| Mine katte | Parring og drægtighed | Drægtigheds- tabel |
Farver og mønstre | Siameseren |
At opdrætte katte
Artikel af Lies Klösters http://www.pawpeds.com/pawacademy/beginnerscorner/breedingalitter/index_dk.html
Indhold:
At opdrætte
Du har en drøm; en smuk hunkat der vil give dig dejlige og sunde killinger til at nusse, lege med og passe. Hvordan realiseres denne drøm?
Måske kan det følgende hjælpe dig med, at få denne drøm opfyldt.
At opdrætte dyr - hvis du er seriøs omkring det - kræver mere end man først lige tror. Begyndere kan ikke se skoven for bare træer og næsten alle laver samme fejltagelse. I denne artikel omtales nogle af de aspekter der er ved opdræt og giver nogle få råd til begyndere. Men denne artikel er absolut ikke nok. Efter du har læst denne, er du stadig begynder og du har stadig meget at lære. Forhåbentligt vil du lære nogle få ting og er begyndt at tænke over nogle ting, der involvere det at opdrætte.
Hvis du seriøst gerne vil involvere dig i en race, så har du måske allerede udtænkt dig et avlsprogram. Opdræt er mere end bare at sætte en pæn hankat sammen med en pæn hunkat. Du bør planlægge et par generationer frem i tiden. Avlsplaner kan altid ændres, da kattene kan have deres egen vilje. Dette er eksempler på årsager der kan spolere dine planer:
Men hvis du har et mål med dit avlsprogram, så kan du forsat arbejde hen imod dette.
At have sat sig nogle avlsmål, behøver ikke at betyde, at du aldrig vil ændre dette. Du bør hellere se det som en rettesnor, som hjælp til dine beslutninger. Efter noget tid finder du måske ud af, at dine avlsmål må justeres, fx fordi der sker en udvikling i dit avlsprogram, der gør dine avlsmål uopnåelige eller fordi du, med al den nye viden du har opnået, beslutter dig for at dine tidligere avlsmål ikke er besværet værd.
At have et avlsprogram gør, at du ikke vil starte med at opdrætte på en måde, der bedre beskrives som "multiplicering" og bliver en såkaldt "Baggårds opdrætter" (BYB). Mange begyndere siger "Jeg synes det kunne være sjovt, bare at få et enkelt kuld killinger...". Erfarne opdrættere modsætter sig ofte dette. Enhver respekteret opdrætter forsøger at forbedre racen, og ikke bare producere killinger. Men hvad er det der forbedre racen? Er det en sundere kat? Eller en smukkere kat eller en kat man synes bedre om? De fleste opdrættere forsøger at opdrætte en sund, smuk og elskelig kat. De fleste mennesker vil være enige om, hvad en elskelig kat er, men hvad er en sund og en smuk kat? Der er mange forskellige meninger om dette. Hvad der gør en kat smuk er et spørgsmål om smag. Du kan følge din egen smag så længe dette falder inden for racens standard. En sund kat er en kat, der fx opnår en alder på 10 år uden nogen former for sygdom.
Tænk også på hvilken indflydelse dit avlsprogram vil have på genpopulationen. Hvis fx du opdrætter et kuld på 8 killinger, og du sælger alle 8 til opdrættere, er dette godt for dit avlsprogram? Og hvis du får to kuld mere fra samme hunkat og sælger alle disse killinger til opdrættere, hvad er så effekten? På den anden side, hvis du opdrætter et kuld med en unik stamtavle kombination, og du ikke sælger en eneste killing til en opdrætter, hvad er så dit bidrag (positivt eller negativt) til genpopulationen? Eller vil dette være "baggårdsopdræt"? (Læs venligst ikke dette som om, du absolut skal sælge killinger fra alle kuld til opdrættere. Dette er udelukkende ment for, at du skal tænke grundigt over dine årsager til at opdrætte et kuld killinger).
Avlsdyrene som du udvælger, udgør din basis i dit avlsprogram. Du vil gerne have nogle gode avlsdyr. Men hvor finder du dem? Og hvad er gode avlsdyr?
Når du kigger efter et godt avlsdyr, start så med at kigge efter en god opdrætter. Men dette rejser samme spørgsmål som ovenfor: Hvor finder du en god opdrætter og hvad kendetegner en god opdrætter?
