Fødslen

Fødslen (tegn på, at der ikke er længe til): 

• Katten virker rastløs, men samtidig meget træt

• Hun følger en som en lille hund

• Roder kraftigt i underlaget i fødekassen

• Bærer evt. rundt på små ting i killingestørrelse

• Man kan se bølgebevægelser på kattens mave som tegn på at de små er ved at "varme op" (dette kan ses så småt en uges tid før)

• Små plukveer: det er ikke altid, man kan se selve veerne, men de kan tit observeres som spjæt i bagbenene

Journal
Det er en god ting at skrive journal over fødslen af flere grunde. Hvis der skulle blive brug for en dyrlæge undervejs, vil han/hun være glad for at kunne læse om det hidtidige forløb. Notér:  

• Hvornår der er veer og hvor længe de varer.

• Tidspunkt for den enkelte fødsel og anslået køn

• Killingens vægt

• Om moderkagen kom med ud, og, hvis den kommer senere, tidspunktet

• Hvor livlig killingen virker

Ting, man skal have parat ved fødekassen:  

• Papir og kuglepen til journalen

• Et ur

• Pose til affald køkkenrulle

• Frottehåndklæder

• Fløde med druesukker og en engangssprøjte til at give hunkatten en styrkende "snaps" direk-te i munden, hvis hun virker udmarvet undervejs

• En vægt, helst med et-grams-intervaller

• Telefonen og telefonnummer til dyrlægen/dyrlægevagten og erfarne kattevenner, hvis man kender nogle

Den normale kattefødsel

På et tidspunkt går hunkatten ind i fødekassen, roder måske kraftigt op i underlaget og lægger sig på siden. Lidt efter starter presseveerne, og efter 15-20 minutter kommer den første killing, som regel fulgt af moderkagen. Hunkatten begynder nu at æde moderkagen, og går så i gang med at vaske killingen. De slikkende bevægelser menes at stimulere killingen til at starte med at trække vejret selv. Når killingen er vågnet til dåd, vil den med små sælagtige bevægelser styre direkte mod nærmeste dievorte.  

Se flere beskrivelser og billeder her eller her

Når alle killinger er født, lægger hunkatten sig afslappet i halvmåneform, stolt spindende eller udmattet sovende med sine diende killinger.

Situationer, du selv skal gøre noget ved:  

• Killingen sidder fast i fødselsåbningen i mere end et minuts tid: hvis den vender den "autori-serede" vej, skal du have et par fingre ind bag dens skuldre og trække samtidig med veerne. Er det en sædefødsel, trækker du i halen.

• Hvis killingen er længe om at komme i gang med at trække vejret selv: frottér killingen kraftigt (de er mere solide, end de ser ud). Hvis det ikke er nok, kan man suge slim ud af deres luftveje ved at lukke munden om deres næse og mund og suge til.

Situationer, hvor du skal have fat på en dyrlæge:  

• Hvis der har været tydelige veer i mere end en time uden noget resultat

• Hvis hunkatten virker mat og halsende, og det ikke hjælper at give ovennævnte "flødesnaps".

OBS! Katten er det tamdyr, der har været tam kortest tid og derfor har flest af sine oprindelige instinkter og adfærdsmønstre i behold. Katten er derfor det tamdyr, der er bedst til at føde. Langt de fleste kattedrægtigheder og fødsler forløber helt uden problemer. Ovennævnte fare-signaler er derfor ikke en opfordring til at gå i panik!

Killingernes første tre måneder

De første tre uger tilbringer hunkatten det meste af tiden i fødekassen, og det første døgn forlader hun den stort set kun for at spise og gå på bakke. Senere kan hun tage sig nogle længere "frikvarterer", men vil fare tilbage til kassen ved det mindste gny fra de små. De fleste hunkatte er ekstremt stolte af deres kuld og tager imod alle beundrende udsagn med fryd.

Killingerne bestiller ikke meget andet i denne periode end at sutte og sove (og vokse). Dog er det normalt, at de ikke får gjort så meget ved sutteriet det første døgn, og her kan de godt stagnere vægtmæssigt eller måske endda tabe sig lidt i forhold til fødselsvægten. Du bør veje killingerne hver dag i denne periode. Den mest udbredte tommelfingerregel siger, at killingerne skal tage deres fødselsvægt på hver uge. En killing, der ved fødslen vejede f.eks. 85 g, skal således tage ca. 10-12 g på om dagen.

Vægtøgningen - eller mangel på samme - er et meget pålideligt tegn på, om killingerne har det godt. Er der tale om et meget stort kuld, kan nogle af killingerne have lidt svært ved at "komme til", og skal måske have støttemadning med modermælkserstatning. I andre tilfælde kan manglende vægtøgning hos en enkelt killing angive, at man bør tale med dyrlægen.

Navlestrengen tørrer ind og forsvinder i løbet af de første få dage. Killingerne får øjne efter en uges tid, og lige i denne periode skal man sørge for, at fødekassen ikke bliver ramt af alt for skarpt lys, som kan være hård kost for et par øjne, der først nu skal til at fungere. Ellers skal man ikke skåne de små for meget, hvad almindelige sanseindtryk angår - de skal jo ud at fungere som familiekatte og har kun godt af at vænne sig til de forskellige sanseindtryk, der følger med familielivet.

