna i bevidstløs tilstand indlagt på Svendborg sygehus. Hun nåede aldrig at komme til bevidsthed før hun døde den 26 februar 1972, og blev begravet på Gudme kirkegård. 

Anton blev boende på " De gamles hjem", han savnede Anna meget og blev aldrig rigtig sig selv igen. Den 24.november 1973 kom han ikke ind til morgenmad, personalet gik ned på værelset for at hente ham. De fandt ham død i sengen.

Anton blev begravet ved siden af Anna på Gudme Kirkegård. Gravstedet blev sløjfet pr. september 1999.

Gudme kirke Gudme Kirke

Gudme Kirke

 

 

Sidst opdateret 29-09-2011