Der er intet facit på disse spørgsmål. Hvad én vil beskrive som en god opdrætter, vil af en anden beskrives som en dårlig opdrætter. Men hvad du bør opleve med en opdrætter, er en god følelse! Tag dig tiden til at lære opdrætteren at kende. Besøg opdrætteren nogle gange (det giver dig også mulighed for at se killingerne nogle gange, det er altid sjovt!) og snak sammen og stil mange spørgsmål. Hvad er denne opdrætters tanker omkring test, omkring opdræt og alt det som dette involvere, og hvorledes bor kattene. Hvordan er din fornemmelse omkring opdrætterens holdning og mening til, at du gerne vil opdrætte med deres killing? (Bemærk: ikke alle opdrættere lader alle og enhver opdrætte med deres afkom. Snak med opdrætteren omkring dette inden du køber killingen.)
Hvis I føler Jer godt tilpas med hinanden, og føler en gensidig tillid, så har du fået en god start. I behøver ikke at blive "Bedste venner", men hvis Jeres ideer i det store hele er ens, så falder tingene på plads. Spørg om lov til at se kontrakten på killingen, så du kan studere den hjemme. Ved næste besøg kan du spørge til det skrevne i kontrakten, som du gerne vil have opklaret og få det diskuteret igennem.
Forhør dig gerne hos andre opdrættere om den opdrætter du har udvalgt. Spørg flere opdrættere, da en af dem du spørger kan have en uoverensstemmelse med opdrætteren til din killing, og måske derfor giver en dårlig reference. Spørg 3 eller 4 personer om deres mening. Hvis de alle siger det samme, så må du tro på, at historierne højst sandsynligt er sande. For resten vil en god opdrætter også forsøge at få referencer!
Bliv ikke fornærmet hvis du finder ud af, at opdrætteren har spurgt spørgsmål om dig. Opdrætteren vil bare gerne checke, at du har fortalt sandheden. Opdrætteren kan også udsætte dig for et tredjegrads forhør, når du besøger dem. Hvad er din mening om opdræt, hvad ved du om opdræt, fx hvad du ved om genetik, sygdomme, at opfostre killinger osv. Nogle opdrætter vil få dig til at føle, at du er udsat for et tredjegradsforhør. Men ligesom du gerne vil vide, om du køber en killing fra en trofast og ærlig opdrætter, lige såvel ønsker opdrætteren også, at vide om killingen sælges til en person, der vil være samvittighedsfuldt og følsomt involveret i opdræt.
OK, du har fundet en god opdrætter og du vil gerne købe killingen af ham (hende). Så opstår spørgsmålet: hvilken killing vil du gerne have? Studer kattene som opdrætteren har. Beslut fra hvilken kat (eller kombination) du gerne vil have en killing. Det betyder dog ikke at dette er killingen du vil få … opdrætteren har sine egne avlsmål. Sammen vil I finde ud af, om jeres planer harmonerer med hinanden. Hvis dette ikke er tilfældet, så er det måske i sidste ende bedre for dig: måske har opdrætteren bedre planer end du havde. En anden mulighed er, at opdrætteren kan lide de planer du forelægger. Men uanset hvad viser det, at du har tænkt over hvad du gerne vil have.
Udvælgelse af hvilke dyr det skal være, kan være baseret på forskellige kriterier. Det er forskelligt fra person til person, men afhænger også af racen du har valgt.
Et kriterium der gælder for alle er: Hvilken race har de fleste opdrættere i mit nabolag. Du er nødt til at samarbejde med andre opdrættere regelmæssigt, for at komme videre mod at opnå dine avlsmål. Du vil være nødt til, at købe katte fra andre opdrættere, eller parre din kat med en andens hankat. Hvis du køber en kat, der er beslægtet med kattene hos opdrætterne i nabolaget, så vil du have svære ved, at finde en passende partner for denne kat.
Sidst: Tag ikke nogen forhastede beslutninger. Hvis alt flasker sig, så vil denne killing, være grundlaget for dit fremtidige opdræt. Alt dette er årsagen til, at du skal kigge efter den allerbedste killing, og se dig for. Dette bør være årsag nok til - hvis det er nødvendigt - at vente et halvt eller et helt år, for at kunne få den helt rigtige killing, er det ikke? Du kan bruge ventetiden til at studere yderligere omkring din killings race, og alt hvad der ellers er relateret til det at opdrætte
De fleste mennesker, som beslutter sig for at begynde at opdrætte katte, gør det, fordi de allerede har haft katte nogen tid, og fordi de er så charmerede af disse dyr, at de ønsker at opdrætte dem. Ud fra dette standpunkt tror man måske, at opdrættere huser deres katte som en del af husstanden, eftersom deres hobby startede på denne måde.
Imidlertid er dette ikke altid muligt. For eksempel, når man har en fertil hankat, er det ikke altid muligt at lade ham have adgang til hele huset. Chancen for uplanlagte parringer og uønsket opførsel så som strinteri er simpelthen for stor. Så de fleste opdrættere holder deres hankat(te) i hankatteværelser.