Bliv ikke nervøs, hvis ikke alle killinger åbner øjnene samtidigt. Det er normalt, at der er en eller to dages forskel på, hvornår de enkelte åbner øjnene, og det er også normalt, at den enkelte killing ikke åbner begge øjne samtidigt. Hvis øjnene ikke er åbne efter ca. 10 dage, kan man prøve at bade sprækken mellem øjenlågene med lidt kamillete. Hvis dette ikke hjælper, eller hvis du ser gult "snav" i sprækken, skal du tale med dyrlægen.

Prægning

De fleste pattedyr har en såkaldt "prægningsperiode". Det er en periode i et dyrs liv, hvor den er særligt følsom over for indlæring, så at det, den har lært i denne periode, sidder ekstra godt fast. Ofte er det, der skal læres i denne periode, hvem, der er ens artsfæller. Katte har også en sådan periode, som strækker sig fra 2.-7. leveuge. Det er populært sagt her, katten lærer, at den er en kat, og det er her, den helst også skal lære, at mennesker er en slags artsfæller, det er en forudsætning for, at katten kan blive rigtigt tam og fungere som familiedyr.

Det gælder derfor om at give killingerne så mange positive oplevelser med mennesker i denne periode som overhovedet muligt, og helst med så mange forskellige mennesker som muligt. Alle opdrættere har deres egne tommelfingerregler om, hvordan dette håndteres bedst muligt. Nogle siger, at hver killing skal være i hænder mindst en time hver dag, andre har andre regler.

Man kan også vælge blot at "følge sit hjerte". Jeg kan personligt ikke lade være at "pille" ved de små hvert andet øjeblik, og man kan ikke komme til at "kæle dem ihjel" eller "slide dem op". I de første uger, hvor det er vigtigt at veje dem dagligt, kommer de jo automatisk i hænder i hvert fald ved de lejligheder.

Liv i fødekassen

Der begynder at komme liv i kassen for alvor fra 3-4 ugers alderen. Nu er der efterhånden så meget gang i de små, at de begynder at forsøge, om de kan komme ud af kassen, og nu begynder den "verbale" kommunikation med moderen for alvor.
Nu vil det være en god ide at flytte kassen ned i en aflagt kravlegård (hvor tremmerne bliver lukket med pap eller lignende), eller i et lille værelse, som kan aflukkes, så kun moderen kan komme ind og ud, eller et andet, begrænset område. Så kan de små få lejlighed til at vove sig ud i et lille stykke af den store verden og så småt prøve kræfter med den.

Det vil være en mægtig god ide allerede nu at stille en lille tissebakke med lave, "killingevenlige" kanter ned til killingerne. Den vil moderen så ofte begynde at bruge, og derved lærer killingerne automatisk, hvad sådan en er til, selv om de ikke endnu er begyndt at spise selv. Eftersom det er helt normalt, at killingerne forsøger, om sandet er noget, man kan spise (der er endda opdrættere, der mener, det er sandet, der sætter gang i deres mavefunktion), skal man ikke bruge den slags sand, man kalder "kompaktsand" - det kan opføre sig ret ubehageligt i en killingemave.
Stil også noget killingefoder ned allerede nu. Moderen vil begynde at spise af det, og når tiden er inde for de små, kan du være heldig, at afvænningen går helt automatisk på den måde.

Afvænningen (4-5 uger)

Afvænning er normalt ikke så vanskelig, som man kan høre det beskrevet. Nogle killinger begynder af sig selv at spise tørfoder helt uden overgang. Andre skal have det blødt op i vand i starten. "Vanskelige tilfælde" plejer at lære det ved hjælp af sardiner i olie, især hvis man kommer lidt af det på deres snuder, så de refleksmæssigt slikker det i sig og opdager, at det ikke er så tosset. Bliv ikke chokeret, hvis det er første gang, du ser små killinger spise: de har ikke læst Emma Gad og ved ikke, at det ikke er pænt at stå i maden, mens man spiser osv. Det kan være et ret ulækkert syn første gang, man er ude for det!

Ud i hele boligen

Jeg vil nødig sætte tidspunkt på, hvornår killingerne er gamle nok til at færdes frit i hele boligen. Det afhænger af, om deres motorik og intelligens er veludviklet nok, og det er meget forskelligt fra kuld til kuld. Min egen tommelfingerregel er, at hvis de kan komme ovenud af den kravlegård, jeg plejer at bruge, ved egen hjælp, har de også motorik og snarrådighed til at klare sig i resten af boligen.

Vaccination

Killingerne bør vaccineres første gang, når de er 12 uger, og igen efter ca. 4 uger. Herefter skal de vaccineres en gang om året.

Ormekur

Det vil være passende at give killingerne en ormekur et par uger før den første vaccination (ved 12 uger).

Sidst opdateret 27-08-2010