De fleste organisationer har regler for minimums betingelser for sådanne hankatteværelser, som f.eks. størrelse, vinduer, selskab osv. Spørg Jeres organisation efter deres regler. Som for eksempel:
Dette er kun et udvalg af reglerne, og disse er kun minimum bestemmelser. Andre dyr udover fertile hankatte behøver næsten aldrig separate værelser, de kan være del af husstanden og deltage i den daglige rutine uden at forårsage problemer.
Brug af hankat har to sider:
At låne en hankat er ikke let. Mange opdrættere vil ikke have, at deres han får for mange killinger og er meget kræsne med at udlåne den. Dertil kommer, at hankatteejeren ønsker, at den besøgende hunkat bliver testet for mange ting. Ikke alle ejere af en hunkat ønsker at samarbejde, hvad angår dette.
Desuden ønsker mange hankatte ejere at få en parring udefra på et tidspunkt, derfor laver de aftaler med andre hankatte ejere. Hvis man ikke selv har en egnet han, er en sådan bytning ikke mulig.
Hankatte ejere kan få mange efterspørgsler på deres katte, og de kan være meget selektive med hensyn til den besøgende hunkat. Udenforstående erfarer ofte dette som en lukke klike, hvilket ofte også er tilfældet. Det er fordi der er meget tillid involveret: hunkattens ejer ønsker at aflevere hende i et miljø, hvor hun vil blive behandlet godt, og hvorfra hun ikke vender hjem med modbydelige infektioner, og hankatte ejeren ønsker ikke sin kat inficeret med et eller andet underligt, og han ønsker, at killingerne bliver ansvarligt behandlet. Og ofte er det jo et tilfælde af "den ene hånd vasker den anden".
Hvis man så finder en hankatteejer, som med det samme går med til at lade sin kat parre din kat, så hop endelig ikke til skyerne af glæde med det samme. Det lyder måske underligt, for du har endelig fundet den person som vil hjælpe dig til at få dit første kuld. Men hvis vedkommende med det samme accepterer dig, vil han sandsynligvis tilbyde en parring til hvem som helst. Så spørg dig selv hvor interessante dine killinger bliver for så vidt angår forskelligheden i genpuljen? Interessante udparrede killinger, hvormed du kan bygge videre for at opnå dine opdrætsmål, eller 117 killinger, som du ser i ethvert katteri?
Desuden hvad nu hvis hankatte ejeren ikke forventer, at din hunkat er testet for sygdomme og defekter, tester han så sin kat? Er du sikker på, du ønsker killinger fra den han? Avlskatte (både han og hunkatte!) bør som minimum være testet for leukæmi (FeLV) og katteaids (FIV), og selvfølgelig bør kattene være up to date med deres vaccinationer.
At købe en hankat er dog heller ikke altid let. Mange opdrættere foretrækker ikke at sælge deres hankillinger til andre opdrættere. Der er adskillige grunde hertil:
Hvis du får en opdrætter til at sælge dig en hankat, så tænk dig grundigt om og tag følgende spørgsmål under overvejelse:
Kendskab til stamtavler er ofte undervurderet. For de fleste nybegyndende opdrættere tager det nogen tid, inden de indser, hvor vigtigt dette er, og de lærer senere, hvad de skal kigge efter i en stamtavle.
Ofte ser vi, at det dyr vi først købte, ikke længere lever op til vores forventninger med hensyn til f.eks. stamtavle. I årene efter vi køber vores første avlskat får vi mere kendskab til den familiemæssige baggrund på vores kat. Det sker mere end en gang, at vi ikke er fuldstændig tilfredse med det vi finder ud af. For eksempel fordi forfædrene til vores kat er blevet brugt meget ofte, og det er svært at finde en passende partner til vores avlskat. Eller fordi vi senere finder ud af, at en af forfædrene har videreført nogle dårlige gener til noget af dets afkom, som f.eks. genetiske defekter eller svagheder i relation til race standarden.
Mange mennesker ved ikke, hvad de skal kigge efter, når de ser på en stamtavle. Den kendsgerning, at en kat har en stamtavle, betyder ikke altid, at katten er et racerent dyr. I nogle racer er det tilladt at krydsparre. For andre racer er stamtavlerne stadig åbne, og katte uden stamtavle som deler stor lighed, hvad angår udseendet på racen, kan bruges til at parre ud med. I begge tilfælde gøres dette for at udvide genpuljen. Der er strikse regler for disse udparringer, som beskriver, hvilke katte der er tilladte og hvilke katter der ikke er tilladte at bruge som udparringer i en specifik race.
Alligevel har der tidligere været nogle uønskede krydsparringer, som frem til i dag stadig forårsager problemer i nogle racer. Som for eksempel det forbudte maskegen (siam farven) i maine coon racen eller sølvgen og langhårsgen hos siameserne.
Hvordan kan man se, om ens kats stamtavle er i orden? Nogle europæiske katte organisationer noterer EMS koden på hver enkel kat i stamtavlen. Dette er for norsk skovkatte "NFO", for hellig birma "SBI" og for maine coon "MCO". Hvis beskrivelsen i stamtavlen siger "XSH" eller "XLH" betyder det, at katten ikke er raceren. (XSH betyder "domesticated shorthair", XLH betyder "domesticated longhair".) Man kan også finde beskrivelser som "exp. 1e generation" eller noget i den stil i stamtavlen. ("EXP" står for "experimental") Igen, dette betyder, at du har med et dyr at gøre, som ikke er racerent.
I balineser/langhåret orientaler opdræt
vil man tit se betegnelsen variant. Feks. en siameser variant (SIA var) Dette
"variant" betyder, at katten bærer langhårsgenet, og at den kan få
langhårede killinger. En sådan kat er rent racemæssigt og udstillingsmæssigt
en siameser eller korthåret orientaler, men den bør kun parres med en langhåret
kat.
Selv om man ikke ved, hvad alle tegn, koder og forkortelser på stamtavlen betyder, er man stadig i stand til at se om alt er ok, man skal bare tænke logisk og være opmærksom. Hvis alle bortset fra et eller to dyr har de samme forkortelser så spørg efter forklaringer. Kontakt andre opdrættere eller den organisation, der udskrev stamtavlen. De kan forklare dig, hvad forkortelsen betyder, og hvorfor denne ene eller disse to katte har anderledes beskrivelser. Gå aldrig ud fra at stamtavlen står for kvalitet eller integritet for både opdrætteren som for katten. Undersøg selv tingene og søg til bunds i så mange generationer som muligt. En stamtavle er ikke nogen garanti!
Endelig er der andre ting, du kan få ud af din kats stamtavle, som f.eks. indavlsprocenten. For at udregne indavlsprocenten så godt som muligt er det vigtigt at kigge bag de fire eller fem generationer, der er optegnet på stamtavlen. Hvis du kan se navnet på en kat nævnt mere end én gang, tager det ikke lang tid at regne ud, at en eller anden form for indavl har fundet sted. Graden af indavl kan udregnes af en stamtavle program såsom PawPeds.
Genetiske defekter forekommer i alle levende væsener. Nogle genetiske defekter er temmelig harmløse, mens andre er livstruende. Genetiske eller arvelige defekter er ikke det samme som medfødte defekter. Arvelige defekter videreføres fra forældre til afkommet. Medfødte defekter kan være genetiske, men de kan også være forårsaget af udefrakommende påvirkninger. Hvis moderen bliver syg under drægtigheden, eller hvis hun bliver udsat for giftige stoffer under drægtigheden, kan dette påvirke embryonets vækst og udvikling.
Hvis et kuld killinger bliver født, og nogle af disse killinger har abnormiteter, kan man ofte sige ud fra abnormiteterne, om de er medfødte eller arvelige. Når de afficerede killinger alle har den samme abnormitet (for eksempel haleknæk), er det meget sandsynligt, at det er arveligt. Derimod hvis der i kuldet er adskillige killinger med abnormiteter, men disse abnormiteter er forskellige (for eksempel en har haleknæk, en har ganespalte og en har spina bifida. d.v.s. rygmarvsbrok eller tvespaltet ryg), så er abnormiteterne sandsynligvis forårsaget af udefrakommende påvirkninger. Disse killinger er ikke på det samme udviklingsstadie på det samme tidspunkt i livmoderen. Så når en drægtige hun kommer i kontakt med en giftig substans, vil giften påvirke hver killing på forskellig vis. Dette kan medføre forskellige følger for hver killing.
Arvelige træk er delt mellem dominante og recessive gener. Dette betyder, at hvis man modtager et dominant gen og et recessivt gen for hver træk, vil det dominante gen blive synligt og det recessive gen vil blive undertrykt. Dette gør, at man bliver bærer af det træk, som ligger på det recessive gen.
Der findes kønsbundne defekter, og defekter som ikke er kønsbundne. De ikke-kønsbundne defekter kaldes "autosomale" og de kønsbundne kaldes "X-bundne". Det er fordi, de kønsbundne defekter er lokaliseret på X-kromosomet, hunner har to X-kromosomer, hvorimod hanner kun har et X-kromosom. Når en defekt er recessiv og kønsbundet, har hanner en større risiko end hunner for at få sygdommen. Hunner er nødt til at have det recessive gen på begge X-kromosomer, hvorimod hanner kun skal have det recessive gen på deres ene X-kromosom.
Nogle arvelige sygdomme er racespecifikke, andre dukker op i mere end en race og endda i mere end en art. Selvom det ofte siges, at nogle racer har en specifik arvelig defekt, er dette ofte ikke altid sandt. Det er muligt, at sygdommen rent faktisk kun dukker op i en eller to (relaterede) racer, men det kan også være, at opdrættere af race A tester for en given sygdom, og opdrættere af race B ikke tester deres dyr. Dette betyder automatisk, at afficerede dyr oftere bliver fundet i race A end i race B. Men dette betyder ikke, at denne defekt ikke eksisterer i race B, eller at race B er sundere end race A. Opdrættere af race B kan aldrig være sikre på, hvorvidt deres race har defekten eller ej. Når alt kommer til alt, tester de jo ikke for denne defekt.
Tests for defekter bør altid udføres af en rutineret dyrlæge eller en specialist! Hvis man blot er ude efter en hurtig test, og man besøger "dyrlægen på hjørnet", kan man lige så godt smide sine penge ud af vinduet. I disse dage specialiserer mange dyrlæger sig på forskellige områder, så forsøg at finde en dyrlæge som er specialist i den defekt, som du ønsker din kat testet for, og helst en som har megen erfaring på området.
Når du overvejer at købe en killing fra en opdrætter, er det altid klogt at spørge efter forældrenes sundhedstilstand. Testede opdrætteren dyrene for de defekter, som er specifikke for racen? Hvis ikke, hvorfor så ikke? Hvis ja så spørg efter kopierne af testresultaterne! At spørge efter bevis lyder måske meget mistænksomt, men desværre afholder nogle opdrættere sik ikke fra at lyve omkring testene eller omkring testresultatet. En opdrætter, som ikke har noget at skjule, vil med glæde vise sine testresultater frem.
I fremtiden vil flere og flere genetiske test blive tilgængelige, den genetiske markør af nogle defekter/sygdomme er allerede fundet, hvad angår andre defekter leder forskere stadig efter markøren.
Fødslen
Læs mere her
Enhver opdrætter har sin egen måde at opfostre killinger. Det er ikke således, at der kun findes en rigtig måde, og at alle andre måder er forkerte. Afhængig af din personlige situation vil en måde være brugbar for dig men ikke være brugbar for andre. For eksempel: nogle mennesker sværger til et killingebur mens andre afskyr det. Lyt til hvad alle har at sige og prøv derefter, at udtage det du bedst kan bruge i bunken af meninger og velmenende råd.
Adskillige omstændigheder, som afgør måden killingerne skal opfostres på, er: dit hus, de tilgængelige produkter i dit område (nogle produkter som er tilgængelige i Europa er ikke tilgængelige i Amerika og omvendt), og dyrene i dit hjem. For eksempel kan du lave den smukkeste fødekasse, der nogensinde har eksisteret, men hunkatten kan alligevel beslutte sig for at føde i din seng frem for i fødekassen. Så er alt du kan gøre at løbe til skabene efter håndklæder og forsøge at redde din madras.
Det kan også være svært at overbevise en hunkat om, at killingerne er mest sikre i en killingekasse. Nogle hunkatte vil blive på et sted med sine killinger, andre vil flytte deres killinger rundt hele tiden. Hvis hunkatten beslutter sig til at ville ud af killingekassen, så lad hende komme ud. Du behøver ikke at lade hende få sin vilje hele tiden, for eksempel er det aldrig klogt at placere killingerne på toppen af et skab. Men hvis hunkatten ønsker, at hendes killinger skal vokse op under din seng og ikke i killingekassen, så lad hende gøre det og gør det så behageligt for hende som muligt under sengen. Så er mormissen glad, og det gør hende til en bedre mor for killingerne.
Underneden kan du se nogle eksempler og tips til gør-det-selv projekter, som andre opdrættere har lavet. Dette er ikke eksempler, du nødvendigvis skal kopiere i detaljer, de er derimod ment som inspiration.
Der er håndtag på siderne af denne killingekasse, så den nemt kan flyttes fra et sted til et andet. Du kan også vælge at sætte små hjul under killingekassen. Vær opmærksom på, at der også er bremser på hjulene, så kassen ikke flytter sig fra side til side, når hunkatten hopper ind eller ud af kassen. Foto: Annemiek Frieswijk.
Meget ofte vil katte spise mad, der ikke er tiltænkt dem. Hvis du giver killingerne killingerfoder, vil specielt de ældre katte spise med entusiasme. En foder kasse som denne her har et lille hul i siden, så kun de små killinger kan komme ind i kassen og spise den mad, du placere inden i kassen. Dette forhindrer naturligvis ikke killingerne i at spise voksenfoderet sammen med deres forældre. Foto: Annemiek Frieswijk.
Killingerne kan vokse op i en kravlegård placeret i stuen uden at komme i alverdens problemer. (Som for eksempel sidde fast bagved køleskabet, eller få elektrisk stød, fordi de bider igennem en elektrisk ledning.) Denne kravlegård er lavet af plastic elementer, og et stykke linoleum er lagt i som gulv. Foto: Traci Jones.
Ofte bruger mange en papkasse som fødekasse. Dette kan være utrolig smart, eftersom du kan smide den ud efter fødslen, og du behøver ikke at rengøre den efter brug. Men husk dog på at kasser, som har indeholdt frugt, ofte behandles med pesticider! Derfor er brug af papkasser frarådet. Denne fødekasse er købt hos IKEA. Den er lavet af plastik og er meget nem at rengøre. Foto: Riëtte van Beek.
Man kan også købe sammenklappelige kæledyrs huse, der ligner små telte. Disse kan bruges som fødekasser, killinge bure etc. Fordelen er, at når man ikke bruger dem, kan man folde dem sammen, så de ikke fylder så meget og er nemme at opbevare. Ulempen er, at disse kæledyrshuse ofte er dyre.
Det er bedst, hvis man bruger hvidt stof til fødekassen / killingekassen, eller hvor nu killingerne ligger. De fleste mødre er gode til at gøre rent, og de rengør deres killinger med det samme, de bliver snavsede. Dette er selvfølgelig en god ting, men hvis en killing har unormal afføring, tager det et stykke tid, inden man opdager, at noget er galt. Hvide lagner eller pudevår har den fordel, at man kan se pletterne, som afføringen efterlader, og man kan se, hvorvidt farven er normal.
Når det kommer til kattebakker, kan man også kigge efter andre løsninger end de dyre muligheder, dyrehandleren tilbyder. Kig i varehuse og se om de har babybadekar eller vasketøjskurve, som kan anvendes til kattebakke. Killinger behøver ikke en stor kattebakke, de kan ikke kravle op i en stor kattebakke alligevel. Brug en lille balje til killingerne, hvor man eventuelt kan skære et lille hul, så killingerne kan komme ind og ud, man kan eventuelt også bruge en bakke med hævede kanter.
Og dertil kommer naturligvis, at i et hvert kattehjem bør der være et kradsested. Katte er ligeglade med, om det er et smukt sted, de ønsker bare at gøre deres kløer skarpe. Man behøver ikke at spendere hundreder af kroner på at få fat på noget, der vil gøre dine katte lykkelige. Kreative gør-det-selv projekter med træ, sisalreb og tæpperester kan nemt gøre jobbet. Blot vær opmærksom på at der ikke stikker søm eller andre skarpe genstande ud.
Når man tænker på, hvordan man holder kat, tænker de fleste mennesker på det mest åbenlyse, nemlig at fodre, sørge for rent vand og - hvis nødvendigt - dyrlægehjælp.
Det bedste foder, du kan give dine katte, er et kvalitetsfoder, og ikke et foder fra supermarkedet. Selvfølgelig spiser kattene supermarkeds foderet, når det tilbydes dem, men det er ikke det bedste, du kan give dem. Vælg nogle anerkendte mærker som Hills, Royal Canin, Specific, Iams, Eukanuba eller lignende.
Du kan - næsten med sikkerhed - afgøre
om foderet er i orden ved at kigge på kattens pels og facon. Er pelsen i orden,
skinner den, og fælder den stort set kun i fældeperioderne, så får den det
den har brug for. En kat der fælder meget hele tiden, vil helt klart profitere
af et kvalitetsfoder. Og så er det - regnet på dagspris - faktisk ikke dyrt at
fodre med kvalitetsfoder.
Tænk+Test og Dyrenes Beskyttelse har 08-10-2008 testet 27 forskellige slags
kattefoder for at se på sammenhængen mellem pris og næringsværdi. Flere
produkter mangler livsvigtige næringsstoffer, og det kan gøre katten
syg. Mest alarmerende er det, at seks produkter indeholder alt for lidt af
stoffet taurin, som er meget vigtigt for katten. Desuden er der et højt indhold
af magnesium og kulhydrater i flere af produkterne, som kan øge risikoen for
urinvejssten. Endelig viser undersøgelsen, at der er stor prisforskel på, hvor
meget det koster at fodre en kat – fra 50 øre til 25 kroner om dagen. Undersøgelsen
viser at det billige foder - både tør- og vådfoder - fra Aldi er
kvalitetsmæssigt lige så godt eller bedre end de dyre produkter.
Mindre åbenlys er pelsplejen. Nogle
gange har katten behov for at få neglene klippet, børstet pelsen eller endog
vasket. Dette er ikke altid nødvendigt, men hvis du deltager på en udstilling
vil dommerne værdsætte det meget, hvis der er gjort en indsats for at få
katten til at se godt ud.
Hvis du ejer en langhårskat er det også nødvendigt at børste den for at forhindre, at den bliver fyldt med sammenfiltrede hårknuder. Om katten har behov for et bad eller blot en smule børstning afhænger af racen (korthår, semilanghår eller langhår) og på katten selv, (en kat har tør pels, mens en anden har fedtet pels). Der er masser af informationer på internettet om at bade katte, og hvilke produkter man kan bruge til det. Men man kan også spørge nogle erfarne opdrættere af pågældende race om råd; de ved hvordan deres race skal børstes, og hvordan man præsenterer katten på den bedst mulige måde
Det kan være en god ting, at være I stand til at bestemme kønnet på dine killinger. Du vil ikke være den første opdrætter, der kan navngivet en han "Lady", eller en hun "Tarzan"... På billederne herunder kan du se forskellen mellem hankøn og hunkøn. Som du kan se er afstanden mellem kønsåbningen og endetarmsåbningen (genital åbningerne) mindre hos en hun end den er hos en han. Du kan også se at hunnen har en bar stribe mellem genital åbningerne, hvorimod hannen har et område med pels. OBS! Tilstedeværelsen af brystvorter siger ingenting om kønnet på killingen!
| En hun (øverst) og en han (nederst) ses her 10 dage gamle. I denne alder er det meget tydeligt, at hunnen har den bare stribe mellem genital åbningerne (de røde cirkler), mens hannen har et område med pels i det område. Også afstanden mellem genital åbningerne er mindre for hunnen end for hannen (rød pil). | |
 |
 |
 |
 |
| Fotos udlånt af: Misha Peersmans. | |
| Her er killingerne 5 uger gamle. Ved denne alder, har hunnen (øverst) også pels mellem sine åbninger. Dog har hannen (nederst) meget mere pels. Ud over dette er afstanden mellem åbningerne blevet større. | |
 |
 |
 |
 |
| Fotos udlånt af: Misha Peersmans. | |
At socialisere killinger betyder, at de skal blive vant til alt, hvad de kan støde på senere i deres liv. Dette betyder ikke, at en vel socialiseret killing aldrig bliver bange for noget, eller at den aldrig vil blive forskrækket over noget. Eller at alle killinger, som kommer fra den samme opdrætter, vil reagere på nøjagtig samme måde i den samme situation. Enhver killing er et individ og reagerer på sin egen måde.
Hvad man kan lære killinger er, ikke at blive forskrækket over høje lyde, som for eksempel støvsugeren, dørklokken, radioen eller fjernsynet, eller når folk hæver deres stemmer. Man kan også lære dem forskellige former for håndtering, som man vil foretage med killingen senere. Løfte dem op, holde dem, lægge dem på ryggen, klippe negle, kigge tænder, børste dem, vaske dem, kort og godt alt hvad man gør ved voksne katte, kan læres dem i denne periode. Dette behøver ikke at tage timer hver dag, 10 minutter eller lignende er nok. Men selvfølgelig kan man altid bruge mere tid på killingerne...
Opdræt af dyr er ikke altid nemt, mange opdrættere kan fortælle dig om deres dårlige erfaringer. Næsten alle erfarne opdrættere har stået i en svær situation en eller to gange. Killinger kan dø, hunkattene kan blive alvor syge eller endda dø i en for tidlig alder. Heldigvis sker dette ikke ofte, men husk på, at enhver drægtighed er en risiko for både hunkatten og hendes killinger.
Som nævnt ovenfor, kan der nogle gange opstår fatale komplikationer I løbet af hunkattens drægtighed, eller i forbindelse med fødslen. Hunkatten kan få problemer hvis en killing er for stor og sidder fast i fødselskanalen. En anden ting der kan opstå er, at det ene af hunkattens børhorn kan blive snoet (kaldes Uterus torsion), således at killingerne ikke kan fødes, og hunkatten såvel som killingerne kan dø, hvis problemet ikke opdages af dyrlægen i tide. Kalkchok (Eklampsi) kan også opstå før eller efter fødslen, hvilket øger risikoen for, at hunkatten og /eller killingerne ikke overlever dette. Heldigvis går det godt i de fleste tilfælde, og de her nævnte tilfælde er sjældne.
Abort kan fremkaldes af giftstoffer, derfor: anvend aldrig tørshampoo og loppe- og ormemidler under drægtighed eller diegivning. Læs altid indlægssedlen ved disse midler.
Vær opmærksom på at også katte kan få hedeslag! For at afkøle katten i denne varme tid kan du vaske dine hænder i koldt vand og
tørre de våde hænder i kattens pels. På den måde bliver det yderste af pelsen våd og fordampningen har afkølende effekt.
Killingerne kan selvfølgelig også blive syge. Dette kan variere fra uskyldig øjenflåd, til bakteriel infektion med alvorlige konsekvenser til følge. Foruden dette kan killingerne komme i alvorlige problemer, mens de udforsker verdenen. Det ville ikke være første gang, at en killing bider i en ledning og får et elektrisk stød. Et lille hul bag et møbel er også meget interessant for en ung killing. Det sker regelmæssigt, at killinger kravler ind disse små steder, hvor de ikke kan komme ud fra igen, uden hjælp.
Klumpende kattegrus kan være også være farligt for killingerne. Killingerne er lige så nysgerrige som menneskebørn, som putter alting i deres mund, da de vil smage på alt. Klumpende kattegrus forårsager blokering af tarmen, med forfærdelig konsekvens for killingen til følge. Derfor er det bedre, at benytte træ-piller eller ikke-klumpende kattegrus som grus til killinger.
At holde styr på de forskellige oplevelser er en kedelig pligt, men det kan være et værdifuldt redskab, når du arbejder med katte. Som kælekatte ejer kan det for det meste være tilstrækkeligt blot at notere bemærkninger i din dagbog. Bliver det nødvendigt at tage til dyrlægen, fordi katten halter, er det praktisk at vide, om dyret halter, fordi det er faldet ned fra et skab, eller om noget andet er sket. Efterfølgende er det ofte svært at huske præcist, hvornår noget er sket.
I et professionelt opdræt bliver det mere kompliceret, specielt fordi der er flere avlskatte i huset. Spørgsmål som: "hvornår var hunkatten X i løbetid sidst?", "hvornår blev hunkatten Ys sidste kuld født?" og "hvilken af de fire bruntabby killinger gik ned I vægt? Er det den samme killing som havde spiseproblemer i sidste uge?" kan være svære at svare på, hvis man skal til at granske sin hukommelse.
De fleste gange kan man huske disse oplysninger, men ved hjælp at en omhyggelig administration er disse oplysninger meget mere pålidelige. Plus sådan en administration kan være meget bekvem, hvis du selv bliver syg, og venner eller familie skal træde til for at passe dine dyr. Med et blik på oplysningerne ved de, hvad der sker i dit katteri.
Tabellerne nedenfor er eksempler. Selvfølgelig kan man justere dem, så de passer til ens egne ønsker og situationer.
I tabellen nedenfor er der plads til at skrive, hvem forældrene til kuldet er, hvad parringsdatoen er og alle andre mulige informationer omkring hver killing som for eksempel fødselstidspunktet, hvilken kode du har givet killingerne (når de er meget ens, kan det være en god ide at farve hver killing med neglelak på deres negle eller med en overstregningstusch på deres pels) etc. Hvis man ønsker at tilføje andre, mere vigtige ting kan man blot tilføje dem eller erstatte de oplysninger, der er brugt.
| Navn han: | ||||||
| Navn hun: | ||||||
| Første og sidste paringsdag | Fødselsdag | Antallet af dage efter første parring (=drægtighedsperiode) | Den dato killingerne kan flytte til deres nye ejere | |||
| Killing nr | Han / hun | Navn | Vægt | Fødselstid | Farve og mønster | Neglelak / markerings-kode |
| 1. | ||||||
| 2. | ||||||
| 3. | ||||||
| 4. | ||||||
| 5. | ||||||
| 6. | ||||||
| 7. | ||||||
| 8. | ||||||
| 9. | ||||||
Det er bedst at vælge et fast tidspunkt hver dag, hvor man vejer killingerne, så de ikke bliver vejet om aftenen en dag og om morgenen den næste. Dette vil give et forkert billede.
Hvis en eller flere af killingerne ikke tager på i vægt en dag, er det ikke med det samme en katastrofe. Det er kun, hvis de ikke tager på i vægt flere dage i træk, eller hvis de mister vægt, at der er grund til at begynde at bekymre sig.
| Killinger: | |||||||||
| Dato | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
Sidst opdateret 23-08-2010